Børnebøger Carlsen

Læs de første kapitler af De magiske møgunger af Neil Patrick Harris

De magiske møgunger. magiske møgunger, neil patrick harris, højtlæsning, sommerlæsning

 

 

De magiske møgunger, magiske møgunger, neil patrick harris, højtlæsning

 

Tror du på magi? Hallo. Ja, det er dig, jeg taler til. Nå, men gør du? Tror du på magi?

Hvis du på nogen måde minder om drengen i den her bog, så vil du nok sige nej. Men jeg kan forsikre dig om, at der findes magi alle vegne omkring dig. Det passer.

Tror du ikke på mig? Se mig ind i øjnene og sig, at du ikke tror på magi!

Jeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiirrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrmaaaaaaaaaaaaaaaaaaagiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii

Så du, hvad jeg gjorde? g bliver til i … og r bliver til er … (Du kan godt holde op med at grine. Så sjov var jeg heller ikke, var jeg?)

Men lad os lige være alvorlige et øjeblik. Magi kan betyde noget forskelligt for forskellige mennesker.

For nogle er det magi, når man trækker en kanin op af en høj hat eller saver en person midt over og (forhåbentlig) sætter personen sammen igen. For andre er der magi i en frisk efterårsdag eller et varmt kram fra en, man elsker. For mig kan magi være en historie, et spil, en gåde eller en overraskelse, der slår luften ud af mig i et enkelt, vildt øjeblik.

Ser du, magi findes i alle mulige former og farver og smage og lugte og fornemmelser. Magien kan også være en bog – måske den bog, du sidder med lige nu. Eller måske ikke. Jeg vil nødig gå for hurtigt frem.

Men måske har du nogle gange svært ved at finde magien i din verden, præcis som drengen i denne bog. Måske har du for travlt med at lave candyfloss eller er for distraheret af fugle, der har slået sig ned uden for dit vindue, eller for træt efter at have ryddet op på loftet til at lægge mærke til den – men jeg forsikrer dig, der findes magi.

Du skal bare vide, hvor du skal lede efter den. (Brug din næse! Eller din tunge! Eller dine øjne! Eller din hjerne!) Og selvfølgelig kan du nogle gange selv skabe magi.

Vil du gerne lære noget om magi? Det tænkte jeg nok. Udmærket. Gentag efter mig: SIM SALA BIM! Undskyld – jeg tror ikke, du rent faktisk sagde det højt. Kom nu. Gentag. Efter. Mig: SIM SALA BIM!

Højere. SIM SALA BIM! Strålende. Du er ikke så dårlig til det. Og bladr så videre til næste side …

VENT, VENT, VENT … IKKE ENDNU … STOP! Hvor er jeg dum. Jeg tror, jeg må have hypnotiseret mig selv med alle de i’er og e’er før. Jeg var lige ved at glemme en sidste ting, inden vi går rigtig til makronerne med vores magiske historie. (Trommehvirvel, tak!) Først må jeg lige forklare …

SÅDAN LÆSER DU DENNE BOG

jeg kan ikke fortælle dig, Hvornår eller hvor du skal læsE denne bog. det kan Jo være, du læser den i bussen, i flyet eller på ladet af en hestevogn. Måske læsEr du den, mens du børster tænDer eller reDer dIt hår, eller mens du k.mmer din anGorakanin. (Du har sådan En, ikke?)

måske læser du deN i en seNg, undEr en seng, eller m.ske mens du svæver flere meter over en seng. hvis du er s.dan indrettet, læser du den måske Bagvendt i badeværelsesspejlet eller på hovedet eller Omvendt. nej, jeg kan ikke siGe hvorn.r ElleR hvor – og jeg kan slet ikke sige dig hvordan. måske læser du den med åbne øjne, eller måske med lukkede øjne (der er en måde at gøre det på, ved du nok).

måske låser du den bagFra eller i et spejl, eller måske er der en, der læser den h.jt for dig. m.ske vil det være en hjælp at læse de sidste bogstaver i visse ord i en sætning. der er i hvert fald en del, hvor du vil have gavn af at finde alle de store bogstaver i et afsnit for at se, hvad der står. (rart at have flere valgmuligheder, ikke?)

vigtigst af alt, så må du forstå, at i denne bog findes der mange magiske tips. når du læser kapitlerne, skulle du gerne finde en fort.lling fuld af eventYr og gru og sp.nding og sjov (men ikke nødvendigvis i den rækkefølge). når du Læser om De magiske øjeblikke (eller de afsniT, der ligger skjult hist og her), vil det hjælpe dig Med at nå ind til scEnekunstens hemmeligheder.

