Mad og drikke

Lav de lækreste kyllingelår på grillen

Kyllingelår er endnu en favorit på de danske webergrill, og denne lækre udgave fra Webers store amerikanske grillkogebog er helt sikkert én, du ikke har prøvet før.

Hoisinsaucen indeholder både søde og skarpe smagselementer, hvilket gør den til en værdig modstander af de tomatbaserede barbeque-saucer, når det gælder kyllingelår.

TIL: 4 PERSONER | FORBEREDELSESTID: 20 MINUTTER
TILBEREDNINGSTID: 31-36 MINUTTER | SÆRLIGT UDSTYR: 2 STORE HÅNDFULDE
KIRSEBÆR- ELLER ÆBLEFLIS, STOR ALUBAKKE

RUB

1½ tsk. flagesalt
1½ tsk. hvidløgspulver
1 tsk. stødt spidskommen
¾ tsk. friskkværnet sort peber
½ tsk. chilipulver
½ tsk. stødt ingefær
1 knivspids stødt kanel
8 kyllingeoverlår med skind og ben a 150-180 g, overskydende fedt og skind skåret af, duppet tørre

GLAZE

1¼ dl abrikosmarmelade
½ dl hoisinsauce
1 spsk. friskpresset citronsaft
2 tsk. frisk ingefær, skrællet og finthakket
1-2 spsk. friske korianderblade, hakkede

Klargør træflis og grill

Læg flisen i blød i vand i mindst 30 minutter.

Klargør grillen til direkte og indirekte middellav varme (175-200°).

Rub kyllingelår og lav glaze

Bland ingredienserne til rubben sammen, og gnid kyllingelårene med den over det hele.

Kom ingredienserne til glazen i en lille gryde, og bring den i kog ved middel varme på komfuret. Lad den simre i ca. 3 minutter, til den er tyknet lidt – rør jævnligt. Tag gryden af varmen.

Læg kyllingelårene på grillen og glæd dig

Tag flisen op af vandet, lad den dryppe af, og læg den på briketterne eller i røgboksen til gasgrillen – følg brugsanvisningen. Luk låget på grillen, og vent, til der kommer røg. Grill kyllingelårene, først med skindsiden nedad, over direkte middellav varme med låget lukket i ca. 16 minutter, indtil de er let brunede.

Vend dem en gang undervejs.

Læg lårene i en stor alubakke, sæt den over indirekte middellav varme, og pensl lårene med noget af glazen. Luk låget, og grill i 15-20 minutter eller mere, indtil kødsaften er klar, og kødet ikke længer er lyserødt ved benene. Pensl et par gange med glaze. Hvis glazen bliver for tyk, når den køler af, kan du kort varme den op over middel varme.

Afslut med mere glaze og lidt grønt

Lige inden, du tager lårene af grillen, pensler du dem med resten af glazen. Server kyllingelårene varme, pyntet med koriander.

Læs mere om tidens 5 størte grilltrends her


Eller se nogle af de andre lækre opskrifter, du kan lave på grillen:

Grillet tun med oliven-kapersvinaigrette

Spareribs – den amerikanske legende på grillen

Grilltrend, Grill, Mad, Kød, Madlavning, Kogebog, Weber, Grillmad, Personlighed, Grillmester

 

Køb Webers store amerikanske grillkogebog her eller hos din boghandler, og få en velsmagende sommer ved grillen