Carlsen, Romaner, Ungdomsbøger
Leave a comment

Kærlighed med et twist: Transkønnet forfatter debuterer med stærk roman

untitled-design-1

I sommeren 2015 havde modemagasinet Cover som det første danske magasin en transkønnet model på forsiden. Bogen Den danske pige om kunstneren Einar Wegeners transformation til Lili Elbe blev senere samme år omdannet til en storstilet film, som Hollywoods PR-maskineri rullede ud til alle verdenshjørner. Senest har DR i 2016 bragt den meget omtalte (og roste) dokumentar: “Når 2 køn ikke er nok”. Alternative kønsidentiteter – her forstået som: identiteter, der ligger udenfor den binære mand-kvinde-forståelse – fylder mere og mere i mediebilledet i disse år.

Rigtig mange film og bøger om transkønnede handler om den vanskelige tid, når et (typisk) ungt menneske opdager, at han eller hun ikke er tilpas i det køn, de er blevet tildelt ved fødslen. Til gengæld er der i både film og litteratur relativt få skildringer af livet efter en transformation: hvordan er det at leve i en ny krop eller med en ny kønsidentitet. Og endnu færre af skildringerne er skabt de transkønnede selv.

Amerikanske Meredith Russo og hendes roman ”Hvis jeg var din pige” skiller sig ud på begge parametre. I Russos roman er det netop tiden efter kønsskiftet, der tages under behandling. Og i særdeleshed det centrale spørgsmål: er du forpligtet til at fortælle folk omkring dig, som ikke kendte dig tidligere, at du engang havde et andet køn? Skal – eller bør – du fortælle det til dine nye venner? Kolleger? Eller: din nye kæreste?

En kærlighedshistorie med et twist

Noget af det virkelig fine ved Russos roman er, at selvom de grundlæggende moralske spørgsmål står meget centralt, så er romanen først og fremmest en kærlighedshistorie. Og dermed en historie, som kan læses af alle. Russos hovedperson, 16-årige Amanda Hardy, er en karakter, de fleste kan identificere sig med. For hvem kender ikke til den usikkerhed, der er forbundet med at møde nye mennesker, få nye venner – og ikke mindst: den usikkerhed, der følger med ungdommelig forelskelse?

Men i Russos roman følges den traditionelle kærlighedshistorie af et seriøst twist. For Amanda har en stor hemmelighed – og hun vil ikke så tæt på nogen, at de risikerer at opdage den.

Da hun møder den jævnaldrende Grant, kan hun dog ikke lade være med at lade ham komme tæt på. Hun ønsker at dele alt med ham – også sin fortid. Men hun er bange for, at når han først kender sandheden om hende, vil han ikke kunne se bort fra den. For Amandas hemmelighed er, at hun før hed Andrew.

Om at skrive til sin læser

Meredith Russo har hverken grebet Amanda Hardy eller de problematikker, hun står overfor i bogen, ud af den blå luft. Meredith er selv transkønnet – men begyndte i en langt senere alder end fiktive Amanda at leve som kvinde. Alligevel har hun på egen krop oplevet mange af de dilemmaer, Amanda står overfor i romanen.

Men, som hun forklarer i sit efterskrift til bogen: hun har også forsimplet en del af problematikkerne – simpelthen for at sikre sig, at bogen ikke bliver for indforstået, men kan læses og forstås også af mennesker, der stadig forstår definitionen af ‘køn’ som et binært valg mellem ‘mand’ og ‘kvinde’. Meredith Russo forklarer sit valg sådan her:

“Jeg har taget mig friheder i forhold til virkeligheden. Jeg har fiktionaliseret ting for at få dem til at passe ind i min historie. Jeg har, på nogle områder, holdt mig til stereotyper og endda bøjet regler for at få Amandas historie om at være transseksuel til at være så tæt på de forestillinger, som folk har, som overhovedet muligt. Hun vidste det, fra hun var helt ung. Hun er udelukkende tiltrukket af fyre. Hun er helt og aldeles feminin. Hun kan uden problemer gå for at være kvinde. Hun har fået operationer, som hendes familie ikke nødvendigvis burde have råd til at give hende, og hun begyndte på hormoner på lovlig vis, inden hun rimeligvis ville have kunnet gøre det i den virkelige verden. Det gjorde jeg, fordi jeg gerne ville have, at I ikke skulle have nogen problemer med at forstå Amanda som en teenagepige med en anderledes medicinsk historie end de fleste andre piger.”

Russos motivation for at skrive romanen har altså været, at historien skulle kunne læses så bredt som muligt – netop for at så mange læsere som muligt kan være med og sætte sig ind i Amandas situation. For, fortsætter Russo: det, der er vigtigt at forstå er, at ens køn ikke er defineret af ens fysik:

”Amandas liv og identitet ville have været lige så gyldig, hvis hun ikke havde fundet ud af det før senere i livet, hvis hun var en drengepige, eller hvis hun var biseksuel eller lesbisk eller aseksuel, eller hvis hun havde haft problemer med at ligne en pige, eller hvis hun enten ikke kunne eller ikke valgte at blive opereret i de nedre regioner. (…) Det er nemt at blive for fokuseret på disse pointer, hvis man ikke har levet et liv som vores, især når det gælder spørgsmålet om vores genitalier, så dem vil jeg lade ligge.”

Kønsidentitet – 58 mulige køn

Der er altså meget fokus på de såkaldt alternative kønsidentiteter – og på at skabe plads til dem i forskellige sammenhænge. Amerikansk Facebook er foran i den forstand, at man ikke længere er bundet til to køns-muligheder, når man opretter en profil, men derimod har hele 58 valgmuligheder (dansk Facebook giver tre valgmuligheder: kvinde, mand eller brugerdefineret – hvilket selvfølgelig potentielt giver uendeligt mange muligheder).

Og vi er faktisk godt med herhjemme. Fra årsskiftet 2016-17 fjerner Danmark nemlig som det første land i verden transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. Og måske kan det, at flere og flere repræsentationer af kønsidentiteter, der ligger udenfor de traditionelle mand-kvinde-kategorier være med til at øge vores forståelse for den diversitet, der findes omkring os. Det er i hvert fald Meredith Russos håb: 

“Jeg håber, at I efter at have lært Amanda at kende ikke vil gøre detaljerne i hendes oplevelser til et dogme for, hvordan det er for andre som hende, men snarere bruge hendes historie som inspiration til at stræbe efter en endnu mere udfoldet forståelse af vores liv og identitet såvel som jeres egen forståelse af køn og sex.”


Mød Meredith Russo på årets bogmesse

Fredag d. 11. november kl 13.00 på scenen på Lindhardt og Ringhofs stand (Stand C3-005).

Lørdag d. 12. november kl 11:45 på BOGCAFÈEN (Stand C4-BOGCAFÈEN)

Hvis jeg var din pige Cover.inddLæs med i bogens indledende sider her

Køb bogen her

Bonus-info: Den smukke unge kvinde på bogens forside er modellen Kira Conley – som ligesom bogens forfatter er transkønnet.

 

 

 

About Gyrith Ravn, Pressekoordinator

Kronisk bogelsker med gang i minimum fem bøger ad gangen (eksklusiv dem, der læses højt for ungerne). Har tilsvarende kronisk mangel på plads i bogreolen. Heldigt at bøger også pynter i vindueskarmen… Har haft fornøjelsen af at anbefale bøger til både presse og læsere i de godt otte år, jeg har arbejdet i bogbranchen – og pusher også bøger derhjemme til min kæreste og vores to børn.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *