Børnebøger Carlsen

Girl power – Katrine Memborg vil inspirere unge piger til at tro på sig selv

girl power, katrine memborg, børnebøger

Journalist og forfatter Katrine Memborg skriver i sin nye bog Girl power om 50 nulevende kvinder, der alle har det til fælles, at de har en sag, de brænder og har kæmpet for. Hun håber, at bogen og de kvindelige rollemodeller kan agere inspiration til teenagere.

 

Hvad er det, der gør en kvinde til en heltinde? Til en med power – en med ekstra coolness? Hvornår og hvorfor har en kvinde girl power? Der findes lige så mange svar på de spørgsmål, som der findes kvinder. Og heldigvis for det.

Således indleder Katrine Memborg sin bog Girl power. I bogen hylder og portrætterer hun 50 nulevende kvinder og piger, lige fra sportsstjerner og musikere til politikere og aktivister. Bogen er især tiltænkt unge piger, som blandt andet kan læse om store skikkelser som Oprah Winfrey, Beyoncé og Nadia Nadim og blive klogere på, hvordan disse kvinder har kæmpet sig til den position, de har i dag.

girl power, carlsen, katrine memborg, beyoncé, ulrikke falch, bøger til piger, seje kvinder, seje piger, powerkvinde, feminisme, josephine skriver, pink, rihanna, emma watson, spice girls, rollemodeller, ikoner, legender, inspiration, inspirerende bøger, lady gaga, pernille harder, oprah, michelle obama, lindhardt og ringhof
Kristine Sloth har, siden hun som 14-årig startede som youtuber i 2013, opbygget ét af de absolut største blogger-fanbaser i Danmark. I dag følger omkring 360.000 mennesker hende på Instagram. Skuespiller Ulrikke Falch er bl.a. kendt for sin rolle som Vilde i den norske successerie SKAM. Udover at være stolt, selverklæret feminist er Ulrikke med sine ærlige og humoristiske opslag et decideret SoMe-fænomen.

For forfatter Katrine Memborg, der som ung teenager i midt-90’erne selv lyttede meget til Spice Girls, har processen med at skrive bogen også gjort hende klogere på, hvordan begrebet girl power har udviklet sig, siden det kom frem i populærkulturen for 25 år siden.

”For mig var fænomenet girl power i midten af 90’erne meget bombastisk, voldsomt og til tider provokerende. I dag synes jeg, at begrebet er blevet lidt mere hverdagsagtigt. Girl power er noget, vi alle sammen kan og bør indeholde på hvert vores plan. For mig handler det meget om at tro på sig selv og sine ideer, ikke lade sig køre over af andre og gøre sine svagheder til styrker,” siger Katrine Memborg.


Hvor stammer begrebet Girls power fra? Bliv klogere herunder:

girl power, carlsen, katrine memborg, beyoncé, ulrikke falch, bøger til piger, seje kvinder, seje piger, powerkvinde, feminisme, josephine skriver, pink, rihanna, emma watson, spice girls, rollemodeller, ikoner, legender, inspiration, inspirerende bøger, lady gaga, pernille harder, oprah, michelle obama, lindhardt og ringhof


Hvad er egentlig cool?

Som tidligere chefredaktør på Vi Unge samt forfatter til ungdomsbøger om blandt andre popsangeren Christopher og Kardashian-familien, ligger det på ingen måde Katrine Memborg fjernt at skulle skrive til en yngre målgruppe.

Alligevel valgte hun under bogens tilblivelse at alliere sig med nogle unge piger fra sin familie og deres veninder. Formålet var at blive klogere på, hvilke karaktertræk de selv vægtede højt hos et forbillede, og hvad de typisk forbandt med girl power. Katrine Memborg lavede en liste med samtlige af de navne, som de unge piger bragte op, som hun derefter tog med til sin redaktør.

”Jeg blev faktisk positivt overrasket over deres inputs. Jeg havde regnet med, at de ville nævne kendisser i flæng, men det gjorde de ikke. Jeg ved selvfølgelig godt, at instagrammers og youtubere er kendisser i deres verden. Men de gik også meget op i, hvem der havde gjort noget for velgørenhed, eller hvem der havde rejst meget og hjulpet fattige børn i Afrika. Jeg fandt også ud af, at det i deres øjne sagtens kunne være cool at være en 12-årig pige med en bogklub,” siger Katrine Memborg.

girl power, carlsen, katrine memborg, beyoncé, ulrikke falch, bøger til piger, seje kvinder, seje piger, powerkvinde, feminisme, josephine skriver, pink, rihanna, emma watson, spice girls, rollemodeller, ikoner, legender, inspiration, inspirerende bøger, lady gaga, pernille harder, oprah, michelle obama, lindhardt og ringhof
Som ung pige på katolsk skole havde Lady Gaga et behov for at skille sig ud og eksperimentere med bl.a. tøj og musik. Det resulterede i intens mobning fra de andre elever. I dag fortæller hun, hvordan den hårde barndom har gjort hende til en stærkere person og kunstner. Pernille Harder er én af fodboldens helt store stjerner og udover at være én af de skarpeste angribere i den tyske Bundesliga, er hun også anfører for det danske kvindelandshold i fodbold.

Mentalt kram til unge piger

For Katrine Memborg er det vigtigt at understrege, at hun blandt de 50 kvinder i sin bog specifikt har fokuseret på personer, der har kæmpet sig til det sted, de er i dag, og som ikke altid har haft vinden i ryggen rent karrieremæssigt. Som hun selv påpeger, ”er der en grund til, at Kim Kardashian ikke er med i bogen.”

”Bevares, jeg elsker The Kardashians, men de har ikke kæmpet for noget, og derfor hører de ikke til i netop denne bog. I Girl power handler det ikke kun om niveauet af, hvor du er hende. Det handler om din kamp for at nå dertil. Oprah Winfrey er et godt eksempel her. Hun kom fra ingenting, bogstavelig talt,” siger Katrine Memborg, og tilføjer, at hun håber, at bogen kan være med til at inspirere unge piger til at finde en indre gejst og tro på, at de bør følge deres drømme trods modgang.

”Jeg føler, at mange unge piger har fortjent et kram, og jeg håber, at denne bog kan give dem et mentalt et af slagsen og fortælle dem, at selvom Beyoncé, Madonna og Adele er kæmpestore i dag, har de også været igennem noget lort. Lady Gaga er et godt eksempel. Hun blev mobbet og holdt totalt udenfor. Hun blev set som en nørd, og ingen kunne lide hende. Og kig på, hvor hun er i dag.”


Katrine Memborg (f. 1979) er tidligere chefredaktør på Vi Unge, journalist og forfatter til bøgerne Christopher, Modeldrømme, K for Kardashian, Helt ærligt om Silas Holst, Piger samt bogen Tro på dig selv og din stil om youtuberen Astrid Olsen.


girl power, carlsen, katrine memborg, beyoncé, ulrikke falch, bøger til piger, seje kvinder, seje piger, powerkvinde, feminisme, josephine skriver, pink, rihanna, emma watson, spice girls, rollemodeller, ikoner, legender, inspiration, inspirerende bøger

Girl power af Katrine Memborg kan købes i din lokale boghandler eller online her

 

Millie Bobby Brown, Emma Watson og Alicia Keys er blandt de 50 kvinder, du kan læse om i denne bog. Læs, hvordan de har fulgt deres drømme, kæmpet for en sag og har turdet være sig selv hele vejen.
Til børn og unge i alderen 10+

Få et smugkig i bogen her