CarlsenPuls Young Adult-romaner

Kristina Aamands nye roman rammer der, hvor det gør ondt

Kristina Aamand, Mørke rum, overgreb, vold, voldtægt, bryd tavsheden

Er du klar til at træde ind i mørket? Mørke rum af Kristina Aamand tager læseren i hånden, inviterer ind i mørket og tænder lyset i et opgør med vores vante forestillinger om overgreb, ofre og gerningsmænd. Det er også en roman, der har ramt læserne, og det fortæller de mere om her. 

Et skub i den rigtige retning

Mørke Rum er en af den slags bøger, som bringer et undertrykt tabu-ramt emne op. Det som ingen taler om, men som de fleste har en eller anden relation til. Voldtægt og seksuelle overgreb er noget som påvirker og smadrer liv hver eneste dag, og antallet af overgreb stiger hele tiden. Hvorfor bliver der så ikke gjort noget ved det? Spørgsmålene er mange, men for de fleste føler de sig umenneskeliggjort, de tør ikke tale om det i frygt for ikke at blive hørt.

De fleste har fået den opfattelse, at de selv er skyld i det, på grund af deres handlinger eller deres påklædning – hvilket der også bliver sat fokus på i bogen. Mørke Rum viser fra forskellige perspektiver, hvordan et overgreb kan påvirke offeret, pårørende og den anklagede. Den løfter sløret for det, som vi alle er bange for at tale om. En virkelig barsk bog, som til tider kan føles ubehagelig at læse, men fuck hvor er den vigtig og relevant. Mørke Rum er et skub i den rigtige retning til at overvinde sin frygt, bruge sin stemme og sætte fokus på noget ekstremt vigtigt, som kan hjælpe en videre i livet.

– Cathrine Rossen, bogblogger på
@cathrinereads og Cathrine Rossen

LÆS OGSÅ: Kristina Aamand skriver om overgreb i “Mørke rum”

Vigtig, lærerig og indsigtsfuld

Mørke rum er en stærk, alvorlig og meget vigtig bog, som handler om overgreb og gerningsmænd, noget som er mere oppe i tiden, end det burde være. Jeg synes, at Mørke rum er en vigtig bog, fordi den beskriver emnet meget godt.

Det er et svært emne, og derfor er det også en modig bog at skrive, fordi den fortæller sandheden. Jeg tror at alle, drenge som piger, vil have godt af at læse denne bog, fordi jeg mener, at den er lærerig og indsigtsfuld. Den kan lære os at være mere forsigtige, og den kan give et indblik i de konsekvenser som en enkelt episode kan have. Dit liv kan ændres på kortere tid, end du tror.

– Cecillie Halling Andersen, bogblogger på
@iamfullybooked.dk og Fullybooked

Foto: @iamfullybooked
Foto: @iamfullybooked

Årets vigtigste YA-roman

Hvis Valget var sidste års vigtigste YA-roman, så er Mørke rum dette års. Hvor Valget havde fokus på flygtninge og politik, har Mørke rum fokus på voldtægt, kultur og fordomme. For hvad er en voldtægt? Hvem bestemmer hvornår, der er tale om voldtægt? Hvem er gerningsmændene og ofrene?

Det sætter bogen fokus på, på en rå, skræmmende og ærlig måde. Som læser efterlades du med ondt i maven over den uretfærdighed, der hver dag bliver begået i både Danmark og det store udland. Kristina Aamand skriver råt og usødet, og det gør fortællingen nærværende og er netop med til at give en knude i maven og stof til eftertanke. Den er fremragende og et absolut must read.

– Line Dalbro, bibliotekar og bogblogger på
@linedalbro og Forestilling om paradis

Dine dybeste hemmeligheder er dem, du ikke selv kan se

Kristina Aamand, Mørke rum, overgreb, vold, voldtægt, bryd tavsheden

Sophia starter i sygeplejepraktik på Klinikken for seksuelle overgreb. Maysun har fundet vejen gode liv ud, men kan har hun nu også det? Et sted langt borte bliver Parvati giftet bort ti len mand, hun ikke kender, men kan hun leve op til hans krav? Elias er fornuftig og ansvarlig, men da han endelig får drømmepigen Nanna på tomandshånd, bliver drømmen til et mareridt. Og så er der pigen, der ligger alene, indtil døren til hendes værelse går op, og hun forsvinder ind i det mørke rum.

Tilføj Mørke rum til din Goodreads

Køb Mørke rum her

 

 

mm

CarlsenPuls er Danmarks nye YA-forlag. Vi udgiver bøger, som kan mærkes – helt derind, hvor det betyder noget! Vi tror på, at store historier kan ændre verden. For dig, der læser – og for dem, du møder på din vej. Vi udgiver de største, de bedste, de stærkeste og de vigtigste historier. Fordi vi ikke kan lade være.