Krimi, Romaner
Leave a comment

Læseguide til “Jeg overvejer at gøre det forbi”

Læseguide (1)

ADVARSEL!

Hvis du IKKE har læst Iain Reids bog endnu, og du vil have mest muligt ud af din læseoplevelse, så stop med at læse omgående! Spørgsmålene nedenfor er tænkt som et udgangspunkt til at tale om bogen, når den ER læst (og tro os – du vil have brug for at tale med nogen om den, når du har læst den!!). Men alt for meget vil blive afsløret af spørgsmålene her, hvis du ikke har læst bogen allerede!

Så har du ikke allerede læst bogen, så stop med at læse nu.

Stop.

Nu.

Ok. Så er der vist kun os tilbage, der allerede har læst. Så lad os lægge ud med det allermest presserende spørgsmål:

HVAD SKETE DER LIGE DER?!!?

Herunder finder I spørgsmål, som I kan bruge som udgangspunkt for yderligere diskussion af bogen. Vi håber, I blev lige så skræmte som os – og ønsker jer rigtig god bogsnak!

LÆSEGUIDE til Iain Reids “Jeg overvejer at gøre det forbi”

  1. Diskuter titlen. Hvorfor har forfatteren valgt at kalde bogen “Jeg overvejer at gøre det forbi”?
  2. Fortælleren får mærkelige opkald fra sit eget nummer. Hvem er det, der ringer? Og hvordan spiller opringningerne ind i bogens overordnede plot? Hvorfor fortæller kæresten ikke Jake om opringningerne? Er du enig i hendes beslutning om at holde opringningerne hemmelige? Hvorfor – eller hvorfor ikke?
  3. Hvorfor tror du “kæresten” forbliver unavngiven igennem hele romanen? Hvad er dit umiddelbare indtryk af hende, når du møder hende første gang i bogen? Da du var færdig med romanen, ændrede dit syn sig på hende? Hvis ja: hvordan – og hvorfor?
  4. Igennem romanen er kortere afsnit sat ind, hvor personer, vi ikke kender, taler sammen. Hvilken effekt har disse samtaler i romanen som helhed? Hjælper de dig til at forstå historien? Hvem tror du taler sammen i disse korte samtaler?
  5. Overraskede slutningen dig? Hvis ja: var der detaljer, du fandt særligt overraskende? Hvilke?
  6. Fortælleren siger i starten af bogen: “Jeg tror, at meget af det, vi erfarer om andre mennesker, ikke kommer fra det, de fortæller os. Det kommer fra det, vi ser.”  (s. 39) Er du enig? Hvad lærer du om Jake og hans kæreste ved at se hvordan de er sammen med Jakes forældre? Er der andre steder i bogen, hvor noget en af karaktererne gør fortæller dig noget om ham eller hende? Diskuter eksemplerne.
  7. På et tidspunkt spørger kæresten Jake om han synes, at ”det i sig selv er uærligt eller forkert eller amoralsk at have hemmeligheder for hinanden i et forhold?” Han svarer: “Det ved jeg ikke. Det afhænger af hemmeligheden.” (s. 40). Hvad synes du? Er der omstændigheder, hvor det at holde noget hemmeligt for sin kæreste er i orden? Hvis ja, hvornår er det så i orden? Og: Hvilke hemmeligheder har Jake og hans kæreste for hinanden?
  8. Jake beskriver sig selv som ”ordekvilibrist” første gang han møder kæresten. Giver denne beskrivelse dig et indblik i hans karakter? Hvis ja: hvad fortæller det dig om ham?
  9. Beskriv Jakes forældres hjem. Var det, som du forventede? Da Jake giver kæresten en rundtur på gården, ser hun noget ubehageligt udenfor. Hvordan påvirker dette syn hende? Sammenlign denne reaktion med hendes reaktion på Jakes historie om, at faderen matte slå gårdens grise ihjel. Hvorfor tror du, Jake fortæller hende om grisene?
  10. I sin beskrivelse af det, der sker på skolen, er der en af de anonyme stemmer i bogen, som siger: ”Det her handler ikke om os.” (s. 107). Er du enig i det udsagn? Hvorfor – eller hvorfor ikke?
  11. Mens hun er lukket inde på skolen fortæller kæresten, at ”Før nu, før dette øjeblik, før i aften, når nogen spurgte om det mest skræmmende, jeg havde oplevet, fortalte jeg dem historien om ms. Veal. De fleste af dem, jeg fortæller den til, synes ikke, at den er skræmmende.” (s. 203) Hvorfor synes kæresten, at hændelsen med ms. Veal var skræmmende? Synes du, den var skræmmende? Og hvis ja: hvorfor?
  12. Kæresten siger til Jake i starten af bogen: “Jeg er glad for, at vi ikke ved alt (…) Det er fint med spørgsmål. De er bedre end svar.” (s. 47-48) Hvorfor synes hun det? Er du enig med hende? Forklar dit svar. Er der spørgsmål, som kæresten burde have stillet mens hun var ved at lære Jake at kende? Hvad ville du selv have spurgt om?
  13. Beskriv kælderen i Jakes forældres hus. Hvorfor fortæller Jake kæresten, at der ikke er noget i kælderen? Hvad finder hun? Mens kæresten er i kælderen kommer hun i tanker om en samtale, hun har haft med Jake, hvor han sagde: ”Vi er afhængige af symboler for at kunne forstå meningen.” (s. 129) Hvorfor tror du, hun kommer i tanker om netop denne samtale, mens hun er i kælderen? Er der nogle genkommende symboler i romanen? Diskuter dem.
  14. Kæresten spørger på et tidspunkt Jake: ”hvordan ved man, når et forhold bliver ægte?” (s. 85) Diskuter Jakes svar på spørgsmålet. Hvad synes du, der skal til for at et forhold bliver ’ægte’? Er forholdet mellem Jake og kæresten ’ægte’? Hvorfor – eller hvorfor ikke?

Det skrev pressen om bogen:

jeg_overvejer_

“Du har lyst til at skrige: ’Løb for livet.’ Og fortælleren kan høre dig. Hun hører bare ikke efter.” – The Independent

✭✭✭✭✭✭ “Virkelig underlig på den formidable måde … Dette er en lille handy læst skrækhistorie, som ikke ligner noget, jeg overhovedet tidligere har læst inden for genren “thriller”… Den kan læses hurtigt, sluges, spises i små bidder og læses igen og igen.” – Århus Stiftstidende

Jeg overvejer at gøre det forbi er canadiske Iain Reids debutroman. Reid har tidligere skrevet to prisvindende fagbøger og skriver blandt andet for The New Yorker.

Læs mere om bogen her

 

About Lindhardt og Ringhof

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *