Børnebøger

Konflikter mellem pigerne i børnehaven

Sprogpædagog Maria Matthiesen fortæller her om vigtigheden af, at børnehavebarnet trives socialt, og giver værktøjer til, hvordan man kan hjælpe barnet til at sætte ord på de svære ting, når det skal lære at manøvrere og finde sig til rette i børnehavegruppen. Et oplagt værktøj er dialogisk læsning af Line Kyed Knudsens billedbog Viola og Veninderne.

Det, der har størst betydning for barnets trivsel i børnehaven, er, hvorvidt barnet har en eller flere gode og tætte legekammerater i institutionen. Det viser adskillige undersøgelser. Når barnet udvikler gode venskaber i børnehaven, vil det føle sig som en del af et fællesskab. Fællesskabsfølelsen er en forudsætning for barnets trivsel og udviklingsproces, da det er her, barnet finder den tryghed og inspiration, som giver det mod til at turde gå nye veje.

Derfor er det utroligt vigtigt, at barnet får nogle gode oplevelser med fællesskabet og selv har lyst til at bidrage til fællesskabet. Det er her, barnets sociale kompetencer afprøves og videreudvikles. Barnet trækker på sine egne erfaringer i samspillet med andre børn, og derfor er selvværdet afgørende for evnen til at indgå i et fællesskab.

Nogle børn er selv meget opsøgende og besidder nogle sociale kompetencer, der gør det let for dem at få sig en god ven i børnehaven. Andre børn kan have behov for hjælp fra pædagogen til at få etableret venskaber.

Pædagogen skal ledsage og vise barnet vejen i de sociale interaktioner, hvor barnets sociale kompetencer kommer på prøve, f.eks. under en konflikt med et andet barn. Lykkes det barnet at handle sig ud af konflikten på en god og konstruktiv måde, er det en handlekompetence, som det kan tage med sig og bruge i andre situationer.

Viola3

Charlotte Pardi står bag de indlevende og varme illustrationer i Viola og veninderne.

Hvordan taler vi om børns konflikter?

Barnet har brug for at tale om og sætte ord på de konfliktprægede situationer, der opstår i løbet af børnehavetiden. Men ofte kan det være svært for barnet at omtale sine egne konflikter, da det kan føle sig udstillet på en ubehagelig måde.

En rigtig god metode, som imødekommer denne problemstilling, er at læse historier om andre børns svære og konfliktfyldte situationer sammen med barnet. I det psykiske og fysiske fortællerum, som pædagogen skaber, kan barnet få lov at sætte ord på de følelser, som historien fremkalder hos det selv. Barnets egne følelser bliver ikke blottet, da disse følelser jo også tilhører de fiktive karakterer i historien. På den måde kan barnet spejle sig i og identificere sig med historiens karakterer uden at føle sig udstillet. Barnet får samtidig også mulighed for at komme med konstruktive handlingsforslag til karaktererne – handlingsforslag, som barnet selv vil kunne anvende i lignende praksissituationer.

Billedbogen Viola og Viola og veninderne COVER.inddveninderne af Line Kyed Knudsen er helt ideel til dette formål. Forfatteren formulerer det helt enkelt: ”Vi skal lære vores børn at være søde ved hinanden og indgå i et fællesskab. Og at lære dem det i børnehaven er bestemt ikke for tidligt.” Bogen skildrer nogle af de konfliktsituationer, som de fleste piger i børnehaven går rundt og tumler med og er dermed et oplagt udgangspunkt for en samtale med barnet om venskaber og konflikter. Den går lige i hjertet på pigerne, som kan nikke genkendende til og følelsesmæssigt relatere til de problematikker, børnehavepigen Viola har inde på livet.

Viola er meget opsat på at vinde de to slyngveninder Anna og Idas anerkendelse. Det gør hende blind for de ressourcer og kvaliteter, som en tredje pige, Siri, besidder. Viola ender med at føle sig underkendt og fravalgt og kommer i afmagt til at blive udadreagerende. Heldigvis opfanger pædagogen Gitte det meste, og med lidt voksenhjælp formår alle fire piger alligevel at finde hinanden i en rigtig god leg.

Line Kyed Knudsen beskriver problematikken således: ”For Viola er det hårdt at gå i børnehave, fordi hun skal lære at interagere med de andre børn og samtidig også mærke sig selv, når hendes grænser bliver overskredet.”

Bagerst i bogen er der forslag til spørgsmål til teksten og en vejledning i dialogisk læsning, så det er nemt at gå til. Der er endvidere gode råd om venskab, som den voksne kan lade sig inspirere af i dialogen med barnet. Læs mere om dialogisk læsning her.

Viola4

Fra ø-lejr til billedbog

Line Kyed Knudsen blev inspireret til at skrive Viola og veninderne efter at have været vidne til den problemfyldte dynamik i en pigegruppe på en sommerkoloni. Hun fortæller her, hvordan ideen til bogen opstod:

”Jeg havde lige været med på mine børns årlige sommerkoloni. Det er et kæmpestort ø-lejrprojekt, som kun kan lade sig gøre med masser af hjælp fra forældrene, og derfor havde jeg meldt mig som ”ekstra-voksen” og skulle sove i telt med min seksårige søn og alle hans venner.

Line Kyed piger i bornehaven viola og veninderne

Line Kyed Knudsen, der har skrevet flere børne- og ungdomsromaner, udtaler om arbejdet med billedbogen Viola og veninderne: ”Konflikter mellem børn har egentlig altid været et tema i mine bøger, men billedbogens format gør, at det bliver sat på spidsen.”

I teltet ved siden af os boede de mindste piger, som netop var gået ud af børnehaven og lige startet i fritidshjemmet. Jeg kunne ikke lade være med at observere pigerne i løbet af ugen, for de fyldte ret meget på kolonien. De havde endnu ikke helt lært at være en del af fællesskabet, hvor det fx er tradition, at de store børn hjælper de små. De mindste piger var i stedet meget optaget af at blive i deres telt og lege. Hver morgen og aften kunne jeg høre deres stemmer. De havde travlt. De legede far, mor og børn og andre fantasilege med deres bamser og dukker.

Men det, jeg lagde mest mærke til, var deres konflikter og deres indbyrdes hierarki. Nogle af pigerne råbte højest og ville bestemme, mens andre piger var medløbere eller periodevist blev holdt udenfor. Jeg kunne også høre, at deres mødre (dem der var med som ekstra-voksne) havde travlt med at løse deres konflikter. De måtte tit blande sig, fordi der var én, der begyndte at græde eller løb ud og brokkede sig over de andre piger.

Om aftenen, når der blev ro i lejren og børnene sov, sad vi voksne omkring bålet og snakkede. Bl.a. om konflikterne mellem de mindste piger. Det fyldte meget for deres mødre og deres indbyrdes forhold; de var fx frustrerede over, at deres egne små guldklumper blev holdt udenfor, og vi snakkede meget om, hvad man kunne gøre ved det, og jeg fik en følelse af, at det var mindst lige så svært for mødrene at takle uoverensstemmelserne, som det var for deres døtre. Og lige så stille tog historien om Viola form i mit hoved. Da jeg kom hjem og gik i gang med at skrive, var det ikke min intention at komme med en løsning på børns konflikter, men blot at beskrive konflikterne fra barnets synsvinkel.

Line Kyed Knudsen, der har skrevet flere børne- og ungdomsromaner, udtaler om arbejdet med billedbogen Viola og veninderne: ”Konflikter mellem børn har egentlig altid været et tema i mine bøger, men billedbogens format gør, at det bliver sat på spidsen.”

Køb billedbogen Viola og veninderne her