Fiktion Danske romaner Maren Uthaug Prisbelønnede romaner Slægtsromaner

Maren Uthaug om sin debut: Man skal virkelig heller ikke prøve på at være perfekt

Maren Uthaug, debut, debutroman, Og sådan blev det, føljeton

FØLJETON || Man glemmer aldrig sin første … med Maren Uthaug

Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter?  Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?

I denne føljeton har vi spurgt en lang række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.


Af Maren Uthaug

Jeg har altid skrevet – og jeg har også altid tegnet. Min mor og jeg kommunikerede ofte med små tændstikmænd i stedet for skrevne noter, da jeg var barn.

Fælles for tekst og streger er, at jeg fra barnsben er hårdt trænet i ikke at komme med halvdårlige historier eller vittigheder – det man kom med skulle være gennemarbejdet, ellers fik man det at vide. Så jeg skriver ud fra devisen: ”Alt for den gode historie.” Det resulterer ofte i ret grumme historier – hvad begge mine romaner sådan set er eksempler på.

En redaktør giver dig nogen at skrive til

Jeg begyndte at skrive min debutroman uden at have et forlag og var nok 2/3 igennem den, da den blev antaget. En stor forskel på at skrive debuten og min anden roman er, at når man har en redaktør, så er der nogen at skrive til – der er nogen i den anden ende fra start. Det er et kæmpe privilegie!

Læs også Maren Uthaug vinder DR Romanprisen 2018

Lige omkring samtidig med, at min debutroman blev antaget vandt jeg en tegnekonkurrence, Politiken havde udskrevet – og fik dermed en daglig stribe i avisen. Jeg kan huske, at en af mine veninder dengang sagde:

”Hold da op, hvor har du fået hurtig succes!”

Og sådan kan det jo godt se ud udefra. Men jeg havde jo knoklet helt sindssygt i årevis for at nå derhen. Det arbejde er jo bare usynligt; det var først, da min bog og mine striber kom ud i verden, at folk lige pludselig så alt det, jeg gik og lavede.

Det er altså bare KATIPEL 1

Én ting jeg husker meget tydeligt, fra da jeg debuterede, var at få bogen i hånden, da den endelig kom fra tryk. Og jeg stod og beundrede den, og så slog jeg op på en tilfældig side, og dér stod så med store, flotte bogstaver: KATIPEL 1. Og jeg stod og gloede på den der overskrift (som jeg vel at mærke ikke engang selv havde skrevet), og så tænkte jeg:

”Man skal virkelig heller ikke prøve på at være perfekt.”

Altså, det kan godt være, det er hjerteblod og at det er skrevet fra ens allerinderste – men basically, så er det altså bare KATIPEL 1.

Læs også From Uthaug with love

Det med at få læsere har ikke været skræmmende for mig. Jeg synes, det er lærerigt at komme ud og møde dem og høre deres spørgsmål. For eksempel var der engang en mand, der spurgte mig, hvorfor mændene altid er klamme, når jeg skriver sexscener. Det havde jeg aldrig tænkt over. Men det skyldes nok, at det er virkelig svært at skrive en sexscene, der er pæn og proper. Det er lettere at skrive de klamme.

Så det er måske et forsæt til mig selv: at prøve at skrive en sexscene med en ikke-klam mand!


Maren Uthaug om sin debut: Man skal virkelig heller ikke prøve på at være perfektMaren Uthaug om sin debut: Man skal virkelig heller ikke prøve på at være perfekt

Maren Uthaug debuterede i 2013 med romanen Og sådan blev det.

En grum fortælling om familiehemmeligheder,
underjordiske væsner, overvægtige hunde, vanvid, onani og overlevelse.

Læs mere og køb Maren Uthaugs debutroman Og sådan blev det her

Hendes anden roman Hvor der er fugle (2017), en slægtsroman om kærlighed og indavl, vandt DR Romanprisen i 2018.

Læs mere om og køb Hvor der er fugle her