Bøger til teens Romaner

Playliste: Lad ulvene komme

Tell the Wolves I’m Home er en fantastisk smuk debutroman skrevet af den amerikanske forfatter, som har bopæl i England, Carol Rifka Brunt. Romanen er blevet kåret til Årets bedste bog i 2012 af både Wall Street Journal, O Magazine, Kirkus, BookPage og Amazon. Den er allerede solgt til 20 lande – og Danmark er heldigvis et af dem. Den danske oversættelse udkommer den 11. september med den smukke titel Lad ulvene komme.

Carol Rifka Brunt præsenterer her den officielle playliste til Lad ulvene komme. Lyt til numrene og kom i stemning til årets skønneste ungdomsbog for voksne.

“Først vil jeg gerne sige, at dette er en playliste, som fremkalder stemningen i bogen. Det er ikke en  playliste med musik, som er nævnt i bogen. Der er nævnt mange sange i bogen, men ingen af dem har sneget sig med på denne playliste. Hvis jeg ville være uærlig, havde jeg kun fyldt bogen med musik, jeg selv kan lide, men jeg ville gerne være ærlig, så i stedet har jeg indført sange som passede til tid og sted. I bogen er der Tiffany’s “I Think We’re Alone Now” og temasangen fra  Ghostbusters. Der er Frankie Yankovics’ “Tick Tock Polka” og Nenas “99 Luftballons”. Der er U2s “New Year’s Day” og Mozart’s Requiem sammen med flere sange fra den amerikanske musical South Pacific. Disse sange fungerer i bogen, men de giver ikke en fornemmelse af stemningen i Lad ulvene komme.

Lad ulvene komme er historien om den 14 årige June, og hvad der sker, da hendes højt elskede onkel Finn, en kunstner i New York, dør af AIDS i 1987. Kort efter Finns død opdager June, at Finn længe har haft en partner, Toby – en partner, hvis eksistens hun aldrig har hørt om. Lad ulvene komme er historien om det hemmelige venskab, der udvikler sig imellem June og Toby. Det er en historie om alle former for kærlighed, og hvordan de forskellige slags følelser og længsler kan brænde huller i ens hjerte.

Denne playliste er fyldt med sange, som jeg hørte for at komme i den helt rette stemning til at kunne fortælle denne historie. Sangene er generelt en smule melankolske og vemodige, men også ofte meget smukke.”

Playliste til “Lad ulvene komme”

Tip: Du kan klikke på overskrifterne og komme direkte til sangen på Youtube

”The Park” af Feist

“A sadness so real, that it populates, the city and leaves you homeless again…”

Hvad kan jeg sige om denne sang? Den er langsom, trist og sød, og den knuser mit hjerte hver gang, jeg lytter til den. Jeg tror, at næsten alle har haft oplevelsen af at tro, de har set en længe savnet person. Det er en filmkliché at have en karakter, som er sikker på at have genkendt en person bagfra, indtil personen vender sig om og illusionen braser. Det er, hvad denne sang handler om. Den handler om, hvordan længsel kan få dig til at tro på selv umulige ting.

“The Lucky One” af Au Revoir Simone

“So I was the lucky one, reading letters not writing them…”

Lad ulvene komme er en historie om et usandsynligt venskab, men det er også – næsten i lige så høj grad – en historie om to søstre. Casio Keyboardet i denne sang lyder og føles helt perfekt 80’er-agtigt. Når jeg lytter til sangen, ser jeg min gamle kælder i forstæderne for mig, hvor jeg brugte mange timer med min egen søster. Der er en uskyldighed i denne sang, som for mig fanger den naivitet, der er i begge søstre. Og teksten er så velegnet. Begge søstre ser den anden som “the lucky one”. Den, som har det let.

“Make Me Smile” (Come up and See me) af Steve Harley og Cockney Rebel

“Come up and see me, make me smile. We’ll do what we want, running wild.”

Denne sang sætter mig ind i Tobys forhold til June. Sangen fanger en lille del af den følelse, der er af letsindighed i deres venskab. Toby er en mand, som intet har at miste, og det er på en og samme tid spændende og en smule skræmmende.

“Creep” af Radiohead

“What the hell am I doing here? I don’t belong here.”

At føle sig malplaceret og uværdig er indbegrebet af denne sang. Sangen er til June, som i løbet af bogen har mange lejligheder til at føle sig på præcis denne måde.

“Hurt” af Johnny Cash

“What have I become, my sweetest friend? Everyone I love goes away in the end.”

Jeg tøvede med at bruge denne sang (Johnny Cash-versionen), fordi jeg synes, den kommer ret tæt på et overdrivelseniveau. Jeg har hørt den blive brugt over alt. Men jeg tror, at det der er med denne sang, trods den bliver overspillet, er, at hver evig eneste gang jeg hører den, så stopper jeg med det, jeg laver, så jeg kan lytte. fuldstændigt betaget. Det er stadig en af de mest uforglemmelige sange om skam og fortrydelse. Jeg har ikke lyst til at afsløre for meget, men June er fyldt med begge disse følelser i slutningen af bogen, og sangen her hjalp mig med at føle hendes smerte.

“And Darling” af Tegan og Sara

“You slip your heart into my chest…”

Sangen er sød, men har samtidig noget mørke i sig. Jeg kan godt lide den måde lyden i sangen skjuler de smertefulde ord i teksten. Jeg kan også rigtig godt lide, hvordan lyrikken har en slags ‘udfyld de tomme felter’ over sig. Som dette: “It breaks my heart each time you….” for mig henviser de manglende ord til den måde noget kan være hjerteskærende, når et forhold når til et bestemt punkt. Alt kan være smertefuldt. Dette er en anden Greta og June-sang.

“Becoming a Jackal” af Villagers

“Feed me ‘til I’m fed. Read me ‘til I’m read. I was a dreamer…staring out windows…”


Første gang jeg hørte denne sang var til the Mercury Prize Awards show. I denne version lyder det som om, at Conor O’Brien er på grådens rand i sanges afslutning. Han hvisker “I’m selling you my fears” igen og igen, og det er simpelthen ødelæggende. Han synger om sangskrivningsprocessen, og jeg lyttede netop til denne sang under redigeringsarbejdet. Der er noget helt rigtigt i, hvad han siger. De bedste sange, bøger og kunst har dette element i sig, hvor kunstneren sælger noget dybt og personligt, det er dét, kunstneren fylder i sit arbejde.

“Wuthering Heights” af Kate Bush

“Oooh it gets dark, it gets lonely, on the other side from you.”

Du kan faktisk ikke finde en mere teenage-romantisk sang end denne. Den æteriske stemme, som tilhører Kate Bush, der synger om den rugende Heatcliff. I bogen finder June ud af, at Toby oprindeligt er fra det nordlige England, og straks fremkalder hun sig billeder at tågede moser og smuldrende ruiner. Denne sang ville med sikkerhed være Junes yndlingssang, hvis hun havde eksisteret uden for bogens sider. Og det er rart i det mindste at have én sang, som minder mig om 80’erne (selvom den egentlig er fra 1978)

Der er også:

Lad ulvene komme_skitse.indd
“Stay” af Belly
“The Passenger” af Iggy Pop
“Skinny Love” af Bon Iver eller Birdy — begge har deres berettigelse
“Perfect Day” af Lou Reed
“Atmosphere” af Joy Division
“Your Ghost” af Kristin Hersh
“Nightswimming” af REM
“Troubled Waters” af Cat Power

Vil du læse mere om Carol Rifka Brunt og “Lad ulvene komme”, så kan du besøge hendes hjemmeside her.
Du kan læse den engelske originaltekst til Carol Rifka Brunts playliste her.