Mad og drikke Madværkstedet

Kogebogsklassiker: Sådan undgår du madspild

I Danmark er vi lidt for gode til at smide godt og spiseligt mad i skraldespanden. Ifølge Fødevarestyrelsen smider private husholdninger 20 % af deres indkøbte madvarer ud. Noget af spildet er uundgåeligt, hvis man eksempelvis ikke er helt vild med at spise skræller, men det ændrer ikke på, at vi i gennemsnit kasserer 103 kg. spiseligt mad pr. voksne dansker om året. Det er selvsagt alt for meget god mad, som havner på lossepladsen i stedet for i kødgryderne.

Men hvordan reducerer vi madspildet? Det emne behandler og rådgiver danskernes grundkogebog siden 1973 God mad – let at lave om i dette års reviderede udgave.

Vi har spurgt de to forfattere til God mad – let at lave, Marianne Kastberg og Kirsten Høgh Fogt, hvorfor de har valgt at inddrage madspild i denne udgave, de svarer:

At undgå madspild er almindelig sund fornuft og vi oplever, at mange ønsker at blive bedre til at udnytte rester. Men det er også vores indtryk, at folk savner ideer til, hvad der kan komme ud af en rest kogte ris, en rest stegt kylling eller slatne rodfrugter i grønsagsskuffen. Derfor prøver vi at hjælpe madfantasien på vej med et antal restebokse.

Hvis de skal vælge ét råd at give videre for at sænke madspild, så lyder det:

Køb kun det du har brug for, og brug hvad du har.


Forskel på ‘mindst holdbar til’ og ‘sidste anvendelsesdato

Datomærkninger kan også nogle gange spille en skurkerolle, når det gælder madspild. Vi bliver nemlig en anelse for hurtige på aftrækkeren, når vi ser mærkningen mindst holdbar til – som jo ikke er det samme som sidste anvendelsesdato.

De to datomærkninger bruges på forskellige fødevarer:

Sidste anvendelsesdatsættes på den mad, som kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis man spiser maden efter angivne dato. Hvis du eksempelvis ser datomærkningen på dit kød, kødpålæg eller røget laks, så skal du ikke tøve med at smide det ud, hvis datoen er overskrevet.

Mindst holdbar til henviser til kvaliteten af fødevaren. Kvaliteten er altså (måske) dårlig efter mindst holdbar til, men ikke nødvendigvis. Og den er ikke sundhedsskadelig. Mindst holdbar til skal betragtes som et minimum for, hvor længe maden kan holde sig – og altså ikke et maksimum. Hvis eksempelvis dagligvarer som mar­melade, juice, havregryn, mel og makrel i tomat både lugter og smager fint, så kan man sagtens stadig spise disse fødevarer. Mad som dette kan man se, lugte og smage er for gammelt før de udgør en sundhedsrisiko.

I kan finde flere tips samt en masse klassiske og nye lækre retter i God mad let at lave, som kan købes her eller hos jeres boghandler. Bon appetit.

h9788711321713

 

Kogebogsklassiker gør op med madspild