Fiktion Inspirationslister og guides

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

kærlighedsromaner

Hvis du er til søde, hede, hjerteknusende, dramatiske, tårevædende, flyvende sommerfugle i maven-kriblende kærlighedsromaner, så skal du læse med her. Vi har nemlig sammensat den ultimative læseliste for dig, der ser frem til at nyde en god kærlighedsroman.

Vil du gerne læse bøger om kærlighed med dit barn? Se 10 børnebøger om kærlighed, der får dit hjerte til at smelte

Læs også: De 15 bedste romaner der udkommer i 2023

Hvor skoven møder stjernerne

hvor skoven møder stjernerne, glendy vanderah, gode bøger

“En rørende og hjertevarm kærlighedshistorie” – Litteratursiden

Jo er en ung forsker, der er på feltarbejde i Illinois’ dybe skove, da et slemt tilredt barn dukker op ved den hytte, hun har lejet hen over sommeren.

Den barfodede pige i den lilla pyjamas kalder sig Ursa, og hun fortæller en mystisk historie om sig selv. Sammen med den lokale landmand Gabe tager Jo sig af Ursa, imens de forsøger at finde frem til sandheden om pigens fortid. Jo og Gabe har dog deres egne ar på sjælen, som de må slås med undervejs.

Hvor skoven møder stjernerne er en varm og bjergtagende fortælling om at leve med det svære i livet og alligevel vælge kærligheden til.

Du kan købe Hvor skoven møder stjernerne online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Heart Bones

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Ung kærlighed med udfordringer i rørende Colleen Hoover-roman. Et uforudset dødsfald tvinger Beyah til at bo med sin far i Texas hen over sommeren, selvom hun knapt nok kender ham. Beyahs plan er at holde lav profil og lade sommeren gå af sig selv, men hendes nye nabo Samson vender op og ned på det hele.

På overfladen har Samson og Beyah intet til fælles. Hun kommer fra fattigdom og misrøgt, han kommer fra en familie med rigdom og privilegier. Men én ting har de til fælles: de tiltrækkes af triste ting. Hvilket betyder, at de tiltrækker hinanden. Deres forbindelse er næsten øjeblikkelig og fuldstændig unægtelig, men Beyah og Samson bliver enige om en ukompliceret sommerflirt. Hvad Beyah ikke ved, er at tunge skyer er på vej ind, og at hendes hjerte snart kommer ud i stormvejr.

Du kan købe Heart Bones af Colleen Hoover online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.




Den hemmelige bibliotekar

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Ny og gribende roman fra forfatteren bag Den sidste boghandel i London. Inspireret af den virkelige historie om amerikanske biblioteksspioner under Anden Verdenskrig.

Ava troede, hendes job som bibliotekar på Library of Congress i Washington DC ville være ensbetydende med et stille og rutinepræget liv. Men et uventet tilbud fra det amerikanske militær fører hende til Lissabon på en betydningsfuld mission.

Samtidig må franske Elaine ofre sin sikkerhed for at finde sin mand, som er blevet anholdt af besættelsesmagten. Hun får til opgave at arbejde med en skjult trykpresse styret af modstandsbevægelsen i det besatte Lyon. Mens krigen raser i Europa, finder de to kvinder frem til hinanden gennem kodede beskeder, og håbet om sejr vokser.

Du kan købe Den hemmelige bibliotekar online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Barnelærdom

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Ny skøn roman af verdens bedst sælgende nulevende forfatter, Danielle Steel!

Kate Morgan er seniorpartner i et prestigefuldt advokatfirma i New York og kunne ikke være mere stolt af sine tre voksne børn, der alle har klaret sig glimrende i deres respektive karrierer. Efter sin mands død har Kate taget sig af børnene alene, og hun har altid holdt både sin familie, sin karriere og sine følelser i kort snor.

Men hun har aldrig spurgt sig selv, om hun for alvor kender sine børn og deres drømme. En efter en begynder de at træffe drastiske beslutninger, der vender op og ned på Kates liv. Snart må hun sande, at lykken for hendes børn måske skal findes uden for Kates velorganiserede verden. Men kan hun acceptere deres valg?

Du kan købe Barnelærdom af Danielle Steel online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 17. februar.




Under magnoliatræerne

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Teenageren Ox vokser op i en religiøs familie på en tobaksfarm i South Carolina i 1980erne.

Da hendes mor dør i barselssengen, forværres hendes fars mentale helbred, og Ox tvinges til at være den voksne og passe på sine seks søskende. Hun må kæmpe alt hun har lært for at holde hovedet oppe, benene nede og familiens hemmeligheder skjulte.
Da Ox finder små glimt af ungdom og lykke i selskab med borgmesterens søn, tager hendes fars maniske episoder til, og hun må sande, at ikke alle hemmeligheder kan holdes skjult for evigt.

Under magnoliatræerne er en hjerteskærende, men også opløftende coming-of-age-roman af sydstatsforfatteren T.I. Lowe. Fuld af lysende håb, hårde livsvilkår og triumferende kærlighed.

Under magnoliatræerne kan købes online hos Bog & Idé eller i den nærmeste boghandel.




Blackout

Blackout, Dhonielle Clayton, Tiffany D. Jackson, Nic Stone, Angie Thomas, Ashley Woodfolk, Nicola Yoon, ungdomsbøger

To piger, der leder efter et vigtigt fotografi og ender med at finde noget endnu større.

To drenge, der er fanget i undergrunden, og som bliver tvunget til at forholde sig til deres følelser for hinanden.

To bedste venner, som bliver spærret inde på et bibliotek, hvor de leder efter alletiders største kærlighedshistorie.

Tre unge på skoleudflugt til New York, som sidder fast i bussen, hvor de prøver at få styr på deres indbyrdes trekantsdrama. To fremmede, der mødes i en taxa, hvor de kommer til at diskutere identitet som filosofisk begreb.

Du kan købe Blackout online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.




Kvinden fra Paris

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Den internationale bestsellerforfatter Ella Carey er tilbage med en medrivende fortælling om tab og sorg, om store drømme, high fashion og altoverskyggende kærlighed. Kvinden fra Paris er tredje bind i serien om stærke kvinder i krigstid og en mandsdomineret verden.

Vianne bor i Paris i året er 1918, og drømmer om den dag, hvor hun ikke længere er nødt til at sy uniformer, og i stedet kan begynde at skabe de fantastiske kjoler, hun drømmer om. Men netop som krigens afslutning synes inden for rækkevidde, rammes Viannes mor og søster af et luftangreb, og hendes bror stiller hende et ultimatum: opgiv drømmen om at blive designer, eller forlad deres fælles barndomshjem.

Vianne sætter kurs mod glamourøse New York for at forfølge sine drømme, og lykken tilsmiler hende, indtil nyheden om en skrækkelig ulykke tvinger hende tilbage til Frankrig. Her opdager hun en hemmelighed fra krigen, der ændrer alt, hvad hun troede hun vidste om sig selv og sin familie.

Du kan købe Kvinden fra Paris online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 17 januar.




Det begynder med os

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Endelig!

Det begynder med os starter, hvor Det ender med os sluttede — Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører.

Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. kortvideomediet TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært – 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

Du kan købe Det begynder med os online eller i din lokale boghandel.




Overtalelse

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Overtalelse er en morsom og gribende klassiker om kærlighed og kvindesind. Det er den sidste roman, Jane Austen selv færdiggjorde, og den blev udgivet posthumt i 1818. Det er også bag Netflix-filmen Persuasion.

Da den 19-årige Anne Elliot forelsker sig i den fattige, men ambitiøse søofficer, Frederick Wentworth, overtaler hendes familie hende til at bryde forlovelsen. Da Anne igen møder Frederick, er hun 27 år, ugift og aldrig kommet sig over sin forelskelse.

Han er blevet velhavende og er stadig på udkig efter en hustru, men han har ikke tilgivet Anne, at hun afviste ham dengang.

Du kan købe Overtalelse online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Papirslottet

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Det er en dejlig sommermorgen på Cape Cod. Elle Bishop, lykkeligt gift med Peter og mor til tre. Hun har tilbragt alle somre i sit liv på Papirslottet: som barn, som ung og sammen med sin egen familie. Men denne morgen er anderledes. Aftenen før sneg Elle sig ud sammen med barndomsvennen Jonas og havde sex, mens deres intetanende familier opholdt sig indenfor.

I løbet af det næste døgn må Elle træffe en stor og livsændrende beslutning. I romanen optrevles Elles familiehistorie, der bærer på en tragisk hændelse, som forandrer alt indtil vi er tilbage til nutiden og Elle skal beslutte om hun vil blive med Peter, som hun elsker, eller om hun vil starte et nyt liv med Jonas, som var hendes første store kærlighed? Papirslottet er en New York Times bestseller om familiehemmeligheder, du sent vil glemme.

Du kan købe Papirslottet online, fx hos Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.




Mit menneske

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Aldrig har den norske forfatter skrevet bedre og dybere” – JYLLANDS-POSTEN

Rut er en anerkendt kunstner, som kommer fra små kår på en ø, der ligger uden for kysten i Nordnorge. Gorm er velstående købmandssøn fra samme område.

