Børnebøger Krimi Skønlitteratur

Lone Theils i Anders And-blad: “Jeg føler næsten, at jeg peaker som forfatter nu”

Lone Theils i Anders And-universet

Anders And tager på eventyr i krimiens univers, når Lone Theils tilføjer spænding og mystik til den ikoniske tegneserie.

Uge 9-udgaven af Anders And & Co. bliver helt speciel. Andeby får nemlig “besøg” af Nordens bedste krimiforfattere, der hver især har leveret en gådefuld detektivhistorie til bladet. En af disse forfattere er Lone Theils, der netop har udgivet krimien Heksedrengen, tredje bind i serien om Nora Sand.

Lone Theils har altid været vild med Anders And og hele universet omkring Andeby.

“Jeg elsker Anders And, og jeg blev simpelthen så glad og beæret, da de ringede og spurgte, om jeg ikke ville lave en historie til bladet. Jeg har virkelig prøvet at skrive historien med respekt og kærlighed til universet.”

Anders And, Lone Theils

En helt unik og særlig oplevelse

Selvom man skriver bedst-sælgende krimier, så kan Anders And noget helt særligt:

“Jeg føler næsten, at jeg har peaket som forfatter nu, hvor jeg har fået en historie med i et Anders And blad. Det er så unikt og så særligt. Det er en utroligt stor ære, synes jeg, for jeg har jo læst Anders And hele min barndom. Mine niecer på syv og ti år spurgte også, om folk ville begynde at genkende mig på gaden nu,” fortæller Lone Theils grinende.

Besøg Andeby her.

Lone Theils fik endda lov til at skabe en helt ny skurk i Anders And-universet ved navn Elvira Gåsefod, og hvis det stod til forfatteren, ville hun gerne sende familien And ud på endnu mere opklaringsarbejde:

“Jeg vil helt sikkert ikke sige nej, hvis jeg bliver spurgt igen”, fortæller Lone Theils, der glæder sig til, at bladet kommer på gaden.

De andre nordiske krimiforfattere der leverer historier til Anders And-bladet er svenske Camilla Läckberg og norske Jorn Lier Horst.

Du kan læse mere om Lone Theils’ forfatterskab her

Se Lone Theils’ nyeste krimi Heksedrengen