Indefra

Kulturnat i Egmont-huset

Egmont slår dørene op til underholdning for store og små på Kulturnatten den 14. oktober 2016. Mød Ambassadør Rufus Gifford, forfatteren Leif Davidsen og skuespillerne fra KLASSEFESTEN i Egmont-huset på Vognmagergade 11.

Alt du skal have for at deltage er et Kulturpas, der giver dig adgang til alle arrangementer i København på Kulturnatten. Læs mere her.

Vi glæder os til at åbne dørene for nogle skønne arrangementer. Se vores program for Kulturnatten her:

19.30-20.15: LEIF DAVIDSEN

leifdavidsen

Sted: Fluesmækkeren på 7. sal i Egmont-huset på Vognmagergade 11
Tidspunkt: 19.30 – 20.15
OBS: Begrænset antal pladser til arrangementet.

Oplev Leif Davidsen fortælle om sin nyeste roman Djævelen i hullet.

Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære forfattere. Han har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. Læsernes bogpris, Boghandlernes Gyldne Laurbær og Glasnøglen for årets krimi i Skandinavien. I over 20 år arbejdede han som journalist og mange husker ham som udenrigskorrespondenten fra Moskva, der på Danmarks Radio informerede danskerne om livet bag jerntæppet. I 1998 sagde han op og har levet som fuldtidsforfatter lige siden.

Leif Davidsen interviews af pressechef Søren Anker Madsen. Djævelen i hullet kan købes signeret med rabat efterfølgende.


20.00-21.00: AMBASSADØR RUFUS GIFFORD OG DR. STEPHEN DEVINCENT

1698784_1475038493

Sted: Lykkemønten på 7. sal i Egmont-huset på Vognmagergade 11
Tidspunkt: 20.00 – 21.00
OBS: Meget begrænset antal pladser til arrangementet.

Mød den amerikanske Ambassadør Rufus Gifford og ægtefælle Stephen DeVincent, som fortæller om deres nye kogebog Ambassadørens køkken, hverdagen på Rydhave og meget andet – og få et glas amerikanske bobler og en snack fra bogen, som udgives af Lindhardt og Ringhof.

Tv-vært Mikkel Kryger interviewer. Ambassadørens køkken kan købes signeret med rabat efterfølgende.


21.00-22.00: ANDERS W. BERTHELSEN OG NIKOLAJ KOPERNIKUS

4d2a2b0a-5997-4ba4-95d3-e8cff79785c4kf3_still_sml-cropped

Sted: Fluesmækkeren på 7. sal i Egmont-huset på Vognmagergade 11
Tidspunkt: 21.00 – 22.00
OBS: Begrænset antal pladser til arrangementet.

Egmonts pressechef Jesper Eising interviewer Anders W. Berthelsen og Nikolaj Kopernikus fra KLASSEFESTEN om at holde sammen som venner: Hvad betyder venskabet, når man kommer op i midt-40erne og hvor kommer ideerne til Klassefesten fra?

Klassefesten 3: Dåben har dansk biografpremiere landet over torsdag den 6. oktober.


Har du små børn? Vi har også arrangementer for de mindste. Læs mere her.