Saga

Mellem to verdener: Janina Katz’ forfatterskab

Janina Katz’ rødder er placeret i Polen, men hendes forfatterskab udspringer i Danmark og det kan mærkes. På forunderlig vis forener hun forskellige verdener. Den polske baggrund blander sig med det danske sprog, humoren med det traumatiske og hverdagslivet med de dybere tematikker og spørgsmål til tilværelsen. Katz står mellem to verdener, og denne position danner grobund for et enestående forfatterskab.

Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen

På flugt fra fortiden

Den 28-årige Janina Katz immigrerer til Danmark i 1969 på grund af den antisemitisme, der spreder sig i Polen efter Seksdagskrigen. Katz er nemlig født ind i en polsk-jødisk familie, og af den grund ender hun i en meget ung alder i Pazslow koncentrationslejer, der ligger tæt på Krakow. Hun genforenes med sin mor som 6-årig. De to er de eneste overlevende i deres familie. Sammen med sin mor forlader Katz Polen og kommer til Danmark, hvor hun udvikler sit litterære akademiske arbejde som oversætter og litteraturanmelder. I 1991, 22 år efter hun er kommet til Danmark, debuterer hun med digtsamlingen “Min moders datter”.

Fortaellinger til Abram_ebookMit liv med syfiluter_ebookLaengsel paa bestilling_ebookTilbage til aeblerne_ebook

Fortidsbearbejdelse

Katz er med sine knap 20 udgivelser én af Danmarks mest fremtrædende eksilforfattere. I 2012, et år inden hendes død, bliver hun indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen “Skrevet på polsk”, som desuden er det eneste af hendes værker, der oprindeligt er skrevet på hendes modersmål. Forfatterskabet udspringer af Katz’ egen bearbejdelse af sin traumatiske fortid og tager ofte udgangspunkt i tematikker som tab af drømme, familie og eksistens, som det blandt andet gør i erindringsværket “Mit liv som barbar“. Alligevel formår hun ofte at behandle melankolske tematikker med en humor og lethed, som det ses i novellesamlingen “Den glade jødinde“. Her møder vi polsk-jødiske kvinder, som jagter det bedre liv på alle tænkelige og utænkelige måder.

Heltens tykke kone_ebookPutska_ebookDen glade jodinde_ebookMit liv som barbar_ebook

Kunst og politik

Katz skriver altid med et politisk nærvær; hun er ikke afskrækket af tabuer eller problematikker. Tværtimod, skriver hun sig lige ind i dem og påtager sig en vigtig politisk stemme, nemlig immigranternes. I bogen “Mit liv med syfiluter” flytter der en dag pludselig små væsener ind i fortællerens hus, og fortællingen udvikler sig på humoristisk vis som en allegori over fremmedforskrækkelsen. Katz har altid noget på hjerte, og det mærkes både i hendes beskrivelser af tilværelsens små finurligheder, såvel som i de store og vigtige problematikker, hun skriver frem i sit forfatterskab.

Find Janina Katz’ værker her.