Børnebøger Carlsen

Kom godt i gang med dialogisk læsning! 8 skønne børnebøger og højtlæsingstips

barn, dialogisk læsning, højtlæsningstips, højtlæsning, børnebøger

Dialogisk læsning – også kaldet samtalelæsning – er højtlæsning, hvor barnet inddrages aktivt undervejs i historien. Flere forskningsprojekter viser, at dialogisk læsning styrker børns ordforråd og har en positiv effekt på deres sproglige udvikling.

Her har vi samlet otte dejlige bøger til vuggestue- og børnehavebørn med gode råd og forslag til aktiviteter, der fremmer dialogisk læsning – og nederst finder du forfatter Lotte Sallings bedste højtlæsningstips, der med fordel kan bruges både i daginstitutionen og hjemme hos mor og far.

Rigtig god læselyst!

Den lille bog om store følelser

Pelle, Ronja og deres forældre skal til fødselsdag hos Sofie. Vi følger familien dagen igennem og oplever alle de følelser, som opstår i mødet med de andre børn og voksne. Den lille bog om store følelser skal hjælpe og støtte barnet i den følelsesmæssige udvikling og indeholder både forslag til samtaler og leg, så barnet kan forholde sig aktivt til forskellige følelser og konflikter i hverdagen.

Den lille bog om store følelser er lavet til børn mellem 1,5 og 6 år. 2-3 års-alderen er et godt tidspunkt at begynde at tale om følelser på, da børnene her forstår mere komplekse følelser og samtidig er i stand til at sætte nogle ord på det, som de oplever.

Psykolog Ina Haller har sammen med tegneren Lea letén begået en bog, som inviterer til både samvær og dialog med barnet. Bogen kan både bruges derhjemme, men er også oplagt i institutioner.

>> Du kan finde Den lille bog om store følelser her

 den lille bog om store følelser , dialogisk læsning, børnebøger, højtlæsning

Viola og veninderne

Viola går i børnehave og er glad for det, men nogle gange er det lidt svært. Hun vil så gerne være med i legen, men når man føler sig udenfor, kan man godt komme til at gøre noget dumt. Hvorfor skal det være så svært at lege sammen, og hvornår er man en god ven? Viola og veninderne sætter ord på og viser, hvilke konflikter børnehavebørn af og til havner i, og hvordan man håndterer dem.

Bogen giver samtidig gode råd om venskab samt hjælp til dialogisk læsning af historien.

Velegnet til højtlæsning for børn fra 3 år og op.

>> Du kan finde Viola og veninderne her 

 

viola og veninderne, line kyed knudsen, dialogisk læsning, højtlæsning, børnebøger

Lyt til løven – yogaremser for børn

Lyt til løven – yogaremser for børn præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i både leg og fantasi ved hjælp af sjove remser, som er tilknyttet de enkelte øvelser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring stimuleres ved fysisk aktivitet, og det lille barn får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse.

Lyt til løven – yogaremser for børn er en glimrende introduktion i yogaens forunderlige verden for de allermindste. Alle øvelser er smukt illustreret af Lea Letén, og nogle af dem kan også ses fremvist af børn på www.yogaremser.dk

Velegnet til højtlæsning for børn fra 3 år og op.

>> Du kan finde Lyt til løven – yogaremser for børn her  

 

lyt til løven yogaremser for børn, dialogisk læsning, yoga, børnebøger, høtjlæsning

Alexander bliver vred

En skøn billedbog om at gå i børnehave og de konflikter, børn af og til havner i. Sidst i bogen er der gode ideer til dialogisk læsning og gode råd til at tale med børnehavebørnene om venskab. Bogen handler om Alexander og hans to gode venner, som han godt kan lide at lege med. Men nogle gange har han bare svært ved at styre sine lange arme og kan mærke vreden brænde og boble i maven …

Velegnet til højtlæsning for børn fra 3 år og op.

> Du kan finde Alexander bliver vred her  

 

Alexander bliver vred, line dyed knudsen, dialogisk læsning, børnebøger, højtlæsning

Min dag i vuggestue

Et vuggestuebarn oplever mange ting i løbet af sin dag – på godt og ondt. Der kan være mange følelser, knubs, smil og kram, som er svære at få sat ord på eller give udtryk for i den alder. Min dag i vuggestue er bygget op omkring 12 rim baseret på genkendelige situationer fra det lille barns hverdag i vuggestue. Til hvert rim hører et par spørgsmål og ideer til aktiviteter, der er tænkt som dialogskabende og fællesskabsdannende.

Min dag i vuggestue er udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi, og den kan både bruges i daginstitutionen og dagplejen samt hjemme i familien.

Velegnet til højtlæsning for børn fra 12 mdr.-3 år.

>> Du kan finde Min dag i vuggestue her  

 

min dag i vuggestue, dialogisk læsning, højtlæsning, børnebøger

Min dag i børnehave

Frederik og Katinka går i børnehave. De har mange gode venner, de oplever sjove ting og lærer noget nyt hver dag. Men af og til går legen i hårdknude, et barn slår sig eller savner mor og far. Så er det godt at kunne hjælpe hinanden, og så er det heldigt, at Frederik og Katinka har superkræfter – de er nemlig supergode til at være gode venner!

Læs om Frederik og Katinkas dag i børnehave, og se, hvordan de løser konflikter, hjælper og trøster, ved samling, når de spiser frokost, er på tur sammen eller på legepladsen. Min dag i børnehave gennemgår børnenes dag i børnehaven, så barnet kan genkende sin egen hverdag.

Til hver situation er der spørgsmål og aktiviteter, der er tænkt som dialogskabende og fællesskabsdannende redskaber med respekt for det enkelte barn.

Bogen er udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi. 

Velegnet til højtlæsning for børn fra 3 år.

>> Du kan finde Min dag i børnehave her 

Min dag i børnehave, dialogisk læsning, børnehave, Ina Victoria Schou Haller

Den store snikke snakke bog

Bogen følger Ronja og Pelle gennem en hel dag, hvor de står op, spiser morgenmad, kommer i institution og ender dagen ude på landet, hvor de skal sove hos deres mormor og morfar. Den store snikke snakke bog er til børn mellem 18 måneder og 4 år, hvis sprog konstant er i udvikling, og hvis ordforråd dagligt vokser.

Bogen hjælper denne udvikling på vej, og børnene får aktivt brugt og øvet sig i sproget via forslag til samtaler og leg, som den voksne læser introducerer.

>> Du kan finde Den store snikke snakke bog her 

 

den store snikke snakke bog, dialogisk læsning, højtlæsning, børnebøger

De tre bukke bruse og tre andre klassiske eventyr

Et smukt eventyrsamlebind til de yngste, der indeholder fire klassiske og populære eventyr ny-illustreret af danske tegnere:

Birde Poulsen: De tre bukke bruse
Lea Letén: Fyrtøjet
Kirsten Raagaard: Rødhætte
Christian Højgaard: Hans & Grete

De tre bukke bruse og tre andre klassiske eventyr indeholder desuden gode ideer og hjælp til dialogisk læsning, der hjælper med at fremme udviklingen af børns ordforråd og styrker deres evne til at både forstå og genfortælle en historie.

Velegnet til højtlæsning for børn fra 3 år og op.

>> Du kan finde De tre bukke bruse og tre andre klassiske eventyr her      

De tre bukke bruse og tre andre klassiske eventyr, dialogisk læsning, højtlæsning, børnebøger, eventyr, h c andersen, brødrene grimm

Styrk dit barns sprog med dialogisk læsning – Lotte Sallings gode råd til højtlæsning 

 

  1. Læs for barnet mindst 3-4 gange om ugen á min. 20 min.
  2. Vælg gerne billedbøger med mange detaljer og sjove ting at tale om.
  3. Hold pauser, peg og spørg til tekst og billeder, støt og giv tid.
  4. Gør sproget levende, med humor, lyde, stemmeskift, kropsudtryk.
  5. Følg op på barnets svar, udvid og relatér til barnets egen verden.
  6. Læs bogen 3-4 gange, overdrag gradvist fortællingen til barnet.
  7. Læs med nærvær og anerkendelse, uden krav og rettelser.
  8. Lad altid bøger og læsestof ligge frit fremme, i børnehøjde.

 

Lotte Salling er forfatter, foredragsholder og psykomotorisk terapeut. Lotte Salling har skrevet en lang række bøger med fokus på rim, remser, dialogisk læsning og sprogstimulering. Hun underviser børn og unge i rytmik og bevægelse og holder ligeledes foredrag for både pædagoger og forældre om børn, højtlæsning og sprog.

Vil du vide mere om dialogisk læsning og gode højtlæsningstips, så læs med her og her. Er du på udkig efter gode højtlæsningsbøger? Du kan finde sjove og hjertevarme højtlæsningshits her.