INTERVIEW || Haabet, Peters kærlighed og Faith, Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien, har ændret ham som forfatter – og som menneske. I dag er Vraa mere bevidst om, at det er helt afgørende at kende sin historie.
120.000.
120.000 mennesker fragtede Danmark til De Vestindiske Øer, vores koloni i Caribien, i perioden fra 1673, indtil slavesejladserne blev endeligt stoppet i 1803.
Faktisk 120.000 gange tre. Fordi for hver slave, der nåede frem til sukkermarkerne, døde endnu to under transporten. Det er et af de tal, der rystede forfatter Mich Vraa, da han indledte sin research til det, der skulle blive hans anmelderroste romantrilogi om Danmarks fortid som koloniherre i Dansk Vestindien.
Læs også Få overblik. Hvem er hvem og hvornår i Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien
”Jeg er igen og igen blevet overrasket over, at det er et virkeligt stykke danmarkshistorie. Man kan blive ved med at finde grimme historier frem, og jeg fyldes med undren over, at det er vores tip tip-oldeforældre, der har stået bag det. Det er chokerende.”
Vi bør vide, hvad vores velstand også skyldes
Vi møder Mich Vraa på tagterrassen af Egmont-bygningen i indre København med udsigt over mange af de gamle bygninger i byen. Bygninger, der i flere tilfælde er delvist finansieret af Danmarks indbringende sukkerhandel fra Dansk Vestindien, der fortsatte helt ind i 1800-tallet.
Alligevel er det et kapitel af danmarkshistorien, som en del danskere ikke kender meget til – heriblandt forfatteren selv inden han begyndte at skrive sine tre romaner.
”Det er stort skridt at anerkende og vide, hvor vi også kommer fra. Hvad vores historie også indeholder. Hvad en del af vores velstand også skyldes,” siger Mich Vraa, der glæder sig over, at der i forbindelse med 100-året for overdragelsen af øerne til USA i 2017 er kommet større fokus på netop denne mørke del af vores historie.
En forbrydelse mod menneskeheden
Den første bog i Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien hedder Haabet og udkom i 2016. Hver roman kan læses uafhængigt af hinanden, men visse personer går igen gennem bøgerne, og tilsammen giver romanerne et samlet billede af kolonitiden. I første roman følger læseren fregatten Haabet på en af de sidste (på det tidspunkt allerede ulovlige) slavesejladser til Dansk Vestindien.
”I dag ville man ikke tøve med at kalde det en forbrydelse mod menneskeheden. Det var det, det var,” siger forfatteren og peger på, hvordan danske handelsmænd på det tidspunkt ikke anså sorte for at være mennesker. De blev omtalt som ‘den’ og ‘det’ og sidestillet med kreaturer og andre landbrugsressourcer.
Lyt til De første 5 minutter af Haabet som lydbog
Selvom Haabet er en barsk skildring af forholdene på et slaveskib, bliver det dog også mødet med Maria, en ung kvinde, halvt hvid halvt sort, som er med i alle tre bøger i serien. I første bind får hun en brat introduktion til voksenlivet, da hun som bare 15-årig bliver holdt gidsel ombord på Haabet og ført om på den anden side af verden. Senere bliver hun som skolelærer blandt de første til at forbedre slavernes vilkår på øerne.
Peter von Scholten blev et spændende bekendtskab
I bog to, Peters kærlighed, har Mich Vraa skrevet om den virkelige historiske person Peter von Scholten, der blev den sidste generalguvernør i Dansk Vestindien. I 1848 frigiver han – stik mod kongen og den danske stats vilje – slaverne med ordene:
“Now you are free, you are hereby emancipated.”
At Peter von Scholten herved (stort set) undgik blodsudgydelser i forbindelse med den voksende utilfredshed blandt øernes sorte befolkning, forhindrede ikke, at han senere blev retsforfulgt og dømt skyldig i embedsforsømmelse. Dommen endte dog med at blive omstødt i Højesteret to år inden, von Scholten døde i 1854.
Peter von Scholten står på Mich Vraas liste over personer, han helst ville tale med, hvis det kunne lade sig gøre. Generalguvernøren fremstår for forfatteren som et kompliceret menneske. En levemand med stor kærlighed til sig selv og livet på første klasse, til De Vestindiske Øer og til talrige kvinder. Blandt andre til den farvede Anna Heegaard, som han elskede og levede med på Sankt Croix – på trods af, at han også havde en hustru i København!
Læs også Mich Vraa vækker Peter von Scholten til live
Men hele tiden prøvede Peter von Scholten at skubbe kolonisystemet i den – i vores nutidige øjne – rigtige retning:
”Han prøvede at kitte samfundet sammen, han ønskede et mere lige samfund, hvor sorte blev inddraget. Han byggede skoler til de sorte, og indførte regler om hvor mange piskeslag, de måtte få. Han gik ikke ind for lige rettigheder, men han havde alligevel nogle meget moderne tanker for sin tid.”
En stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien
I den sidste roman, Faith, følger vi den unge fotograf, der lægger navn til bogen. Hun er som mange af sine landsmænd af blandet herkomst – hverken hvid eller sort. Hun forelsker sig i en hvid amerikaner, men den unge mands far har ingen respekt for Faith, eller sorte i det hele taget.
Læs også Mich Vraa om Faith: Gamle fotos lader mig rejse i tiden
Faith bliver vidne til overdragelsen af Dansk Vestindien til USA i 1917, og hun oplever, hvordan øerne og øernes befolkning igen bliver behandlet som en simpel handelsvare, at de ikke har en stemme. De var aldrig danskere, og de bliver aldrig amerikanere.
”Vi har at tale om en befolkningsgruppe, der aldrig har valgt deres egne magthavere. De er aldrig for alvor blevet optaget i et samfund. De har aldrig helt fået deres frihed,” siger Mich Vraa og peger på, at indbyggerne på De Amerikanske Jomfruøer, som Dansk Vestindien hedder i dag, stadig ikke har stemmeret til præsidentvalget i USA.
Vi risikerer at gentage fortidens menneskeforagt
Derfor mener han også, at problemstillingerne i Faith og de andre to bøger i trilogien er relevante i vores tid, og at Danmark bør være bevidst om sit medansvar for øernes nuværende situation.
”Historieløsehed er noget af det værste. Hvis vi glemmer, hvad der er sket forud, risikerer vi at gentage fortidens menneskeforagt. Mange af de måder mennesker omtales på i Faith, kunne lige så godt være sagt i dag.”
Læs også Smuglæs i Faith. Sidste bog i Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien
Parallellerne til nutiden har også betydet, at arbejdet med trilogien har efterladt sig spor i forfatterens bevidsthed, som han ikke havde forudset.
”Det har ændret, hvordan jeg er som menneske,” siger Vraa og fortsætter:
”Allerede med Haabet går det op for mig, at det ikke er en historie, man sådan slipper let om ved. Man bliver nødt til at påtage sig at fortælle nogle forfærdelige ting. Det er én ting at gøre det i en krimi, men lige så snart man ved, at det er sket i virkeligheden, så er det en anden historie.”
En øjenåbner og et stort ansvar at skrive trilogien
Den 64-årige forfatter, der ofte er iført farvestrålende hawaiiskjorte, beskriver sig selv om en happy go lucky-person, og det er han da heldigvis stadig. Men han er blevet mere eftertænksom og gør sig i dag overvejelser om, hvad det betyder for hans oplevelse af verden og hans forfatterskab, at han er hvid – noget han ikke tidligere har haft samme grund til at tænke over.
”Det har været en øjenåbner for mig, og der følger et stort ansvar med at skrive historiske romaner, som de her. Jeg følte tidligt, at det skulle gøres ordentligt. Man bliver nødt til at komme så tæt på sandheden, som man kan, selvom der aldrig kun findes én sandhed. Men jeg har gjort mit bedste.”
