Aktuelt Krimi

Krimiresearch for åben mikrofon: Interview med Lone Theils

Lone Theils har lavet en programserie til P1, som blev til krimien ”87 sekunder”. Læs med her, hvor Lone fortæller om samarbejdet – og om, hvordan det har været at lukke læsere og lyttere ind i krimiens maskinrum.

Krimien ”87 sekunder” har en lidt utraditionel forhistorie. Kan du fortælle om, hvordan bogen blev til?

P1 kontaktede mig og spurgte, om jeg havde lyst til at lave et journalistisk True Crime-magasin. Det ville jeg gerne, for det er et emne, der har fascineret helt tilbage fra min skoletid. Jeg fik så Alberte Clement tilknyttet som redaktør – og allerede ved vores første møde smed hun hele konceptet op i luften og sagde: ”Hvad med om du skriver – og researcher – en krimi i stedet?”

Min første reaktion var nej. Jeg skulle jo være færdig med den næste Nora Sand bog, og det virkede helt uoverskueligt at gå i gang med så stort et projekt. Men jeg kunne alligevel ikke slippe tanken, så jeg gik hjem i mit faldefærdige kolonihavehus og sad og googlede lidt på drukning. Og pludselig kom ideen med de 87 sekunder. Kort efter fulgte Georg Guldmann, min opdager.  Næste gang jeg så op fra computeren, var klokken halv tre om natten, alt var mørkt og øde og grenene piskede ind mod vinduet.

Det har været en noget anderledes skriveproces?

En af de særlige ting ved arbejdet med ”87 sekunder” er, at jeg har opdaget, hvor fint det kan være at samarbejde med andre mennesker. Når man er forfatter har man den her forestilling om, at det er meget ensomt arbejde og historien står til troende. Her blev jeg konstant udfordret, fordi historien ikke var lagt fast, men kom frem igennem min research. Så man kan sige det var et gigantisk samarbejde, ikke bare med folkene på P1, men også med de mange kilder, jeg bruger i programmet. Det er vildt hårdt skrive på den måde, og jeg følte nærmest nogen gange jeg var i gang med både dogme og benspænd på samme tid. Men det var også enormt spændende at udforske en helt ny måde at skrive på. Hvor lyd, research og den skrevne historie skal gå op i en højere enhed.

Ved at vise dit research-arbejde frem lukker du jo dine læsere helt ind i krimiens ’maskinrum’; har du tænkt på, at de var med dig undervejs? Og har det ændret ved din måde at arbejde på?

Ja og nej. Nora Sand-bøgerne handler jo om en London-korrespondent, og det er en verden jeg kender ud og ind, for jeg havde det job i 16 år. Ved at vælge en 55-årig mand, der arbejder i politiet som hovedperson var jeg nødt til at researche næsten alt fra bunden. Og det var en udfordring at gøre det, fordi man jo i bund og grund udstiller at man er novice på et område. Det bryder hverken journalister og forfattere sig generelt om, men jeg glemte egentlig hurtigt det forbehold, fordi jeg synes de mennesker, jeg talte med, var vildt spændende.

På mange måder var det jo ren og skær journalistik – og det er et område, hvor jeg føler mig hjemme: Som journalist er man nysgerrig og man er ikke bange for at stille spørgsmål og det er en virkelig god ting at have med i bagagen når man skriver bøger.

Det sjoveste har måske i virkeligheden været, at vi med bogen her opfandt en ny genre, som vi kalder TrueCrimeFiction. Den der fornemmelse, at man er med til at skabe en ny form for fortælling er ret fantastisk, spændende – og opslidende på én gang.

Lydsiden til radioprogrammerne har krævet lidt, skal vi kalde det: ekstra indsats fra din side; kan du fortælle om det?

Ja, jeg troede jo jeg havde været igennem det værste, da jeg sad ude på dækket af en kanalrundfartsbåd i iskold piskende regn for at få den helt rigtige lyd, men det viste sig at være i småtingsafdelingen. Senere hen i programmet fik vi brug for at bruge lyden af et menneske, der er ved at drukne. Så en iskold tirsdag morgen, hvor vandet var 2 grader, hoppede jeg i vandet ved Islands Brygge, mens der stod en kollega med en mikrofon og jeg blev i vandet i hvad der føltes som en uendelighed for at få de helt rigtige plaskelyde. Heldigvis er jeg vinterbader, så jeg kunne klare det, men mine fingre var så stivfrosne bagefter at jeg ikke kunne binde mine snørebånd!

Vi MÅ selvfølgelig også at spørge til den næste bog i Nora Sand-serien! Er den på vej – og hvad kan vi forvente?

Det bliver den mest uhyggelige Nora Sand-bog indtil nu. Den kommer til at beskæftige sig med blandt andet sort magi og er inspireret af en sand historie om en torso, der blev fundet i Themsen og som i mange år var en uopklaret sag, der plagede Scotland Yard. For Nora Sand bliver det måske også den farligste sag hun har kastet sig ud i, for hun er oppe mod meget onde kræfter. Der kommer også til at være en dansk reality-stjerne og en russisk oligark med i handlingen. Og så kommer vi til at se Andreas fra en ny side, kan jeg vist godt røbe uden at sige for meget.


Om bogens titel: Uanset hvor desperat du er, vil du ikke inhalere under vand indtil allersidste sekund, før du mister bevidstheden. Men lige før du besvimer, vil hjernen sende et signal om, at du skal trække vejret. Det kommer efter 87 sekunder. Og netop de 87 sekunder var den første inspiration til Lone Theils mordgåde om en ung kvinde, der bliver fundet død i Christianshavns kanal.


9788711691519I krimien 87 sekunder sættes efterforsker Georg Guldmann på en vanskelig opgave, da en ung kvinde findes druknet i Christianshavns Kanal. Guldmann opdager hurtigt, at der er tale om mord, og at kvinden formentlig ikke er det eneste offer. Hvem er det, der huserer langs kanalerne i København? Og hvad får morderen ud af at drukne en ung kvinde som Amalie Frederiksen?

Efterforskningen trækker tråde til restaurationsmiljøet, Christiansborg og Operahuset, og først i retten kommer den grufulde sandhed for en dag. Eller gør den?

Læs mere om krimien 87 sekunder her.

Kronisk bogelsker med gang i minimum fem bøger ad gangen (eksklusiv dem, der læses højt for ungerne). Har tilsvarende kronisk mangel på plads i bogreolen. Heldigt at bøger også pynter i vindueskarmen… Har haft fornøjelsen af at anbefale bøger til både presse og læsere i de godt otte år, jeg har arbejdet i bogbranchen – og pusher også bøger derhjemme til min kæreste og vores to børn.