Fagbøger Historie Indefra

Forlag nægter at trække venstreorienteret mandelgave tilbage

Mandelgave

Forlaget Lindhardt og Ringhof afviser at trække julehæftet Svikmøllen tilbage på trods af beskyldninger om, at der er tale om en venstreorienteret mandelgave.

“Der er ingen sammenhæng mellem den åbenlyse slagside, som de røde lejesvende i redaktionen og blandt tegnerne har givet Svikmøllen, og beslutningen om ikke at trække julehæftet tilbage. Det bygger udelukkende på en samlet vurdering af Svikmøllens kvalitet,” siger Lindhardt og Ringhofs adm. direktør Lars Boesgaard.

En optælling i satirehæftet har ellers vist, at regeringspartiet Venstre og Kongehuset er repræsenteret over 50 gange, hvorimod Enhedslistens Pernille Skipper kun er med en enkelt gang og Johanne Schmidt-Nielsen overhovedet ikke.

Lars Boesgaard understreger, at han først blev gjort opmærksom på udgivelsen for 10 dage siden, og at han ikke har været vidende om dens eksistens de foregående 103 år.

“Jeg vil principielt ikke gå ind i det redaktionelle rum og fortælle om de helt håbløse beslutninger, der er taget der. Vi skal kigge kritisk på vores processer, hvis man overhovedet kan tale om det i denne sammenhæng,” tilføjer han og henviser alle øvrige forespørgsler til forlagets pressechef, som iøvrigt har en uheldig dobbeltrolle som medlem af Svikmøllens redaktion.

Angiveligt florerer der en intern email, hvor han trygler tegnerne om at gøre grin med Georg Metz – uden succes.

“Vi kan heller ikke få Aveny-T og Mungo Park til at sætte en forestilling op baseret på årets Svikmølle,” siger han uden for citat.

Følg Svikmøllens hjælpeløse facebook-side her: