Indefra Katrine Engberg

Katrine Engberg: Det skal jeg læse i min sommerferie

Katrine Engberg: Det skal jeg læse i min sommerferie

Er du nysgerrig på, hvad dem du læser, læser? På L&R er vi vilde med at høre om, hvad vores forfattere læser, hvor de henter deres inspiration, og hvem de beundrer. Derfor har vi spurgt en række forfattere, hvad de skal læse her til sommer. Her fortæller Katrine Engberg. 

Katrine Engberg 4 Credit Timm Vladimir kopi

Jeg skal endelig læse Siri Hustvedts “En bøn for Eros”. Hun er en fantastisk forfatter, men jeg har det meget blandet med hendes bøger, og bliver ofte irriteret. Så der skal være god tid.

Jeg glæder mig også til Georg Metz’ novellesamling “Afsked før ankomsten”. Han er en af mine all time helte, og jeg er ret spændt på ham som skønlitterær forfatter. Patrick Modianos “De dunkle butikkers gade” skulle også være helt fantastisk, så den ryger med i kufferten.

Og selvom jeg ikke skal til Berlin, vil jeg også læse Sissel Jo Gazans “Vi elsker Berlin”, bare fordi hun skriver så svinsk godt og underholdende.

Hvis der bliver tid, kaster jeg mig nok også ud i John Irvings “Mysteriernes Allé”, som jeg stadig har til gode, og så skal jeg selvfølgelig læse nogle gode krimier! Lone Theils “Den Blå Digters Kone” har jeg desværre allerede slugt, så det må blive Sara Blædels nye “Bedemandens Datter” og yndlings-Jo Nesbøs “Panserhjerte.”


Du kan finde Krokodillevogteren som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.

Krokodillevogteren