Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Er der noget som en spændende krimi, der giver gåsehud, kildren i maven og holder én hen i gætterier?

Vi elsker krimier, og derfor har vi lavet en guide over en masse gode krimier, vi gerne vil anbefale videre.

Den store krimiguide


Nordiske krimier

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Til dig der elsker de skandinaviske krimier – eller måske slet ikke har udforsket territoriet endnu.

Anne Mette Hancock: Pitbull

Pitbull, Anne Mette Hancock

Anne Mette Hancock har domineret bestsellerlisterne med sine to krimier Ligblomsten og Mercedes-snittet.

Pitbull er hendes seneste bog, der er en spændende, intens krimi med flere twists, du vil blive overrasket over.

Heloise Kaldan kommer i kontakt med den døende mand Jan Fischhof, da hun er ved at lave research til en artikel om frivilligt vågearbejde hos Røde Kors. En dag kommer Jan til at røbe for hende, at han engang var indblandet i et dødsfald, og Heloise beslutter sig derfor for at kigge nærmere på sagen. Det er dog ikke nemt, når både politiet og de pårørende lyver for hende. Heldigvis får hun hjælp af ven og efterforsker Erik Schäfer.

LÆS OGSÅ: Prisvindende Anne Mette Hancock udgiver nu 3. bog. Smuglæs i Pitbull

Du kan købe Pitbull online, fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Lone Theils: Troskyldigheden selv

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?

Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.

Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.

Du kan købe Troskyldigheden selv online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Katrine Engberg: Krokodillevogteren

Krokodillevogteren, Katrine Engberg

Folkepensionist Gregers Hermansen opdager en tidlig morgen, at døren til underboen står på klem. Han undrer sig og kigger derfor diskret ind, men benene knækker sammen under ham, og han falder ind i lejligheden. Da han igen kommer til bevidsthed, opdager han, at han ligger oven på det blodige lig af en ung kvinde.

Kriminalbetjentene Jeppe Kørner og Anette Werner bliver sat på sagen, og det viser sig snart, at alting er mere mystisk end som så. En anden af husets beboere skriver nemlig på en krimi, hvor en ung kvinde findes myrdet på nøjagtig samme måde som kvinden i lejligheden.

Krokodillevogteren er den anmelderroste første bog i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner.

Du kan finde Krokodillevogteren som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek. 

Læs også: Jeg hilser Krokodillevogteren velkommen blandt de bedste krimier, jeg har læst.




Inger Gammelgaard Madsen: Stemmen fra jorden

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Den 7-årige pige Lilly Danielsen har haft et skænderi med sin storebror, og går en tur med familiens hund for at falde ned igen. Men deres mor bliver urolig, da Lilly ikke kommer hjem som aftalt. Er hun blevet væk, fordi hun er så vred og ked af det, eller er der sket hende noget?

Den amerikanske politibetjent Mason Teilmann har et noget mere stilfærdigt arbejde hos Midt- og Vestjyllands Politi, end da han var drabsefterforsker med speciale i drab på børn i sin hjemby New Orleans. Han plages stadig af fortidens spøgelser, selvom hans danske kone hjælper ham, så godt hun kan.

Da han får overdraget sagen om Lilly Danielsens forsvinden, får han brug for al den træning og erfaring, han har med sig fra USA, men de ubehagelige minder rumsterer…

Du kan købe Stemmen fra jorden online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 1 november.

Sigrídur Hagalín Björnsdóttir: Ilden

Ilden, Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Jordskælv ryster Reykjanes-halvøen, der huser to tredjedele af den islandske befolkning og utallige turister, og vækker de sovende vulkaner.

Ingen kender dem bedre end geologen Anna Arnardóttir, som står over for den vigtigste opgave i sin karriere.

Men katastrofen lurer i horisonten, både i undergrunden og i Annas privatliv, hvor hendes tilsyneladende perfekte ægteskab pludselig befinder sig på usikker grund.

“Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resulatet bliver eksplosivt begge steder.” – Morgunblaðið

Du kan købe Ilden online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 19 april.




Gunnar Staalensen: Dødens net

Dødens net, Gunnar Staalesen

Privatdetektiven Varg Veum støder på adskillige mystiske dødsfald, da han følger en savnet mands spor til den norske bygd Solvik. En by, der styres af to indflydelsesrige familier, som kæmper om magten over det indbringende lakseopdræt – en kamp, der har splittet det lille samfund i to og sat indbyggerne op imod hinanden.

Varg Veum opdager hurtigt, at Solvik gemmer på adskillige hemmeligheder, som ingen ønsker skal se dagens lys. Men det stopper ikke privatdetektiven.

Spørgsmålet er, hvor mange der må dø, før Veum når frem til gådens løsning. Dødens net er bog nummer tyve i Gunnar Staalesens populære og filmatiserede serie om privatdetektiven Varg Veum.

Du kan købe Dødens net online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.







Camilla Grebe og Carl-David Pärson: Låneren

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Den unge politibetjent Alba er sikker på, at intet nogensinde sker i Sundby, som hun er blevet tvangsforflyttet til efter at have angrebet en kollega. Hun tager fejl.

Småbørnsfaren Leo tror, at flytningen til den idylliske gård udenfor Sundby skal hjælpe ham og hans familie med at komme over sorgen over et mistet barn. Han tager fejl.

Leos hustru Marika er overbevist om, at noget ikke er, som det skal være på gården, og at noget frygteligt snart vil ske. Hun får ret.

Låneren er en hårrejsende thriller om virkelighedens sprækker, om sorg, og om behovet for at genskabe det tabte. Den er skrevet af den prisbelønnede bestsellerforfatter Camilla Grebe og hendes søn Carl-David Pärson.

Du kan købe Låneren hos fx Bog & idé eller i nærmeste boghandel.




Erik Axl Sund: Dukkeliv

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Dukkeliv er er en krimi om den side af samfundet, som vi helst ignorerer og nærmest aldrig hører om. Forfatterduoen Erik Axl Sund dykker med deres roman ned i et nådesløst Sverige, hvor menneskehandel og sexindustrien skjuler sig.

Kriminalbetjent Kevin Jonsson har fået en sag om online sexhandel. Han skal finde dukkemesteren – en person, der bruger falske identiteter til at skaffe film og billeder af unge piger. Efterforskningen tvinger Jonsson til at konfrontere hemmeligheder fra sin egen fortid, men fører ham også til Nova og Mercy.

Nova og Mercy er to 16-årige piger, der er flygtet i en stjålet bil fra et anlæg, hvor en anden ung kvinde er forsvundet. De to bliver jagtet, og har måske altid været det.

Du kan købe Dukkeliv online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.




Yrsa Sigurðardóttir: Sort is

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

★★★★ “Sigurdardóttir kan strikke et overraskende plot sammen” – Jyllands-Posten

★★★★ – Berlingske

❤️❤️❤️❤️ – Politiken

Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.

Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.

Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

Du kan købe Sort is online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Sarah Engell: Den kinesiske tvilling

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.

En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.

Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.

Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.

Du kan købe Den kinesiske tvilling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Familien er altid vigtigst. Altid … Smuglæs i Sarah Engells thriller Den kinesiske tvilling




Karin Wik: Kostskolen

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

På den højt estimerede kostskole, Axelsons, vægter man traditioner og loyalitet højere end alt andet. Da to af eleverne bliver fundet brutalt myrdet på skolen, bliver Ida Rossi, en lokal kriminalreporter, sendt ud for at lave en dybdegående reportage.
Det er ikke en opgave, hun modtager med kyshånd. Hun har nemlig undladt at fortælle sin chef, at hun selv er tidligere elev på skolen.

Ved ankomsten bliver Ida mødt af tavshed og mistænksomhed og en ledelse, der er mere interesserede i at værne om traditionerne end at få sandheden frem. I takt med at Ida bliver fanget i et psykologisk spil blandt arrogante elever og lærere, kommer hendes egne traumatiske minder fra en alt andet end lykkelig skoletid op til overfladen og truer med at ødelægge både hendes private og professionelle liv.

Svenske Karin Wik debuterer med denne spændende pageturner om et lukket kostskolemiljø.

Kostskolen kan købes i den lokale boghandel eller online hos Bog & Idé.




Johanna Mo: Espeløvet

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Da Hanna Dunckers veninde, Ingrid, finder sin kæreste død, ligner det mord. Hanna og kollegerne ved Kalmars politi må bede Ingrid om hjælp til at optrevle sandheden om kærestens brogede fortid, men da Ingrid bliver akut syg ændres alt, og Hanna må holde hovedet koldt.

I mellemtiden er Hannas bror, Kristoffer, vendt tilbage til Öland for at deltage i retssagen, der kan rense deres far, og med sin angstfyldte bagage invaderer han Hanna og Isaks skrøbelige samliv. Kommer sandheden endelig frem om hvad der skete for 17 år siden, da deres far blev dømt for mord?

Espeløvet er fjerde bind i serien om Hanna Duncker og politistyrken på Öland.

Du kan købe Espeløvet online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra den 15. maj.




Anna Grue: Blodigt bryllup

Forårets bedste krimier

En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …

Blodigt bryllup er en minikrimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

Du kan købe Blodigt bryllup online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel




Steffen Jacobsen: Ghostwriter

Ghostwriter, Trofæ, Michael Sander, Lene Jensen, Steffen Jacobsen

Ghostwriter er femte selvstændige bind i Steffen Jacobsens spændende krimiserie om Michael Sander og Lene Jensen.

Pludselig findes direktøren for et førende medicinalfirma død i sin bil på en p-plads i Nordsjælland. Få kilometer derfra ligger ghostwriteren, der blev hyret til at skrive hans biografi, i en pøl af sit eget blod efter et skud gennem hovedet. 

Politikommissær Lene Jensen er ansvarlig for efterforskningen af sagen, der viser sig at involvere en forsvunden notesbog spækfyldt med skadende information om medicinalindustrien. Har Lenes mand, privatdetektiven Michael Sander mon noget at gøre med sagen?

Du kan købe Ghostwriter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Camilla Grebe: Velkommen til evigheden

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter. De har sammen tvillingerne David og Harry, og udefra set er alt godt. Lykke er i sin omgangskreds beundret for sin integritet og kærlighed til sine sønner.

Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?

Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden? Har knivmordet noget at gøre med det mord, der blev begået på stedet otte år tidligere? Og hvorfor vil Lykke ikke forhøres af andre end kriminalinspektør Manfred Olsson?

Velkommen til evigheden er en isnende spændingsroman. Det er sjette bog i krimiserien Den mørke side (eller Malin-serien) af svenske Camilla Grebe.

Du kan købe Velkommen til evigheden online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

3 gode fra Stefan Ahnhem

Den store krimiguide - se alle de gode krimier
Stefan Ahnhem

Byttet

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

★★★★ “Intet er, hvad det udgiver sig for at være i denne svindler-krimi” – Jyllands-Posten

Stefan Ahnhem, som står bag de bedstsælgende krimier om Fabian Risk, har skrevet en psykologisk thriller om parforhold i opløsning.

Carl og Helene har brug for en lang ferie, hvor de har tid til at finde hinanden igen. De har fundet et drømmehus i Californien og har derfor byttet deres hjem med et amerikansk par, som skal tilbringe sommeren i deres villa i Stockholms skærgård. Men så snart Carl og Helene lander i Santa Cruz er der noget, som føles forkert. Så huset virkelig sådan ud på billederne? Og hvad har det andet par egentlig gang i i deres hjem? Byttet beskæftiger sig med, hvordan vores drømme og fantasier kan vendes imod os, så vi i sidste ende ikke tør tro på os selv..

