Krimi

Kemikeren: Spion på flugt med tortur som spidskompetence

spændende bog, stephanie meyer, kemikeren, lindhardt og ringhof, thriller, spænding, james bond, jason bourne, twilight, krimi, agenter, spioner

Bestsellerforfatter Stephanie Meyer, en mangeårig fan af Jason Bourne og spion-universet, har bedrevet en thriller, der blander hårdkogt spænding med kemiens verden. Ideen til bogen kom pludseligt til forfatteren en sen regnverjsaften under en filmoptagelse.

 

I efteråret 2014 fik redaktør Asya Muchnick fra det amerikanske forlag Little, Brown and Company sig lidt af en overraskelse, da der pludselig lå et mere eller mindre færdigt roman-manuskript fra den millionsælgende forfatter Stephanie Meyer på hendes skrivebord.

Under det meste af skriveprocessen blev bogen bevidst holdt hemmelig; måske fordi den repræsenterer lidt af et genreskift fra forfatterens side, der tidligere har vundet stor anerkendelse som forfatter af Twilight-serien. Hemmelighedskræmmeriet fra forfatterens side lagde sig på mange måder også godt op ad bogens plot – der blandt andet omhandler skumle spionorganisationer så hemmelige, at de ikke engang har et navn.

I Kemikeren skeler Stephanie Meyer da også åbent til flere giganter i samme genre. Især Bourne-serien har haft en finger at spille i forfatterens skift til spion-genren, og i en Q&A med sit forlag Little, Brown and Company fortæller Stephanie Meyer, hvordan hun, efter at have set filmen The Bourne Legacy (2012) i biografen fem-seks gange, i ren og skær begejstring begyndte at skrive en fortsættelse til filmen for sig selv.

”Jeg elsker alle Bourne-filmene, men The Bourne Legacy havde science-fiction, supersoldater og genetik-videnskabsmænd, hvilket var lige mig. Bagefter satte jeg mig ned og skrev, for første gang i mit liv, fan-fiction – og elskede det. Jeg ’skød’ en masse mennesker i det, jeg skrev, og jeg havde det virkelig sjovt med det. Bagefter følte jeg en lyst til at skrive mere i den genre. Og så fortsatte jeg derfra,” svarer Stephanie Meyer på spørgsmålet om, hvordan hun i sin tid fik trangen til at skrive en spion-thriller.

Som prikken over i’et har Stephanie Meyer ydermere valgt at dedikere bogen til Jason Bourne og Aaron Croos. Begge er fiktive karakterer fra Bourne-universet.

“Hvordan slår jeg bedst karakterne ihjel?”

Romanen følger den kvindelige spion Alex, hvilket blot er et dæknavn, der konstant er på flugt fra sin tidligere arbejdsgiver – et tophemmeligt agentur. Begivenhederne eskalerer, da Alex bliver tilbudt ét sidste job, der, hvis det lykkes, kan fungere som en adgangsbillet til et normalt liv for Alex.

 

Romanens titel refererer til hovedpersonens særlige evne til at ’forhøre’ terrorister ved hjælp af frygtindgydende, kemiske substanser. Selve ideen til bogens plot kom til Stephanie Meyer en sen, regnfuld aftentime under optagelserne til en film, hun arbejde som producer på. Mens hun stod og skælvede i uvejret, opbyggede der sig langsomt et billede i hendes hoved af en kvindelig agent med en hang til det videnskabelige samt en uovertruffen evne til at torturere terrorister.

Under skriveprocessen konsulterede hun jævnligt Kirstin Hendrickson, en ekspert i biokemi og molekylær biologi fra Arizona State University, for at få helt styr på de tekniske detaljer i alt lige fra kemiske substanser til bestialske drabsmetoder.

”Jeg ville løbende sende hende, noget jeg havde skrevet og spørge: Hvad nu hvis jeg ville slå en karakter ihjel på den her måde? Hun (Kirstin Hendrickson) kunne så finde på at svare: ‘Du kan ikke gøre det på dén måde, men du kan gøre det på dén her måde’. Hvis nogen finder på at kigge i min internethistorik, ryger jeg helt sikkert i fængsel,” fortæller Stephanie Meyer i et interview til New York Times.


I skrivende stund er Kemikeren (på engelsk The Chemist) solgt til 35 lande. I januar 2018 kunne Tv-selskabet Tomorrow Studios sågar offentliggøre, at de planlægger at omdanne romanen til en Tv-serie.


spændende bog, stephanie meyer, kemikeren, lindhardt og ringhof, thriller, spænding, james bond, jason bourne, twilight, krimi, agenter, spioner

Du kan købe Kemikeren af Stephanie Meyer i din lokale boghandler eller online her

 

Om bogen:

Kemikeren er en medrivende spændingsroman om en eksagent, der er på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere, da hun bliver nødsaget til at tage en sidste sag for at rense sit navn og redde sit liv.