Fiktion

Læsestafetten #6: Audrey Carlan

Læsestafetten #6: Audrey Carlan

Forfattere arbejder med ord. Med at sætte bogstaver sammen til forunderlige kombinationer, som vi andre kan læse. Og nyde. Men mange forfattere er også selv store læsere, og bor i hjem med fyldte bogreoler.

Hvis du også gerne vil vide, hvad de store ordsmede læser, så giver vi dig over sommeren et lille smugkig ind i forfatternes bogreoler og læsevaner. For hvilke bøger har fået dem til at græde? Grine? Og hvilke bøger har de opgivet at færdiglæse?

Denne uge har vi givet læsestafetten videre til Audrey Carlan, forfatteren til Calendar Girl-serien.


Audrey Carlan

audreycarlan
Foto: Melissa McKinley

Audrey Carlan er forfatteren til Calendar Girl-serien, som er blevet en vaskeægte verdenssensation. Den amerikanske forfatter tog USA med storm, og hendes erotiske romanceserie er solgt i mere end 1,3 eksemplarer i USA.

Hvad er den største, litterære kærlighedshistorie? 
Af alle nogensinde skrevet? Så vælger jeg klassikeren Store forventninger af Charles Dickens. Det er sådan en dybfølt og anderledes kærlighedshistorie med store plottwists, følelsesmæssige katastrofer, mysterier, tragedier og alt derimellem.

Hvilken bog fik dig sidst til at grine? 
Right af Jane Aston. Den var en ægte lårklasker, noget en travl mor kunne nyde imellem madlavning, rengøring og børnepasning. Jeg slugte den bog. Den havde et godt plot twist, der var så snedigt udført, at jeg ville ønske, jeg selv havde fundet på det.

Hvilken bog fik dig sidst til at græde? 
Åh, Gud. Det var Breaking Him og Breaking Her af R. K. Lilley. De bøger knuste mit hjerte og limede stumperne sammen igen. De to bøger burde have en advarsel påsat: “Pas på, du vil græde, bide negle og råbe af din Kindle, du vil heppe på karaktererne, og dine trusser vil smelte væk på grund af de hede scener. “

Hvilke bøger kan du genlæse igen og igen? 
Jeg er vild med Fifty Shades-serien af E. L. James, Crossfire-serien af Sylvia Day og alting, absolut alting, af Kristen Ashley. Hun er min yndlingsforfatter i romance-genren.

Hvad er dit ideelle læsescenarie? Nat, dag, i en lænestol eller udenfor? Med en papirsbog, lydbog eller e-bog?
Jeg kan læse hvor som helst. Jeg tager altid min Kindle med mig overalt, og læser bare jeg skal sidde stille et par minutter. Dog nyder jeg allermest at læse i min seng om aftenen, når børnene er lagt i seng, og min mand roder med sine cykler i garagen. Jeg læser hovedsageligt fra min Kindle Paperwhite, fordi jeg så kan styre lysstyrken på skærmen og skriftstørrelsen. Jeg samler også på rigtige, fysiske bøger signeret af mine yndlingsforfattere. Jeg elsker at være omgivet af smukke fortællinger, imens jeg skriver. Det sætter min kreativitet i gang.


 Calendar Girl af Audrey Carlan

9788711561966___0___9788711561966.jpg___a33e1ff3-55e7-45dd-8c31-f02d85ac2b42_2

Drømmer du om at rejse USA rundt – men bliver det ikke lige i år, du får muligheden? Fortvivl ej. For hvis du læser med i Calendar Girl-serien vil du komme til at opleve 12 fantastiske amerikanske byer – og 12 fantastiske amerikanske mænd.

Calendar Girl er Mia Saunders fortælling om et helt usædvanligt år. Hun er endelig undsluppet et hårdt liv og en række håbløse forhold i hjembyen Las Vegas, da hun bliver konfronteret med sin fars spillegæld. 1 million dollars. For at sikre familiens overlevelse beslutter hun sig for at tage jobbet som højt betalt escortpige i sin tantes escortfirma og måned for måned betale af på gælden. Tolv måneder som arm candy for tolv rige og meget forskellige mænd, som hun ikke behøver at have sex med, hvis hun ikke vil …

-> Køb bogen her.

Calendar Girl-serien er stærkt vanedannende. Og hvis du efter bog 1 hungrer efter de næste afsnit i serien, kan vi glæde dig med, at Calendar Girl 2 udkommer den 30. juni.

9788711563267___0___9788711563267.jpg___232826df-e777-41cd-90be-b2ae49357288_0

-> Køb Calendar Girl 2 her.