Du kan købe Byttet online fx hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.




En helt anden historie

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

En kendt livsstilsblogger bliver fundet myrdet i en suite på et af Stockholms luksushoteller. Er det en kynisk iscenesat henrettelse eller resultatet af en erotisk leg, der er gået for vidt?

Sagen havner på Malin Rehnbergs bord, Fabian Risks tidligere kollega fra Helsingborg-politiet. Malin er nødt til at tage kampen med sin nye chef, der ønsker, at Rigskriminalpolitiet hellere skal fokusere på en vigtig sag om trafficking. Samtidig har Malin store ægteskabelige problemer, som hun må tackle sideløbende med den komplicerede sag.

Da der bliver begået endnu et mord, er alt oppe at vende. Umiddelbart er der ikke en forbindelse melem ofrene, men måske kan det nye dødsfald være en brik i en større sag. Og hvem er den ukendte stalker, der bliver ved med at dukke op i efterforskningen, og hvad vil han?

Du kan købe En helt anden historie af Stefan Ahnhem online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Det sidste søm

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Det sidste søm er sjette og sidste selvstændige krimi om den svenske politimand Fabian Risk.

Kan man være både afpresser, manipulator, voldtægtsmand og mishandler, og også være politichef hos Københavns Politi? Ja, det kan man. Og det er Kim Sleizner, der har vadet over adskillige lig for at nå hele vejen til toppen.

Betjenten Dunja Hougaard er gået under jorden, for at indlede en udredning mod sin tidligere chef. Hendes team har brugt måneder på at samle information om ham, og da en person i toppen af den danske efterretningstjeneste bliver fundet død sammen med en ukendt kvinde i en bil på bunden af det københavnske havneløb, strammes grebet. Men hvem strammes det om?

På den anden side af sundet i Helsingborg får Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie.

Du kan købe Det sidste søm online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.

Ikke-skandinaviske krimier

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Til dig der vil have grumme mord og masser af action syd for grænsen

Clémence Michallon: Den tavse gæst

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Aidan er en hårdtarbejdende far og en vellidt person i lokalområdet. Han er gavmild, men har en mørk side: Han har myrdet otte kvinder. Nummer ni bliver Rachel, som han holder fanget i skuret i haven. 

Da Aidans kone dør, er han og deres 13-årige datter Cecilia nødsaget til at flytte. Aidan har intet andet valg end at tage Rachel med sig og introducere hende for Cecilia som en ven af familien, som har brug for et sted at bo. Aidan satser på at de sidste fem års fangenskab har hjernevasket og skræmt Rachel nok til at hun ikke vil flygte. Men Rachel er en fighter og en overlever og hun ser Cecilia som den livline, som hun tålmodigt har ventet på. Og da Emily, en lokal restaurantejer, begynder at interessere sig for den flotte enkemand, kommer hun farligt tæt på Aidans hemmelighed. 

Den tavse gæst er en sindrig thriller skrevet fra Rachel, Cecilia og Emilys synsvinkler og udforsker de psykologiske konsekvenser af Aidans forbrydelser mod kvinderne i hans liv – og båndene imellem dem, som styrker dem. 

Du kan købe Den tavse gæst online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel fra 15. februar.




 Guillaume Musso: Den ukendte kvinde fra Seinen

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Nu kommer endelig en ny roman fra spændingens mester, Guillaume Musso. Det er ikke uden grund af Musso er Frankrigs bedstsælgende forfatter. Han leverer nemlig hæsblæsende spænding fyldt med plot twists som garanterer underholdning til sidste side.

I denne roman reddes en ung, nøgen kvinde op af Seinen. Hun lever, men kan ikke huske, hvem hun er. Hun bringes på hospitalet, men få timer senere stikker hun af. En DNA-analyse viser, at kvinden er den berømte pianist, Milena Bergman. Men det er umuligt, for Milena døde i et flystyrt et år tidligere. Politiinspektør Roxane Montchrestien bliver besat af sagen og det umulige spørgsmål: Hvordan kan man være både død og i live? Sammen med Milenas tidligere forlovede, Raphaël, indleder hun en menneskejagt gennem Paris fuld af mysterier, løgne og intriger. 

Du kan købe Den ukendte kvinde fra Seinen online fx hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.




C.J. Tudor: Brændende piger

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

I Lukasevangeliet kap. 12 vers 2-3 står der: “Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.”

I Chapel Croft blev otte protestantiske martyrer brændt på bålet for 500 år siden. For 30 år siden forsvandt to teenagepiger ud i den blå luft, og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord.

Jack Brooks er den nye præst i byen, og har et håbet om en ny begyndelse og en fredelig tilværelse sammen med sin femtenårige datter. Men Jack og hendes begynder at se ildevarslende syner, og rituelle pindedukker dukker op på deres dørtrin. Det står det klart, at byens blodige fortid stadig spøger.

Jack bliver viklet ind et spind af hemmeligheder, og hun må kæmpe for sin og sin datters overlevelse. Der er nemlig ikke ufarligt at søge sandheden i Chapel Croft, hvor alle har noget at skjule.

Du kan købe Brændende piger online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel




Colleen Hoover: Verity – Mørkt bedrag

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Verity – Mørkt bedrag er en opdateret udgave af den virale thriller fra bestsellerforfatter Colleen Hoover, som inkluderer forfatterens note samt et helt nyt afsluttende kapitel.

Lowen har drømme om at slå igennem som forfatter og får en dag et vildt jobtilbud. Jeremy Crawford, gift med bestsellerforfatteren Verity Crawford, vil hyre Lowen til at færdiggøre de kommende bøger, der er planlagt i en serie, da hans kone ikke længere er i stand til at skrive.

I familien Crawfords hjem gennemgår Lowen Veritys noter for at komme i gang med at skrive. Lowen falder over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity beskriver en forfærdelig udlægning af, hvad der skete den skæbnesvangre aften, hvor den lille familie blev ødelagt for altid. Lowen er i tvivl, om hun skal vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet, men i takt med at hendes følelser for ham vokser, ser hun muligheder i, at han kender sandheden.

For uanset hvor hengiven han er overfor sin tilskadekomne hustru nu, vil han så fortsat kunne elske hende?

Du kan købe Verity – Mørkt bedrag online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Bret Easton Ellis: Skår

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

♥️♥️♥️♥️♥️ – Politiken

★★★★★ – Jyllands-Poste

“748 siders fed, moderne prosakunst … fremragende oversat” – Weekendavisen

Stort anlagt fortælling af forfatteren bag mesterværket American Psycho.

En ung gruppe af high school elever vokser op i Los Angeles i 1981. De er privilegerede, 17 år og på vej ind i voksenlivet og en sommer fyldt med sex, jalousi, alkohol, stoffer, store følelser og en farlig leg med hinanden. På samme tid hærger en seriemorder byen, og teenagere begynder at forsvinde.

Skår er den modne, fuldt udfoldede Ellis-roman, læserne har ventet på i mange år. Oversat af Karsten Nielsen.

Du kan købe Skår i din lokale boghandel eller online på Saxo.com

Spioner og politiske thrillere

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Til dig der har kærlighed for spioner, spænding og konspirationsteorier.

