Indefra, Ungdomsbøger
Leave a comment

Kan man researche på en fantasybog? Malene Sølvsten har gjort det

Untitled design (25)

Malene Sølvsten debuterer med ikke mindre end 700 sider fantasy. Her fortæller hun, hvorfor hun har brugt tid på at researche, mens hun skrev første bind i fantasy-trilogien “Ravnenes hvisken”. Du kan læse mere om serien her.

Folk siger nogle gange, at jeg er heldig, at jeg skriver fantasy, for så har jeg ikke brug for at researche. Jeg kan frit male med den brede pensel uden at skele til facts og realiteter.

Her har jeg lyst til at hoste i hånden og lavt sige; bullshit. For det er ikke rigtigt. Langtfra! Research er en helt uundværlig – og i øvrigt megafed – del af skriveprocessen. For mig er det to sider af samme sag.

Faglitteratur – dokumentarer – radioprogrammer

I mit arbejde med Ravnenes hvisken researcher jeg meget (meget, meget). Nogle gange kalder jeg det ’forarbejde’ til bøgerne (med seriøs panderynke), mens det i virkeligheden er lige del forstudie og lige del fornøjelse. Jeg læser om jernalder, oldtidskunst og vikingetid, medicin, religion, folklore og jeg-kan-blive-ved. Desuden er jeg storforbruger af dokumentarprogrammer om alt fra Ivar Benløs og oldnordisk sprogudvikling til ofringsritualer i vikingetiden. Jeg har heller ingen hæmninger med at stille folk mærkelige spørgsmål om lige præcis det, de ved en masse om.

Går efter det, jeg finder interessant

Her må min redaktør gerne lukke øjnene – Sara, jeg har styr på det hele, og jeg laver absolut intet andet end skrive på næste bog i serien – spring bare over det her afsnit.

Til jer andre: Det er ikke altid, jeg ved, hvad jeg skriver hen imod. Min regel er nemlig, at jeg går efter det, jeg synes er spændende. Ukritisk! Jeg prøver at lade være at tænke, at det er da ligegyldigt eller (værre endnu) det er tidsspild. Nope! Hvis et emne er interessant, så er det helt sikkert viden, jeg kan bruge, selvom der umiddelbart ikke er sammenhæng mellem mit projekt og fx kvantefysik eller istid. 

Styr på min verden

Jeg skriver blandt andet om tyranner og religions(u)frihed i fiktive verdener, og her er det en stor hjælp at vide, hvad vores egen historie beretter. Derfor læser jeg fx om, hvordan Henrik d. 8. tyranniserede sit folk. Når jeg præsenterer mine karakterer for endnu en afsløring eller farlig situation, trækker jeg på helt reelle beretninger om, hvordan folk agerer. Jeg tror, at vi mennesker reagerer ret ens, uanset hvor, hvornår og i hvilken verden vi placeres. 

Spørg eksperterne

Jeg skriver om overnaturlige emner, men jeg placerer dem i denne verden. Så selvom jeg introducerer halvguder og hekse, så omgås de ’normale’ mennesker. Da jeg skrev Hakim, som er en lokal politimand, anede jeg ikke, om hans alder, påklædning og deltagen i opklaringen af mordsager i provinsen overhovedet er realistisk. Jeg kontaktede derfor Rigspolitiet og forhørte mig om, hvornår en betjent går med uniform vs. er i civil, og hvor længe man skal have været politimand for at arbejde på mordsager (sådan noget aner jeg ikke, og det er altså vigtigt, at det er helt på plads). Jeg skrev også til Vikingeskibsmuseet for at spørge dem om navigation i vikingetiden og til Nationalmuseet for at få info om runer og danefæ.

Eksperterne er overalt

Eksperter er ikke altid ansatte på Nationalmuseet eller forskere ved universitetet. Det kan også være almindelige mennesker, som ved noget om et område. Min egen mor – med nordjyske aner, der går mange generationer tilbage – har været en uvurderlig kilde til viden om nordjysk, lokal folklore, områder og kolorit.

Jeg spørger folk om de mest mystiske ting, fordi jeg er nysgerrig, og alle har en unik viden, som er en brik, der passer ind i den større sammenhæng. Som eksempel, så bad jeg Anni – amatørornitolog og hammerdygtig bibliotekar – om at hjælpe mig med at finde viden om birketræers elasticitet (svaret på, hvorfor jeg havde brug for det, er at finde i Ravnenes Hvisken 1!).

Alle disse informationer om stort og småt giver mig samlet set det råstof, som jeg skriver ud fra. Og det bedste er, at det er en virkelig fed del af skriveprocessen.

 

– Malene Sølvsten, forfatter til Ravnenes hvisken


Om Ravnenes hvisken

ravnenes hvisken

17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?

En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel.

Første bind i en trilogi. Andet bind udkommer i 2017, og tredje bind i 2018. Køb første bind her.

About Gæsteblogger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *