Fagbøger Indefra

Kulturnat med Thomas Harder

I år slår Egmont dørene op under Kulturnatten. Fra 17-20 er der et forrygende arrangement for børn og forældre. Kl 20 er der underholdning for voksne med charmetrolden Anders Lund Madsen. Læs mere her.

Kl 21 fortæller Thomas Harder om besættelsen og viser billeder fra “Besættelsen i billeder”. Det foregår på syvende sal i Egmontbygningen med udsigt over byens tage

Thomas Harder fortæller: “Besættelsen i billeder”

thomasharderForfatter Thomas Harder tager os med på en tur igennem ”Besættelsen i billeder”. Hør Thomas Harder fortælle om de gamle billeder og sin skattejagt i historien.

Et billede siger mere end tusind ord – men hvad siger det faktisk? Fotografier vi har set igen og igen kan nemlig gemme på helt nye hemmeligheder, som ingen før har lagt mærke til. Det opdagede forfatter Thomas Harder, da han gennemgik over 600 billeder fra besættelsestidens Danmark.

Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge.

HVOR

Egmonts kantine på 7. sal. med den smukke udsigt ud over Københavns tage.

HVORNÅR

Fredag den 9. oktober 2015 kl 21-21.30 (Varighed: 30 min.)