Læseguide til "Tjenerindens fortælling"

“Det er en dyster verden… Hvor dyster og skræmmende, forstår vi ikke før fortællingens allersidste sider.” – New York Times-redaktøren Christopher Lehmann-Haupt om Tjenerindens fortælling

“[Tjenerindens fortælling] fortjener en central plads på den lille hylde af dystopisk litteratur, som er blevet en genre for sig i den moderne folklore – ved siden af, og bestemt ikke ringere end, Fagre nye verden og 1984.” – Publishers Weekly

Margaret Atwoods dystopiske hovedværk, Tjenerindens fortælling, udkom oprindeligt i 1985 og har siden været ophav til debat, diskussion og gode samtaler.

Romanen er en grusom beretning fra den nære fremtids USA, der er blevet til diktaturet Gilead. De få fødedygtige kvinder, der er tilbage, efter at forurening har gjort befolkningen steril, er blevet placeret hos den mandlige elite, så deres slægt kan videreføres. Hvis tjenerinderne nægter, bliver de slået ihjel.

Tjenerinden Offred anbringes i huset hos en af det totalitære samfunds spidser og hans kone. Men den undertrykkende stat kan ikke udslette Offreds længsler og ønsker.

Herunder er en række spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for en samtale om bogen og dens mange tematikker – med gode muligheder for perspektivering til vores egen samtid og virkelighed.

Rigtig god læselyst – og god bogsnak!

Spørgsmål og temaer til diskussion

Romanen begynder med tre epigrafer. Hvad er deres funktion?
I Gilead bliver kvinder kategoriseret som hustruer, tjenerinder, Martha’er eller tanter, men Moira afviser at passe ind i nogle af de definerede roller. Offred beskriver hende som en elevator med åbne sider, som gør dem alle sammen svimle. Undersøg Moiras rolle gennem fortællingen, og find frem til, hvad det er, hun symboliserer.
Tante Lydia, Janine og Offreds mor repræsenterer også mere end dem selv. Hvad konnoterer de hver især? Og hvad symboliserer deres stil og farven på deres tøj?
Tjenerindens fortælling handler også om det at skrive, om skriveprocessen. Atwood fletter på snedig vis dette undertema ind i Offreds replikker, fx ” Omstændighederne er alt,” og ”Jeg har udfyldt det for hende…” og ”Jeg ville ønske, denne historie var anderledes.” Gør Offreds vane med at tale om sin egen skriveproces hende til en mere eller mindre troværdig fortæller?
En palimpsest er et middelalderligt pergament, som man skrev på og efterfølgende forsøgte at rense eller skrabe ren, så det kunne bruges igen – også selvom det var umuligt at udviske al skrift fra originalen. På hvilke måder minder Gileads sociale rangorden om en palimpsest?
Kommandanten i romanen siger, at man ikke kan snyde naturen. Hvad gør karaktererne for at følge deres naturlige instinkter, og hvordan kommer de til udtryk?
Hvorfor er Biblen bag lås og slå i Gilead?
Atwoods titel (oprindeligt: The Handmaid’s Tale) minder om titler fra Chaucers The Canterbury Tales [Canterbury-fortællingerne, red.]. Hvorfor vil Atwood have os til at tænke på dem?
Hvad tænker du, at de historiske notater i slutningen af bogen betyder for læsningen af romanen? Og hvad tænker du om bogens sidste linje?