INTERVIEW || Haabet, Peters kærlighed og Faith, Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien, har ændret ham som forfatter – og som menneske. I dag er Vraa mere bevidst om, at det er helt afgørende at kende sin historie.
120.000.
120.000 mennesker fragtede Danmark til De Vestindiske Øer, vores koloni i Caribien, i perioden fra 1673, indtil slavesejladserne blev endeligt stoppet i 1803.
Faktisk 120.000 gange tre. Fordi for hver slave, der nåede frem til sukkermarkerne, døde endnu to under transporten. Det er et af de tal, der rystede forfatter Mich Vraa, da han indledte sin research til det, der skulle blive hans anmelderroste romantrilogi om Danmarks fortid som koloniherre i Dansk Vestindien.
Læs også Få overblik. Hvem er hvem og hvornår i Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien
”Jeg er igen og igen blevet overrasket over, at det er et virkeligt stykke danmarkshistorie. Man kan blive ved med at finde grimme historier frem, og jeg fyldes med undren over, at det er vores tip tip-oldeforældre, der har stået bag det. Det er chokerende.”
Vi bør vide, hvad vores velstand også skyldes
Vi møder Mich Vraa på tagterrassen af Egmont-bygningen i indre København med udsigt over mange af de gamle bygninger i byen. Bygninger, der i flere tilfælde er delvist finansieret af Danmarks indbringende sukkerhandel fra Dansk Vestindien, der fortsatte helt ind i 1800-tallet.
Alligevel er det et kapitel af danmarkshistorien, som en del danskere ikke kender meget til – heriblandt forfatteren selv inden han begyndte at skrive sine tre romaner.
”Det er stort skridt at anerkende og vide, hvor vi også kommer fra. Hvad vores historie også indeholder. Hvad en del af vores velstand også skyldes,” siger Mich Vraa, der glæder sig over, at der i forbindelse med 100-året for overdragelsen af øerne til USA i 2017 er kommet større fokus på netop denne mørke del af vores historie.
En forbrydelse mod menneskeheden
Den første bog i Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien hedder Haabet og udkom i 2016. Hver roman kan læses uafhængigt af hinanden, men visse personer går igen gennem bøgerne, og tilsammen giver romanerne et samlet billede af kolonitiden. I første roman følger læseren fregatten Haabet på en af de sidste (på det tidspunkt allerede ulovlige) slavesejladser til Dansk Vestindien.
”I dag ville man ikke tøve med at kalde det en forbrydelse mod menneskeheden. Det var det, det var,” siger forfatteren og peger på, hvordan danske handelsmænd på det tidspunkt ikke anså sorte for at være mennesker. De blev omtalt som ‘den’ og ‘det’ og sidestillet med kreaturer og andre landbrugsressourcer.
Lyt til De første 5 minutter af Haabet som lydbog
Selvom Haabet er en barsk skildring af forholdene på et slaveskib, bliver det dog også mødet med Maria, en ung kvinde, halvt hvid halvt sort, som er med i alle tre bøger i serien. I første bind får hun en brat introduktion til voksenlivet, da hun som bare 15-årig bliver holdt gidsel ombord på Haabet og ført om på den anden side af verden. Senere bliver hun som skolelærer blandt de første til at forbedre slavernes vilkår på øerne.
Peter von Scholten blev et spændende bekendtskab
I bog to, Peters kærlighed, har Mich Vraa skrevet om den virkelige historiske person Peter von Scholten, der blev den sidste generalguvernør i Dansk Vestindien. I 1848 frigiver han – stik mod kongen og den danske stats vilje – slaverne med ordene:
“Now you are free, you are hereby emancipated.”
At Peter von Scholten herved (stort set) undgik blodsudgydelser i forbindelse med den voksende utilfredshed blandt øernes sorte befolkning, forhindrede ikke, at han senere blev retsforfulgt og dømt skyldig i embedsforsømmelse. Dommen endte dog med at blive omstødt i Højesteret to år inden, von Scholten døde i 1854.
