Romaner

Karl Ove Knausgård skriver om, hvorfor han skriver

Hvorfor skriver jeg? Det er et spørgsmål, som de fleste forfattere med garanti har reflekteret over i tidens løb; måske når regningerne skulle betales, hovedet synes tørlagt for inspiration, når dagen synes lang og ensom, eller når en nysgerrig journalist har spurgt.



“Hvorfor sætter jeg mig egentlig ned og skriver?”

Spørgsmålet kan føles så centralt og presserende, at mange forfattere har ladet det være synlige spor i deres bøger eller ligefrem skrevet selvstændige bøger om det. Uanset hvad, er svaret sjældent så entydigt, at det kan lukke det hul, som spørgsmålet efterlader.

Hvis der er en forfatter i nyere tid, der har tænkt over forfattergerningen, så er det norske Karl Ove Knausgård. I de fleste af sine bøger har han undersøgt skriveprocessen og forfatterrollen mere eller mindre eksplicit.

I særlig grad i 6-bindsværket Min kamp, hvor læseren er vidne til udviklingen af mennesket og forfatteren Karl Ove Knausgård – med alt hvad det indebærer af trængsler og succes – og liv og værk filtrer sig sammen til selve værkets metode.

Læs også Morten Pape: Knausgård gav mig et forfatterskab

Men også i essaysamlingen Sjælens Amerika er forfatteren Knausgård til stede med forfatterrefleksioner og skriver blandt andet en tekst om betydningen af at have en god redaktør.

Liv og værk filtret sammen

Hvorfor skriver jeg? er netop titlen Knausgårds seneste bog, der er en lille sag, som er en del af serien Why I write udgivet af Yale University.

I bogen gør Knausgård det, han plejer, når han skal nærme sig et emne; han afprøver et udsagn, vender og drejer det foran os, introducerer andre kunstnere og tænkere, der kan bidrage til tråden og bruger løs af sig selv
– for så enten at lande på et udsagn, han er tilfreds med, eller forkaste det hele og i stedet give sig til at grave et andet sted i haven.

Fotokredit: Andre Loyning

Det er en citatvenlig bog, der ikke blot er for Knausgård-fans men også for dem, som vil prøve at forstå det sære valg, det er at være forfatter og kunstner. Men den åbner sig også op for læseren på anden vis, fordi store dele af Knausgårds svar på spørgsmålet om, hvorfor han skriver, hænger tæt sammen med det at læse.

“Hvorfor læser vi?” kunne vi også spørge os selv, og måske vi kan genkende os selv i nogen af Knausgårds svar, der både handler om læsning og skrivning.

”Litteraturen var et sted, hvor jeg kunne gemme mig og samtidig et sted, hvor jeg blev synlig. Et sted udenfor, hvor det indenfor bliver synligt”.

Citat fra Karl Ove Knausgaards bog Hvorfor skriver jeg?

Uden at skulle konkludere noget på vegne af bogen, så er én af de centrale pointer, at både det at læse og at skrive er en måde at forbinde sig med verden, og bogen er et sted, hvor man kan undersøge det velkendte på fremmede måder.

Læs også Manden der hellere vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård.

Knausgårds lille bog er ikke en guide til at blive forfatter. Man bliver dog klogere på Knausgård og ikke mindst mindet om, hvorfor vi ikke kan lade være med at læse.   



Her et lille udvalg af andre bøger om at skrive, som er tilgængelige på dansk:

Ernest Hemingway: Om at skrive (Oversat af Bo Green Jensen. Lindhardt og Ringhof, 2015).

Bogen er en samling af citater fra Hemingways bøger, breve og interviews samlet efter hans død af Larry W. Phillips.

Citatmosaikken kommer omkring forfatterens væsen, hvordan man skriver godt, arbejdsvaner og gode emner (”krig er det bedste af alle mulige emner” og ”et meget trist emne, skulle jeg nok mene, ville være impotens”), store forfattere, der bør være på enhver forfatters pensumliste, og endelig giver den gode råd til den, der gerne vil skrive. Og udsagnene falder uden omsvøb: ”For det første må man have talent, meget talent”. Og senere:  ”Der er ingen grund til at skrive noget, som er blevet skrevet før, medmindre man kan gøre det bedre”.

Du kan finde Om at skrive af Ernest Hemingway online her eller i din lokale boghandel.


Patti Smith: Hengiven – om at skrive (Oversat af Charlotte Kornerup. Klim, 2018).

Den lille bog er en del af serien fra Yale University Press, Why I write. Bogen er en undersøgelse af inspiration fordelt på 3 tekster, der folder sig ud i forskellige genrer fra biografisk dagbogsstof, lyrik til skønlitteratur, mens bogen samtidigt inddrager en stribe kunstnere, som teksterne låner fra og spejler sig i.

Bogen er i sig selv et kunstnerisk svar på spørgsmålet, men til allersidst på de sidste linjer er der alligevel nedfældet en form for svar: ”Hvorfor skriver vi? … Fordi vi ikke bare kan leve”.  


Marguerite Duras: At skrive (Oversat af Lone Bjelke. Forlaget Vandkunsten, 2015).

Lille er også bogen fra Duras, hvor hun tre år før sin død i fem tekster reflekterer over sit forfatterliv, der ligesom Knausgårds var tæt sammenvævet med det levede liv.

Hun skriver om ensomheden og det smertelige ved at skrive, men som læser forstår man, at driften har været umulig at fortrænge trods omkostningerne:

”Hvis jeg ikke havde skrevet, var jeg blevet uhelbredelig alkoholiker”. Også hun værger sig mod at komme med komme med håndfaste konklusioner: ”Det er lige meget, hvad jeg siger, jeg finder aldrig ud af, hvorfor man skriver, eller hvordan man lader være med at skrive”.