Mad og drikke Madværkstedet

Knoldselleri og linser med hasselnødder og mynte

opskrift med knoldselleri, knoldselleri, ottolenghi, vegansk mad, vegetarisk mad, mad for flexitarer, grønne måltider, plenty

Knoldselleri er i sæson fra august til januar. Roden har ikke altid haft det bedste ry og mange har associationer til selleribøf og boller i selleri, som har vækket de største barndomstraumer.

Men langsomt er knoldsellerien ved at blive populær igen, samtidig med at nye friske og velsmagende opskrifter med knoldselleri, og ideer til hvordan man kan tilberede knolden.

Denne opskrift med knoldselleri stammer fra Yotam Ottolenghi og fungerer som et fyldigt aftensmåltid til de grønne dage, og til dem som spiser flexitarisk, vegetarisk og vegansk.

 

opskrift med knoldselleri, knoldselleri, ottolenghi, vegansk mad, vegetarisk mad, mad for flexitarer, grønne måltider, plenty

“Knoldselleri er nok min yndlingsrodfrugt. Den er fin i smagen, men samtidig nøddeagtig og med en elegant olieblød konsistens. Som alle andre gode grøntsager smager den forrygende uden andet end et dryp olivenolie som selskab. Her optræder den sammen med linser og nødder i en fyldig efterårshovedret. Server den varm i selskab med en salat af radiser, agurker og dild med en dressing af syrnet fløde og olivenolie. Eller lad den køle af, og tag den med på arbejde til frokost eller i picnickurven til en udflugt.” – Yotam Ottolenghi.

Opskrift med knoldselleri: Knoldselleri og linser med hasselnødder og mynte

Opskriften er til 4 personer

Du skal bruge:

60 g hasselnødder
200 g puylinser
7 dl vand
2 laurbærblade
4 timiankviste
1 lille knoldselleri (650 g), skrællet og
skåret i stave på 1 cm
4 spsk olivenolie
3 spsk hasselnøddeolie
3 spsk god rødvinseddike
4 spsk hakket mynte
salt og sort peber

Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 140°. Drys hasselnødderne ud på en bageplade, og rist dem i ovnen i 15 minutter. Lad dem køle af, og hak dem groft.

Kom linser, vand, laurbærblade og timian i en lille kasserolle. Bring vandet i kog, og lad linserne simre i 15-20 minutter, eller til de er møre, men stadig har bid. Hæld dem dernæst i en si.

Kog imens selleristavene i rigeligt med saltet vand i en anden gryde i 8-12 minutter, eller til de lige netop er møre. Hæld vandet fra dem.

Bland de varme linser (hvis de har nået at køle af, opsuger de ikke al smagen fra de øvrige ingredienser nær så godt) med olivenolie, 2 spsk af hasselnøddeolien, vineddike, lidt sort peber og rigeligt med salt. Tilføj selleristavene, og vend grundigt rundt. Smag til sidst til med salt og peber.

Rør halvdelen af mynten og halvdelen af hasselnødderne i, hvis retten skal serveres straks. Hæld det hele på et serveringsfad eller i en skål, og dryp resten af hasselnøddeolien over. Pynt med resten af mynten og hasselnødderne.

Hvis retten skal serveres kold, bør du vente, til den er kølet af, før du smager til med salt og peber og måske lidt ekstra eddike. Tilsæt hasselnødder og mynte på samme måde som til den varme version.

Om Plenty:

opskrift med knoldselleri, knoldselleri, ottolenghi, vegansk mad, vegetarisk mad, mad for flexitarer, grønne måltider, plenty

Med sine meget succesfulde restauranter og bestselleren Ottolenghi: The Cookbook har Yotam Ottolenghi etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent.

Denne eksklusive samling af vegetaropskrifter indeholder 120 originale retter, hvoraf mange i første omgang blev udviklet til New Vegetarian-klummen i magasinet The Guardian Weekend.

Yotams madinspiration stammer fra hans middelhavsbaggrund og hans kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer.

Bogen er inddelt i afsnit tilegnet grønt, auberginer, kål, ris og kornprodukter, pasta og bælgfrugter, rodfrugter, squash, løg, frugt, svampe og tomater, og bredden i farver, smagsvarianter og teksturer er usædvanlig.

Fuld af inspirerende opskrifter og illustrereret af Jonathan Lovekins farverige madfotos er Plenty et must-have hos såvel kødspisere og vegetarer.

Køb Plenty – grøn med til kødspisere og vegetarer: 250 kr spar 50 kr

Se også Plenty More

Jeg elsker bøger og har de seneste par år forelsket mig i de digitale muligheder, bøger giver. At løbe en tur eller lave mad, mens jeg hører lydbog. At læse en e-bog i toget, på rejsen eller midt om natten uden at forstyrre. Men jeg elsker også den traditionelle papirbog. Den flotte indbinding, duften og forventningens glæde, når man slår op på første side og bare ved, man har en god stund foran sig. Jeg har arbejdet i bogbranchen siden 2005 og elsker at pushe gode læseoplevelser videre.