Grethe Bøe: Mayday

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Mens forholdet mellem Rusland og NATO er på frysepunktet, afholder NATO sin største øvelse nogensinde i Finnmark. NATO-piloterne Ylva Nordahl og John Evans havner i deres F-16-fly i en konfrontation med et russisk fly og bliver skudt ned. Det udløser en storpolitisk krise, og det eneste, der kan forhindre, at konflikten optrappes, er, at Ylva og John når sikkert tilbage til Norge og afslører, hvad der egentlig skete i luftrummet. Det er en næsten umulig mission og det bliver en kamp mod tiden, hvor både Ruslands præsident, chefen for NATO og den private militærindustri støder sammen. Ylva og John skal bevæge sig tværs over den iskolde russiske tundra til fods med fjenden i hælene for at komme til Norge. På sin flugt gennem den vilde og smukke, arktiske tundra opdager Ylva dog, at hverken John eller dem, hun stoler på, viser sig at være det, de udgiver sig for.

Mayday er en uhyggelig og aktuel arktisk thriller af den norske filmskaber og forfatter Grethe Bøe er første bog i serien med den halvt samiske, halvt norske jagerpilot Ylva Nordahl, som bærer på en hemmelighed, der gør hende til en frygtløs forkæmper for sandheden.

Du kan købe Mayday online her eller i din lokale boghandel.




Steffen Jacobsen: Karthago

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.

Elsker du spændingsromaner centreret om politiske og historiske begivenheder? Så læs også Steffen Jacobsens store roman Da blev jeg døden.




Niels Krause-Kjær: Jagttegn

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

❤️❤️❤️❤️❤️ til “Niels Krause-Kjærs veloplagte, velskrevne nye politiske thriller” – Politiken

En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. 

Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? 

JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Du kan købe Jagttegn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jeffrey Archer: Falske spor

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

For at sikre det engelske herresæde Wentworth, der har været i slægtens besiddelse i generationer, tvinges Lady Victoria Wentworth til at afhænde et af familiens klenodier, et verdenskendt og uvurderligt van Gogh-maleri. Køberen er et lyssky foretagende, der har kontorer i Twin Towers i New York. Men da Victoria myrdes i sit hjem natten til 11. september 2001, forsvinder maleriet sporløst.

Anna Petrescu, der arbejder i New Yorks betændte kunstverden, befinder sig i World Trade Centers nordtårn, da det første fly rammer. Hun formodes død. Under dække af denne status kæmper hun for at afsløre sin arbejdsgivers dobbeltspil og for at finde maleriet. Men hendes modstander er frygtindgydende, og kampen bringer hende verden rundt på en krævende og farlig mission. 

Du kan købe Falske spor online fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.

3 gode fra Leif Davidsen

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

 

I skyggen af krigen

Forårets bedste krimier, Leif Davidsen, I skyggen af krigen,

Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag.
Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan.
Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner.


I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i storpolitik og efterretningstjenesternes hemmelige arbejde.

Du kan købe I skyggen af krigen i din nærmeste boghandel eller online her fra 8. maj.

LÆS OGSÅ: Rækkefølgen på Leif Davidsens bøger.




Lenins bodyguard

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Et overbevisende tidsbillede” – JYLLANDS-POSTEN

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Flot og flamboyant roman” – POLITIKEN

Lenins bodyguard er en historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

I 1910 befinder Sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin sig en måned i København. Han er et oplagt mål for agenter fra det russiske zarstyre, som gerne vil deres ærkefjende til livs.

På sin daglige spadseretur fra Vesterbrogade til Det Kongelige Bibliotek bliver han en dag overfaldet. Lenin reddes på et hængende hår af den unge dansk-amerikaner, Oskar Madsen. De to knytter et særligt bånd, og Oskar Madsen bliver efterfølgende Lenins bodyguard under den blodige russiske revolution og borgerkrig i 1917.

Du kan købe Lenins bodyguard online, eller i din lokale boghandel.




Forræderens børn

Forræderens børn, Leif Davidsen,

Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.

Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?

Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.