Peter von Scholten står på Mich Vraas liste over personer, han helst ville tale med, hvis det kunne lade sig gøre. Generalguvernøren fremstår for forfatteren som et kompliceret menneske. En levemand med stor kærlighed til sig selv og livet på første klasse, til De Vestindiske Øer og til talrige kvinder. Blandt andre til den farvede Anna Heegaard, som han elskede og levede med på Sankt Croix – på trods af, at han også havde en hustru i København!
Læs også Mich Vraa vækker Peter von Scholten til live
Men hele tiden prøvede Peter von Scholten at skubbe kolonisystemet i den – i vores nutidige øjne – rigtige retning:
”Han prøvede at kitte samfundet sammen, han ønskede et mere lige samfund, hvor sorte blev inddraget. Han byggede skoler til de sorte, og indførte regler om hvor mange piskeslag, de måtte få. Han gik ikke ind for lige rettigheder, men han havde alligevel nogle meget moderne tanker for sin tid.”
En stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien
I den sidste roman, Faith, følger vi den unge fotograf, der lægger navn til bogen. Hun er som mange af sine landsmænd af blandet herkomst – hverken hvid eller sort. Hun forelsker sig i en hvid amerikaner, men den unge mands far har ingen respekt for Faith, eller sorte i det hele taget.
Læs også Mich Vraa om Faith: Gamle fotos lader mig rejse i tiden
Faith bliver vidne til overdragelsen af Dansk Vestindien til USA i 1917, og hun oplever, hvordan øerne og øernes befolkning igen bliver behandlet som en simpel handelsvare, at de ikke har en stemme. De var aldrig danskere, og de bliver aldrig amerikanere.
”Vi har at tale om en befolkningsgruppe, der aldrig har valgt deres egne magthavere. De er aldrig for alvor blevet optaget i et samfund. De har aldrig helt fået deres frihed,” siger Mich Vraa og peger på, at indbyggerne på De Amerikanske Jomfruøer, som Dansk Vestindien hedder i dag, stadig ikke har stemmeret til præsidentvalget i USA.
Vi risikerer at gentage fortidens menneskeforagt
Derfor mener han også, at problemstillingerne i Faith og de andre to bøger i trilogien er relevante i vores tid, og at Danmark bør være bevidst om sit medansvar for øernes nuværende situation.
”Historieløsehed er noget af det værste. Hvis vi glemmer, hvad der er sket forud, risikerer vi at gentage fortidens menneskeforagt. Mange af de måder mennesker omtales på i Faith, kunne lige så godt være sagt i dag.”
Læs også Smuglæs i Faith. Sidste bog i Mich Vraas romantrilogi om Dansk Vestindien
Parallellerne til nutiden har også betydet, at arbejdet med trilogien har efterladt sig spor i forfatterens bevidsthed, som han ikke havde forudset.
”Det har ændret, hvordan jeg er som menneske,” siger Vraa og fortsætter:
”Allerede med Haabet går det op for mig, at det ikke er en historie, man sådan slipper let om ved. Man bliver nødt til at påtage sig at fortælle nogle forfærdelige ting. Det er én ting at gøre det i en krimi, men lige så snart man ved, at det er sket i virkeligheden, så er det en anden historie.”
En øjenåbner og et stort ansvar at skrive trilogien
Den 64-årige forfatter, der ofte er iført farvestrålende hawaiiskjorte, beskriver sig selv om en happy go lucky-person, og det er han da heldigvis stadig. Men han er blevet mere eftertænksom og gør sig i dag overvejelser om, hvad det betyder for hans oplevelse af verden og hans forfatterskab, at han er hvid – noget han ikke tidligere har haft samme grund til at tænke over.
”Det har været en øjenåbner for mig, og der følger et stort ansvar med at skrive historiske romaner, som de her. Jeg følte tidligt, at det skulle gøres ordentligt. Man bliver nødt til at komme så tæt på sandheden, som man kan, selvom der aldrig kun findes én sandhed. Men jeg har gjort mit bedste.”
Find Haabet, Peters kærlighed og Faith i paperback her, eller i din foretrukne boghandel.
Andre læste også: