Mad og drikke Madværkstedet Sundhed og livsstil

Grønne kogebøger til vegetarisk og vegansk madlavning

Er du også hoppet på “den grønne bølge”? Uanset om du spiser plantebaseret, vegetarisk, flexitarisk eller bare holder af grønne retter, er der masser af skøn inspiration at finde til aftensmaden i disse skønne, grønne kogebøger.

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Det er blevet moderne at spise grønt. Danskerne har inden for de seneste par år udvist en stigende lyst og interesse for at spise mere grønt og at lade kød spille en sekundær rolle i madlavningen. Nogle vælger at spise grønt på grund af sundhed, andre på grund af dyrevelfærd og miljøet. Og endelig er der også nogle der bare ønsker en skøn farverig udfordring til at tænke madlavningen i nye baner.

Grønne kogebøger til flexitarer, vegetarer, veganere og dem der vil spise mere grønt

Hvis du også har lyst til gå den grønne vej i madlavningen – enten en dag eller flere om ugen, guider vi dig her til skønne grønne kogebøger, du bør kigge nærmere på.

 

Meyers: Grøn mad

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning meyers

I Meyers Grøn mad finder du over 100 lækre og velsmagende grønne retter. Alle retter er 100% plantebaserede (veganske) og derfor uden animalske produkter som æg, mælk, smør, fløde osv.

Dyk ned i en skøn grøn verden med opskrifter som chiapandekager, farsbrød med miso og kikærter, jordskokke-gnocci, gulerodstærte, aubergine-daal, rødbede-bygotto og kikærtekrebinetter.

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers dygtige kokke dig også en masse bonus info om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

Se tre skønne opskrifter fra Meyers Grøn mad.

Meyers Grøn mad udkommer 31. oktober 2017.

Du kan købe Meyers Grøn mad online her eller i din lokale boghandel.

Yotam Ottolenghi: Plenty

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Et overvældende sortiment af gode, solide vegetariske retter, alle sammen sunde og velafbalancerede, der hverken bygger på kød eller fisk. Yotam Ottolenghis israelske ophav skinder igennem og der er smæk på krydderier og feta.

Plenty er en forfriskende kogebog skrevet af en ikke-vegetarisk kok, som på fineste vis formår at sammenfatte veganske og vegetariske retter som ikke udelukkende består af salater, supper, pastaretter eller små grønne tilbehørs-retter.

Opskrifterne er opbygget med èn bestemt grøntsag som hovedingrediens. Dyk ned i Ottolenghis fantastiske grønne verden og find polenta med svampe og krydderier, hestebønnefrikadeller, karamelliseret hvidløgstærte, knoldselleri og linser med hasselnødder og mynte og en gryderet med bønner med løvstikke og masser af krydderier.

Se en opskrift på knoldselleri og linser med hasselnødder og mynte.

Se flere opskrifter fra Plenty her

Du kan købe Plenty online her eller i din lokale boghandel.

 

Yotam Ottolenghi: Plenty More

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Plenty More er opfølgeren til Yotam Ottolenghis bestseller Plenty.

I Plenty More indleder Ottolenghi med den skægge historie, om da han blev ansat som klummeskribent i The Guardian og skulle levere en ny vegetarisk opskrift om ugen:

Det gik pludselig op for mig, at jeg kun havde tre-fire idéer i ærmet – lige nok til en måned – og derefter ingenting! (..) Så snart, jeg fik øjnene ordentlig op, åbenbarede der sig en verden af råvarer og teknikker for mig, en verden af retter og færdigheder, der blev ved at inspirere mig og lære mig nye ting. Og det var ikke kun mig. Mange andre, der i første omgang havde jamret over de begrænsninger, der fulgte med (vi bliver trods alt aldrig på restauranter spurgt, hvordan vi ønsker vores blomkål stegt), opdagede nu en hel række forskellige køkkener, retter og ingredienser, der fik grøntsager til at stråle så klart som nogen stjerne.

Læs mere om Ottolenghis vej fra idé til opskrift

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Dyk ned i Plenty More og find opskrifter som græskarfondue, rosenkålrisotto, ærte- og myntefrikadeller, roulade med taleggio-ost og spinat, rodfrogtsmos med vinbraiserede skalotteløg og kartoffelfrikadeller med fyld af krydderier.

Få en opskrift på rodfrugtmos med vinbraiserede skalotteløg.

Se flere opskrifter fra Plenty More her.

Køb Plenty More online her eller i din lokale boghandel

Nina Olsson: Bowls

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hop med på trenden med alt-i-en skål til velafbalancerede, sunde og grønne måltider.

Skåle er ikke længere kun forbeholdt supper, salat eller pasta. “Bowl-food” er moderne og praktisk. Det er nemt at lave en skålfuld mad af en rest korn, friske grøntsager og mættende proteiner, fordi det kræver minimal forberedelse og tilberedning. Skålen er blevet en skøn og nem måde at servere den daglige mad på.

I Bowls byder Nina Olsson på 90 farverige og sprøde vegetariske og veganske retter i skåle som dækker både morgenmad, småretter og aftensmad.

Prøv f.eks. mexicansk bønnebowl med bajasauce, buddha-bowl med krydrede kikærter, quinoa og spirer, græskarhummus med svampe og picklede æg, linseragout og zoodles, grøntsags- “neatballs” med basilikum-dild-spinatsauce eller banan-nicecream med karamelsauce.

Du kan købe Bowls online her eller i din lokale boghandel

Sue Quinn: Den lille superfood bibel

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den lille super food bibel indeholder lækre og nemme opskrifter med sunde råvarer. Grøntsager, frø og nødder danner grundlagdet for 66 sunde opskrifter i bogen, hvor alle ingredienser har et højt næringsindhold.

I Den lille super food bibel kan du finde ud af hvor meget helt almindelige råvarer kan gave dit helbred. Bogen byder på opskrifter til hele dagen og ugen: Morgenmad, desserter, supper, salater, gratiner, hovedretter og tilbehør.

 

Bogen indeholder en masse vegetariske opskrifter og ganske få der indeholder fisk.

Dyk ned find sunde opskrifter der gavner din krop som bønnechili med chokolade, ratatouille med indisk strejf, blomkålsrisotto og cupcakes med chiafrø og citron.

Køb Den lille superfood bibel online her. 

Amelia Wasiliev: Den lille superkål bibel

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan man have en kogebog sammensat af retter med noget så usexet som grønkål som den bærende grøntsag? Ja! Gå på opdagelse i grønkålens fagre verden og find variationer på retter, du kender, tilsat den sunde grøntsag.

Grønkål udrenser kroppen, afhjælper inflammation, bekæmper og forebygger kræft, vedligeholder kredsløbet og fremmer vægttab.

Kogebogen indeholder en masse vegetariske og veganske opskrifter men også få opskrifter med kød og fisk.

Dyk ned i Den lille superkål bibel og find opskrifter som grønkålspesto, guacemole, friske forårsruller, linsegryde, muffins, ovnstegt kål og meget mere.

Køb Den lille superkål bibel online her.

Sue Quinn: Uden tilsat sukker

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uden tilsat sukker er til alle, der ønsker at begrænse – eller endda helt at fjerne – tilsat sukker i hverdagskosten – til gavn for sundhed og helbred på både kort og langt sigt.

Lær at skelne mellem sundt og usundt sukker, lav skønne og smagfulde sukkerfrie retter, sær gradvist og smertefrit ned på det tilsatte sukker i din daglige kost, lav dine egne “sukkerløse” udgaver af dressinger, syltetøj, smørepålæg og andre basisvarer der normalt er fulde af sukker. lav lækre desserter, snacks og kager uden sukker, honning og kunstige og naturlige sødemidler.

 

Dyk ned i Uden tilsat sukker og se opskrifter på nutella, ketchup, chokolademousse, lime og kokosis, cheesecake og chokoladekage uden sukker.

Køb Uden tilsat sukker online her.

Søren Lange & Mette Bender: Mad til glade tarme

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Mad til glade tarme er en nem og overskuelig guide til en bedre bakteriebalance i tarmene. 42 opskrifter på dejlig mad, der indeholder masser af præbiotika og en lynkur, som på bare fire dage forbedrer din tarmflora markant.

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

En god bakteriebalance er nemlig uhyr vigtig for dit helbred. Den har betydning for humør, immunforsvar, forbrænding og vægttab. Og du fremmer en god god bakteriekultur ved at spise mad, der indeholder store mængder præbiotika. Præbiotika er en slags fibre, der findes i bestemte madvarer. I denne bog kan du læse meget mere om både præbiotika, bakteriebalance og råvarer, som er rige på præbiotika.

Mad til glade tarme indeholder skønne vegetariske retter (med en enkelt opskrift der har strejf af bacon). Dyk ned og find opskrifter på rød linsesuppe, dhal med crumble, skorzonersuppe, grønkålscreme og grøn couscoussalat.

Kig i bogen Mad til glade tarme her.

Køb Mad til glade tarme online her eller i din lokale boghandel

Anita Dietz og Liselotte Andersen: Tang – et hav af mad

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Glem alt om tang, der lugter af døde dyr og råddenskab.

Tang er din nye bedste ven, og du kan bruge den i salater, gryderetter, supper og bagværk. Læs mere om tang, og hvordan du selv kan plukke tang.

Tang er ligesom ingefær en såkaldt superfood. Det vil sige, den er rig på en lang række næringsstoffer og derfor godt for helbredet. Derudover er tang rigtig god til at tilføre maden smag. Både salt, sødme og umami. Du kan bruge tang i stort set alle dine måltider, og i denne bog får du 45 opskrifter, der hjælper dig i gang med at tilberede mad med tang.  I bogen finder ud også et smagskort, så du nemt kan se, hvilke sorter, der giver hvilken smag, og hvilke retter, de forskellige sorter er særlig gode i. Og skulle du få lyst til selv at samle tang, er der også en oversigt over de danske, spiselige sorter, du kan finde i naturen og gode råd til, hvordan du behandler det.

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Læs mere om Tang – et hav af mad her

Tang – et hav af mad indeholder også en skøn blanding af grønne opskrifter og opskrifter med kød. Dyk ned og find rodfrugtrøsti med blæretangchips, ølandsfocaccia med tangpesto og frisk tang, tangsmør, grøn havfrueeleksir med søsalat, grønkålssalat med dadler, æbler og tangvinaigrette.

Se opskrifter fra Tang – et hav af mad her.

Du kan købe Tang – et hav af mad online her eller i din lokale boghandel.