LÆS OGSÅ: Forhistorien til Forræderens børn – bliv opdateret her

Du kan købe Forræderens børn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

 

3 gode fra Wilbur Smith

Den store krimiguide - se alle de gode krimier
Foto af: Hendre Louw

Nemesis

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Nu kommer endnu en roman i Wilbur Smiths populære Courtney-serie!
Året er 1794, og vi befinder os under rædselsherredømmet i Paris. Den unge Paul Courtney skjuler sig i menneskemængden, mens hans mor henrettes for øjnene af ham. Paul sværger, at han vil ære det løfte, han gav hende: at overleve. Da Paul redder en ung piges liv, indgår de en alliance, men farerne lurer overalt, og spørgsmålet er, hvor langt vil Paul gå for at sikre sin egen overlevelse …

Cape Town 1806. Adam Courtney har levet sit liv i flådens tjeneste og i skyggen af sin far, admiral Robert Courtney. Men da et besøg i hans hjem, ender i tragedie, må Adam se sin skæbne i øjnene og søge hævn. Men han vil snart opdage, at fjenden er tættere på, end man skulle tro.
Nemesis følger efter Stormens rasen.

Du kan købe Nemesis i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé fra 1. maj.

LÆS OGSÅ: Fra bogholder til bestseller: Portræt af Wilbur Smith.




Testamentet

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Ny bog i Egypten-serien fra spændingens mester, Wilbur Smith.

En helt må rejse sig fra krigens ruiner for at redde Egyptens fremtid.

Det engang så magtfulde Egypten lider under de mange år med Hyksos-styret. Selvom Farao nu endelig sidder retmæssigt på tronen, er hans magt skrøbelig – for mange forsøger at udnytte det kaos, der fulgte, da Hyksos-styret blev væltet. Taita forsøger desperat at forene de to splittede egyptiske kongeriger under Faraos styre og sender sin protegé, Piay, ud for at finde svaret på en tusind år gammel gåde, der kan sikre Egyptens skæbne. 

Men i krigens kaos er en ny ondskab vokset frem, og Piay må jagte svaret på gåden gennem ørkenen i et kapløb med tiden.

Du kan købe Testamentet fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Stormens rasen

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

1774. Rob Courtney vokser op i Nativity Bay, på Afrikas østkyst og har altid drømt om at stå til søs. Da hans bedstefar, Jim Courtney, dør og den mystiske Kaptajn Marston ankommer til fortet, tændes Robs indre gnist, og han sniger sig med på Marstons skib som blind passager. Destination: England.

Inden længe står Rob, fattig som en kirkemus og desperat i Londons gader, og han ser ingen anden udvej: Den britiske flåde kalder, og Rob svarer, og nu gælder det den kommende krig mod de rebelske amerikanske kolonister.

Samtidig vokser Theo Courtneys sønner op i Amerika, i et samfund som er splittet i sin troskab til den engelske krone. Selv i familien er der delte meninger. Theos ældste søn, Cal, er en amerikansk patriot uden lige, men Theo føler selv en stærk forbindelse til moderlandet, England. Da Cal ser sin lillebror blive dræbt af britiske tropper, sværger han at hævne ham – og at drive englænderne ud af Amerika én gang for alle …

Du kan købe Stormens rasen online fx. på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Få styr på rækkefølgen på Wilbur Smiths bøger her

True crime

True crime

Kristian Corfixen: Sygeplejersken

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Da en sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus en tidlig forårsmorgen i 2015 ringer til politiet med mistanke om, at hendes nære sygeplejerskekollega bevidst dræber patienter, bliver det startskuddet til en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie.

I denne dokumentariske beretning rekonstrueres den nattevagt, der i sidste ende førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg.

Her fremlægges hele politiets efterforskning, der giver nye indsigter, som ikke tidligere har været kendt af offentligheden, samt interviews med sagens nøglepersoner.

Netflix-serien Sygeplejersken er baseret på journalist Kristian Corfixens bestseller, der udkom i 2019 til fremragende anmeldelser. ”Et bemærkelsesværdigt stykke retshistorie,” skrev Jyllands-Posten i anmeldelsen og uddelte fem stjerner, mens Berlingske kaldte den ”medrivende og forbilledlig sober”.