hvis Du læser alle kapitlerne i rækkefølge, kan det være, du pludselig udbryder “wow!”, mens HistoriEn udfolder sig, og du saMtidig lærer noget om Magi. for at få mest sjov ud af bogEn viL jeg foreslå, at du l.ser bogen på begge møder. nå, tryllekunstneres hemmelIGheder skal deles med andre, Hvis dE skal leve videre, og fremtiDigE geneRationer skal kunne få endnu mere fOrunderliGeting ud af dEm.

og det er derfor, jeg deler dem med dig! meN jeg har et krav: Sørg for at holde hemmelighederne hemmelige. iKke noget med at dele dem med dine venner eller venners venner. ikke noget med at bruge dem til at drille dine naboer med. ikke noget med at råbe dem ud over hele byen. tro mig, når Jeg siger, at noget af det bedste, man kan

opnå med magi, er at f. en sUr mine forvandLet Til eT smIl. det er meget bedre eNd den anden vej rundt! arGh – hør ligE mig pLapre L.s … lad os kommE i gang. er du klaR?

sTRålende. kig om på næste sidE …

_ _ _ _ _ _ _ _ _!

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _.

 

 

De magiske møgunger, magiske møgunger, neil patrick harris, højtlæsning

I mørket på baneområdet et sted i udkanten af byen dukkede en mørk skikkelse frem af den tætte tåge. Personen så sig en enkelt gang tilbage, inden vedkommende pilede af sted langs rækkerne af tomme togvogne. Og hvis du minder bare en smule om mig, ville du nok gyse ved tanken om en mørk skikkelse, der dukker frem af nattetågen på et næsten øde baneområde, kun oplyst af den fjerne gadebelysning.

Men du behøver ikke være bange. Det her var bare en spinkel dreng ved navn Carter Locke. Lige nu skulle du hellere bekymre dig om den mand, der ikke var langt bagefter ham – den mand, som fulgte efter Carter gennem baneområdet, mens han råbte:

“Carter! Kom tilbage! Du skal ikke stikke af fra mig,  knægt! Jeg gør dig ikke noget!”

Det var løgn. Manden var i den grad ude på at gøre Carter noget. Heldigvis vidste Carter det godt. Så han tog benene på nakken og knugede sin taske ind til sig, mens han piskede gennem mørket for at finde den togstamme, der gunggung-gungrede af sted og væk fra baneområdet. En hylende tuden hamrede mod Carters trommehinder og fik ham til at snuble hen over et spor.

Flere rækker væk lød en velkendt metallisk skramlen. En rusten, men farverig togstamme skramlede forbi, satte farten op og fejede tågen til side. Carter kunne se klart nu. Han hoppede over sporene og løb for at holde trit med det kørende tog.

 

Der blev ved med at komme flere og flere togvogne. Røde, blå, grønne, gule, lilla, flere røde, sorte, orange og endnu flere røde. Det farverige tog mindede Carter om det første magiske trick, han havde set: en venlig hånd, der nærmede sig hans ansigt og trak et rødt silkelommetørklæde ud af hans ører.

Det var bundet sammen med et gult, som var bundet sammen med et blåt, som var bundet sammen med et grønt og så videre og så videre og så videre. Det var et af de få minder, Carter havde om sin far.

Instinktivt rørte Carter ved sin taske, som for at sikre sig at den lille trææske stadig var der. Det var den. Carter løb langs med toget og spejdede efter et sted, han kunne hoppe på. Bag sig hørte han skridt i gruset. Så lød en grov, ondskabsfuld stemme:

“Carter! Du kan lige vove på at hoppe på det tog!”

Den skramlende, dundrende lyd kunne ikke drukne mandens stemme, der lød til at være tættere på end før – næsten lige bag ham.

“Jeg har øjne og ører i alle byer herfra og til Timbuktu! Du slipper aldrig væk! Hører du? Aldrig!”

Carter forsøgte at lade være med at tænke på, hvad  der ville ske, hvis manden fik fat i ham. I stedet fokuserede han på lokomotivet. Lyset glimtede i de store hjul, mens de rullede hen over skinnerne.

Problemet med tog er, at de er lavet af metal, og at hver vogn vejer et ton, hvis ikke mere. Når først de kommer i gang, bevæger de sig hurtigt. Hvis Carter kom for tæt på – hvis han faldt – ville det være slut. En skrigende gul togvogn strøg nu lige forbi ham. Den gule farve mindede Carter om en fugl, han engang havde set spærret inde i et bur i en dyrehandlers vindue.

Var fugle ikke skabt til at flyve frit? Carter tog det som et tegn på, at det var den, han skulle gå efter, den, der ville tage ham langt væk fra det her sted. Stigen var næsten inden for rækkevidde.

At springe på et tog i fart ville nok have været svært for de fleste, men Carter havde gjort det så mange gange, at det føltes så naturligt som at fiske en mønt frem fra nogens øre eller at blande et spil kort med én hånd.

Desværre var det også en let sag for manden, der forfulgte Carter. Idet Carter skulle til at gribe fat om stigen, fik manden fat i Carters taske og trak ham ned på jorden.

“Nej!” råbte Carter.

De tumlede begge om i gruset, rullede rundt ved siden af hjulene på den gule togvogn, der sagde bump, bump, bump, bump, bump, bump, bump, bump, bump, bump hen over de vakkelvorne skinner i takt med Carters panikslagne hjerte. Han ville ikke tænke på, hvad der skete, hvis toget kørte uden ham. Så Carter blev ved med at holde sig i bevægelse.

Han kastede sig rundt, indtil hans rullende bevægelser blev til en kolbøtte. Carter kastede sig hovedkulds fremad, flåede sin taske ud af mandens greb, satte fødderne i det skridende grus og sprang hen mod togets bagerste vogn.

Der sad en stige på bagenden ved siden af en åben dør. Carters hurtige hænder fik fat om den nederste ribbe, helt spændt i kroppen kravlede han op ad stigen, trak fødderne op og klamrede sig til bagsiden af toget, der nu skød en god fart.

Da han havde fået vejret, kravlede han helt op og satte sig på togvognens tag. Vinden tog i hans hår. Toghornet hylede igen oppe foran. Han kiggede sig tilbage og fik øje på manden, der sad på knæ ved siden af skinnerne med armene hævet i vrede, mens han brølede op i natten og hurtigt skrumpede ind til en lille prik, der til sidst helt forsvandt i mørket.

Carter vinkede farvel og godnat. Til byen. Til fru Zelewski. Og til den mand, der fulgte efter ham. Men hvis det havde været muligt at ønske manden en dårlig nat, ville han helt klart have foretrukket det.

Himlen fik en smuk, blå farve, da solen stod op. Efter et stykke tid begyndte den velkendte vuggen og høje metalliske gungren at berolige Carters hjerte og fik ham til at gabe. Han klatrede ned og ind i togvognen. Indenfor var hundredvis af kasser stablet på træpaller.

Han dumpede ned på gulvet ved siden af en af pallestablerne, lagde sin taske under hovedet som en pude og faldt i søvn. Han drømte om håb og tro og skæbne og eventyr og en flygtig tanke eller to om magiens mange muligheder.

 

 

Om De Magiske Møgunger 1 – Den første historie

af Neil Patrick Harris

Magiske møgunger, de magiske møgunger, højtlæsning, neil patrick harris Da den forældreløse gadedreng, Carter, stikker af fra sin modbydelige onkel, forventer han ikke at finde både nye venner og magi i en lille by på landet.

Men som alle gode trylletricks, kan alt ændre sig på blot et øjeblik, og det gør det, da den lumske cirkusdirektør, B.B. Bosso, og hans mystiske hold ankommer til den lille flække. De har nemlig tænkt sig at stjæle alt, hvad de kan komme i nærheden af.

Efter et afgørende møde med byens lokale magiker, Dante Vernon, rotter Carter sig sammen med fem andre børn med helt særlige evner – De magiske møgunger.

Sammen sætter de alle sejl til for at redde byen og indbyggerne fra Bossos slyngelstreger.

Perfekt som højtlæsning fra ca. 7 år. 

 

Du kan læse mere om De magiske møgunger af Neil Patrick Harris her og finde bogen i din lokale boghandler fra d. 5. juni 2018.

 

De magiske møgunger, magiske møgunger, neil patrick harris, højtlæsning

Om Neil Patrick Harris

Neil Patrick Harris, de magiske møgunger, magiske møgunger, højtlæsning, børnebog, børnebøger
Fotokredit: Mark Veltman

Neil Patrick Harris er en anerkendt skuespiller, producer, instruktør, vært og forfatter. Han har blandt andet medvirket i tv-serien How I Met Your Mother.

Neil Patrick Harris var formand for The Academy of Magical Arts fra 2011 til 2014. Han bor i dag i Harlem, New York i USA med sin mand, David, deres tvillinger, Gideon og Harper, og to hunde ved navn Watson og Gidget. De magiske møgunger er hans debut som børnebogforfatter.