Indefra, Krimi
Leave a comment

Michael Katz Krefeld anbefaler 5 drinks

krefeld-drinks

Michael Katz Krefelds populære hovedperson Ravn er kendt for at snuppe et glas eller ti – men hvad foretrækker forfatteren selv at indtage, når mørket falder på og timerne bliver små?

Margaritas gerne suppleret med Sol/Corona øl. Total feriestemning i flydende form. Og en drink man kan fortsætte med hen over næsten enhver middag. Husk der skal salt på kanten af glasset.

magarita

Old fashioned – drinken der blev gjort berømt af Don Draper i Madmen. Drikkes bedst siddende i en dyb Chesterfield og med lyset dæmpet i en hvilken som helst biblioteksbar. Så føler man at ens liv netop er blevet badet i fløjl. Hvis en drink kan være Noir – så er det den. NB. skal laves på ’Makers Mark’ whisky.

Jim Beam & Budweiser. Der er dømt værtshusstemning eller roadhouse som det vist nok hedder i US. Det er en ond og selvudslettende cocktail. Det er en drink, hvor man efter et par stykker, pludselig befinder sig i selskab med alle drukpoeterne. I sine sprittåger vil man uden tvivl selv begynde at recitere Charles Bukowski. Tilpas sent på aftenen vil man ligefrem kunne føle sig som Bukowski.

Champagne. Til fest og begravelse. Og til en hvilken som helst onsdag aften. Nydes bedst afkølet og i rigelige mængder og vigtigt, gerne ofte. Det er den eneste drink der beviseligt gør livet lettere. Personligt bryder jeg mig ikke om vintageårgange. Champagne skal være ung, frisk med en smule syre. En god cava eller en spumante gør sig næsten lige så godt. Men også kun næsten.

champagne

Det sidste er ikke et forslag til en drink, men mere en opfordring til at gå på Cocktailbar. Ud over kvaliteten af drinks er der også en særegne og hyggelig stemning her. De fleste bartendere kan ligefrem servere dig en spiritu(s)el rejse ud af deres menukort, afstemt ens personlige smag.


 

About Lindhardt og Ringhof

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *