Indefra

Månedens buzzword: Skeuomorfisme

Digitale modeord stammer så godt som altid fra engelsk. De udspringer fra særlig buzzword-frodige dale i Californien, hvor koncentrationen af IT-nørder og digitale lykkeriddere er større end alle andre steder på kloden. Derfor udtales Crowdsourcing, Conversion Rate Optimization og Keyword Stuffing bedst med tyk amerikansk accent. Men her skiller denne måneds buzzword sig ud. Skeuomorfisme (og i engelsk oversættelse: skeuomorphism) lyder nemlig mærkeligt støvet, akademisk og ja, som et ord med oldgræsk klang. Ikke desto mindre er det et ord, jeg både har hørt udtalt af smarte marketingfolk fra Apple og Google og af polske app-udviklere.

Skeuomorfisme beskriver kort fortalt det fænomen, at man giver ny teknologi et udseende eller design, der efterligner en allerede kendt teknologi, uden at det har nogen praktisk funktion. Det kan eksempelvis være, når en lyspære er formet som en flamme, eller når en mobil har en ringetone som en analog telefon. Forbindelsen er rent metaforisk og har ingen funktionel berettigelse. Det lyder måske lidt kryptisk og som noget, der bedst forstås med en doktorgrad i metaforteori, så her kommer nogle yderligere eksempler – alle fra Apple:

iBooks før den nye opdatering. Massive træhylder med 3D-effekt til dine e-bøger.
iBooks før den nye opdatering. Massive træhylder med 3D-effekt til dine e-bøger.
Den tidligere version af iCal. Solid lædersyning og afrevne papirstumper til at holde styr på dine dage.
Den tidligere version af iCal. Solid lædersyning og afrevne papirstumper til at holde styr på dine dage.
Game Center. Spillebord med grønt filt og kasino-look.
Game Center. Spillebord med grønt filt og kasino-look.

Hvordan kan det være, at Apple, der ellers er kendt for sin minimalistiske stil, gennem mange år valgte denne skeuomorfe æstetik? Ud over en forestilling om at genkendelighed er lig brugervenlighed, så er der også en mere overraskende forklaring, som du får til sidst i dette indlæg!

Skal en e-bog være en efterligning af en fysisk bog med ryg og hele svineriet, og hvor man hiver fat i sidernes hjørner for at bladre?
Skal en e-bog være en efterligning af en fysisk bog med ryg og hele svineriet, og hvor man hiver fat i sidernes hjørner for at bladre?

Men det handler ikke kun om Apple. Graden af skeuomorfisme indgår altid som en vigtig overvejelse, når digitale produkter skal designes. Det gælder også, når man som forlag tager stilling til, om en e-bog først og fremmest skal ligne en fysisk bog, hvor man bladrer i siderne – eller om den mere skal ligne en hjemmeside, hvor man scroller lodret og linker på kryds og tværs.

En af årsagerne til, at skeuomorfisme er blevet et buzzword her i 2013, er dog, at netop Apple i år har foretaget et kursskifte på området. Lige siden Steve Jobs’ bortgang har krigen mellem skeuomorfisterne og tilhængerne af det såkaldt ”flade” design taget til internt i Apple. Skeuomorfisme er nemlig en lidt udskældt ting i dag. I designerkredse anses det som lidt kikset og ikke særlig Helvetica-stilrent. Som dårlig smag. Ja, faktisk lidt ”Comic Sans”-agtigt. Og det er ingen hemmelighed, at chefdesigner Jonathan Ive aldrig har været glad for det. Og med Apples nyeste opdatering af deres mobile styresystem, iOS7, hæftede mange sig da også ved, at de nu var ved at lægge unoderne bag sig. Ikonerne er gjort flade, og det meste læder, træ og filt er blevet udraderet.

Men ser man nærmere efter, er det næsten umuligt ikke at støde på skeuomorfe elementer, og det viser sig, at der endda er steder, hvor Apple ligefrem har taget et skridt tilbage. Her nedenfor ses eksempelvis kamera-ikonet i den gamle iOS6-version til venstre og den nye iOS7-version til højre.

Kamera-ikoner

Det gamle ikon var faktisk noget så exceptionelt som en meget umiddelbar repræsentation af den funktion, det henviser til: Selve linsen på den anden side af telefonen. Det nye ikon er derimod med sin henvisning til et gammeldags kamera skeuomorft ud over alle grænser.

Jo mere man ser på ikonerne i styresystemet, jo mere skeuomorfisme opdager man, at der stadig er. For at foretage et opkald skal man åbne et gammeldags telefonrør. At skrive en mail foregår via en konvolut. Og når noget skal indstilles, skal man have fat i et tandhjul. Men er det ikke umuligt at undgå – og gør det nu også så meget? Symboler starter jo med at have en naturlig betydning, men bliver hurtigt til ren konvention, ligesom ordene i sproget. Når vi i dag gemmer et dokument ved at trykke på disketten, så er det allerede et symbol, der er forældet. Hvem ved snart, hvad en diskette er? Og det går videre end det. Hele desktop-tanken, der sjovt nok også stammer fra Apples designere, er jo om noget metaforisk og skeuomorf. Hvad skulle man ellers kalde et ikon på ”skrivebordet”, der forestiller en ”skraldespand”, og som åbnes i et ”vindue”?

Men for at vende tilbage til den lovede forklaring … Hvad skyldes det, at netop Apple har stået som repræsentant for den skeuomorfistiske og brunligt lædertilplastrede designfilosofi? En helt simpel og måske noget overraskende forklaring får man, hvis man tager et kig på nedenstående billede, der viser det indre af Steve Jobs’ privatfly.

Steve Jobs' privatfly

Apples tidligere topchef var faktisk meget glad for læder og ikke mindst imiteret læder, imiteret træ og imiterede fliser. Hvad enten de mange fans kan lide det eller ej, så kommer man ikke uden om, at det nok i høj grad er Steve Jobs’ personlige smag, der er årsag til meget af den skeuomorfisme, der har præget Apples univers.

Godt nytår – må det bringe mange nye digitale buzzwords til verden!

Arbejder med e-bøger, lydbøger, apps, streaming, nye forretningsmodeller og al den slags. Finder gammelt guld og genudgiver det digitalt. Jeg har desuden en skummel fortid på Gyldendal og Politiken. Driver i fritiden Klimadebat.dk, hvor jeg prøver at få 1500 rødglødende debattører til ikke at flå hovederne af hinanden. Uddannet i litteraturvidenskab. jbr@lrforlag.dk.