Du kan købe Sygeplejersken online, eller i din nærmeste boghandel.




Florence McLean: Ondskabens psykologi

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, ‘criminal profiling’ og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder. 

Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK – Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.

Du kan købe Ondskabens psykologi i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.




Hans Petter Hougen: 117 måder at dø på

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Gennem et langt liv som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert – både indenfor naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han de drabsmetoder, der findes: Skud, kvælning, skarp vold eller stump vold. Dertil kommer mere sjældne, men også spektakulære måder som for eksempel gift, rovdyr og eksplosioner.

Gennem bogen kommer Hans Petter Hougen med eksempler fra sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami. Han tager os med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?

Du kan købe 117 måder at dø på online fx Gucca eller i din nærmeste boghandel.




Lone Theils: Britiske seriemordere 2

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Den danske journalist og forfatter Lone Theils har lige siden barnsben været fascineret af true crime og seriemordere. Hvorfor slår folk ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab? Eller er der andre faktorer på spil? Disse spørgsmål forsøger forfatteren at finde svar på i denne anden bog i serien om britiske seriemordere, hvor hun tager fat på nogle af de mest gruopvækkende sager fra Storbritannien.

Lone Theils fortæller om den nekrofile seriemorder Dennis Nilsen, der blev opdaget ved en tilfældighed, om pædofile Robert Black, som begik sit livs fejl, da han kidnappede en politikonstabels datter samt om dødens doktor Harold Frederick Shipman, der kendes skyldig i 15 mord.

Du kan købe Britiske seriemordere 2 af Lone Theils fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.

3 gode fra Michael Katz Krefeld

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

Bødlernes daggry

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

★★★★★ – Jyllands-Posten

★★★★★ – Fyens Stifttidende

En gal drabsmand terroriserer storbyen. Han myrder enlige kvinder for at indlemme dem i sin syge samling.

Den kontroversielle og fandenivoldske Cecilie Mars er udnævnt til drabschef, og sagen bliver en af de første, hun sammen med sit team skal forsøge at løse.

Men stærke kræfter i politiledelsen modarbejder hende. De har gravet en gammel uopklaret drabssag frem, som implicerer hende.

Mens Cecilie Mars kæmper for at klare frisag, bliver galningens samling større og større …

Bødlernes Daggry er en selvstændig fortsættelse til storbykrimierne Mørket kalder og Nattens udyr.

Du kan købe Bødlernes daggry online, fx hos Bog og idé, eller i din nærmeste boghandel.




Imperiet

imperiet, michael katz krefeld

Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og advokat Miriam Østergaard kontakter Ravn for at hyre ham til den helt specielle sag.

Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner kroner til Christianes kidnapper, men snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en magtkamp over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Hvis kampen ikke vindes, vil Saxenholm-familien styrte i grus.

Imperiet er den syvende selvstændige bog om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt.

Du kan købe Imperiet online, fx. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Sort sne falder

Den store krimiguide - se alle de gode krimier

PET-chef Nikolaj Storm og kriminalkommissær Katrine Bergman indleder jagten på en morder og sandheden bag et attentat, der har vendt op og ned på valget og den politiske magtbalance.

Efterforskningen leder dem til en hemmelig loge, som Storms afdøde far var en del af. Hvem er menneskerne bag logen, hvor langt rækker deres magt, og hvilken storstilet plan, som vil ændre Danmark for altid, er de i færd med at gennemføre?

Snart står Storm og Bergman over for rigets bedst bevarede hemmelighed: En hemmelighed, der kan blive skæbnesvanger for dem alle; begravet under indlandsisen – under den sorte sne, som stadig falder.

Du kan købe Sort sne falder hos Bog & idé eller i din lokale boghandel.