Selvom de er født i forskellige socialklasser, og derfor har forskellige muligheder og begrænsinger, har de fra første møde i deres barndom haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med en masse bagage med sig, mødes de for alvor. De har begge en trang til at leve i noget, der føles ægte, og som står i kontrast til de nordnorske livsvilkår.

Men først og fremmest handler Mit menneske om behovet for at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.

Du kan købe Mit menneske online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Kun for os

vi er uundgåelige, gamle forman

Ben synes at college er hårdt, at hans studiejob hos hans far stinker og er ked af at hans bedste ven opfører sig sært. Det eneste lyspunkt er Mario, som både giver ham spanskundervisning og kys. Men han kan ikke lade være med at tænke på en helt særlig dreng fra sin fortid…

Arthur er tilbage i New York City for første gang i to år. Det er selvfølgelig trist at tilbringe hele sommeren langt væk fra kæresten Mikey, men han ved, at deres forhold kan klare alt.

Derfor er det heller ikke noget problem, at eks-kæresten Ben pludselig er inde i billedet igen. Vel?

Du kan købe Kun for os online, eller i din nærmeste boghandel.




Venetia

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Venetia skønhed er kun overgået af hendes følsomhed. Med en tilbagetrukket tilværelse og det store ansvar hendes fars død, hendes ældre brors ligegyldighed, og hendes yngre brors invaliditet har lagt på hendes skuldre, har hun (næsten) opgivet drømmen kærligheden. Lige indtil den berygtede Lord Damerel vender hjem til naboejendommen.

Jasper Damerel er en skurk. En spillefugl og en libertiner, med et helt igennem blakket ry – og Venetia tvivler ikke et sekund på at alle rygterne er sande, efter deres første møde.

Men til nabolagets forargelse vokser deres interesse i hinanden. Venetia er overbevist om, at der banker et banker et varmt hjerte, bag Lord Damerels kolde, hånlige ydre. Og da hun afslører en chokerende familiehemmelighed viser Lord Damerel sig til være uhensigtsmæssigt ædel …

Du kan købe Venetia online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Beauchamp Hall

Beauchamp hall, Danielle Steel

Winona Farmington lader alt det velkendte bag sig, og springer ud i et nyt liv i Danielle Steels nye roman Beauchamp Hall.

Winona Farmingtons liv er ikke gået som hun havde ønsket det. Hendes job er kedeligt og uden fremtidsudsigter, hendes forhold er utilfredstillende og hun bor i sin lille barndomsby.

Winona finder trøst i tv-serien om godset Beauchamp Hall i Norfolk, hvor verdenen mellem herskab og tjenestefolk og omgivelserne, er en helt anden end hun kender.

Da hendes kæreste og bedste veninde begår det ultimative svigt mod Winona, beslutter hun sig for at kaste alt fra sig, og flyve til England for at besøge byen hvor Beauchamp Hall ligger. Hun bliver taget godt i mod, og lige pludselig stifter hun bekendtskab med dem der ejer godset. Og hun finder ud af at bag kameraerne på tv-serien Beauchamp Hall går det ikke dramafrit for sig…

Du kan købe Beauchamp Hall online, eller i din nærmeste boghandel.




Minder om ham

Kærlighedsromaner: 15 bøger at forelske sig i

Efter at have afsonet fem år i fængsel vender Kenna tilbage til byen, hvor alt gik galt. Hun håber på at blive genforenet med sin lille datter, men alle i datterens liv virker fast besluttede på at holde Kenna væk lige meget hvor hårdt hun kæmper for at bevise sit værd. Den eneste, som ikke har lukket døren helt er Ledger, den lokale barejer og et af de sidste bindeled mellem Kenna og hendes datter. Samtidig med at kærligheden mellem Ledger og Kenna vokser, forsøger Kenna nu at rydde op i sin fortid.

Colleen Hoovers bøger har altid ramt læserne lige i hjertekulen. Bøgerne ligger højt på listen over de bedste kærlighedsromaner hos Goodreads og de seneste år har hendes bøger gennem BookTok ramt endnu flere læsere. Hashtagget #ItEndsWithUs (da: Det ender med os) har over 500 millioner views på TikTok.

Du kan købe Minder om ham online her eller i den nærmeste boghandel.

kærlighed, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger

Leder du efter inspiration til flere kærlighedsromaner? Se også: 10 kærlighedsbøger, der stjæler dit hjerte på Valentinsdag

Skal det have lidt ektra krydderi? Se 12 erotiske bøger du skal læse

Leder du efter andre bøger, som bare er gode? Se listen over 30 gode bøger du skal læse