Hvad skal vi med julegaver, pengene kan bruges bedre på os selv?
Spørgsmålet er kynisk. Men det er også relevant i en tid, hvor folk stresser for at nå alle julegaveindkøb – i frygt for, at den de ønsker at glæde, bliver skuffet .
Hvad med i stedet at droppe gaveræset, at lade pengene gå til os selv eller et godt formål?
Gaven er pr. definition noget man giver for at glæde – uden forventning om en modydelse af tilsvarende karakter. Gaven adskiller sig dermed både fra kræmmermarkedet, hvor man forhandler om prisen, endsige forretningsforholdet, hvor man kræver en vis pris for en vis ydelse.
Det er bare ikke julens virkelighed. Mange har det med at glemme symbolværdien i en gave. Faktisk kan de blive helt frustrerede, hvis moster Anne i sin bedste mening har købt en fin strikketrøje i den bedste mening. Så hellere rede penge. Rede penge kan bruges på en iPad, en bærbar PC eller en iPhone eller til at spare op. Julen har udviklet sig til et kapløb om mærkevarer. Higen efter prestige dominerer i forhold til de romantiske følelser bag Signe og det røde bånd i Højt fra træets grønne top. Lad os tage konsekvensen. Også selvom pengegaven har sine klare begrænsninger.
Penge og gaver har mange ansigter.
Lad os lige forestille os, at vi kommer til et middagsselskab, hvor der kræses om gæsterne. Hvordan mon værten reagerer, hvis en gæst trækker en 200-krone seddel op af lommen som tak for hygge og herlig servering? Pengesedlen risikerede i yderste konsekvens at blive opfattet som en fjendtlig handling, fordi det er upersonligt. Så hellere en flaske vin, som værten alligevel ikke synes om.
Lad os derefter forestille os, at chefen på jobbet giver en flaske vin som tak for en ekstra indsats. Flasken gør indtryk, fordi den er et symbol på, at chefen ønsker at vise, at vi har fortjent denne gave – en anerkendelse. En simpel gave kan altså have en meget stor betydning for opfattelsen af os selv og for vores lyst til at gøre noget ekstra for andre – også i fremtiden.
Men hvad nu hvis chefen afslører, at flasken, er købt for 200 kr.? Ja så omregner vi gaven til en timeløn, og dermed sætter vi gavens værdi i forhold til, hvad chefen reelt mener vi har ydet, i stedet for at se det som den anerkendelse, han ønskede at vise med gaven. Gaven kan altså lige pludselig få den stik modsatte effekt. Synes han ikke jeg er mere værd?
Hvad er en gave så værd? Lad os blive i vinens verden, og tænke videre på vinen til 200 kr. For mig er en vin til 200 kr. en fin vin, som jeg gemmer til en god anledning. Men hvad sker der, hvis det pludselig viser sig, at vinen i realiteten er 500 kr. værd? I mit eget tilfælde ville vinen pludselig være så dyr, at jeg ikke nænnede at drikke den. Og hvad så hvis der kom en og ville købe flasken? Ville jeg så kræve 200 kr. som den pris jeg kendte? Eller ville jeg kræve en pris, der var tættere på de 500 kr., som jeg selv synes er for dyr? Eller hvis der kommer en som vil sælge mig en tilsvarende flaske for 300 kr. Ville det være en fristende pris?
Spørgsmålet om hvad gaven i realiteten er værd, har en amerikansk økonomiprofessor leget med. Han bad sine studenter om at vurdere julegaverne, dehavde høstet af julegaver det pågældende år. Først skulle studenterne vurdere, hvad de ville betale, hvis de selv skulle købe gaven. Derefter skulle de undersøge, hvad gaven reelt kostede. Studenterne kom – frit oversat – frem til, at gaven eksempelvis kostede 500 kr. i butikkerne, mens de selv kun ville betale 250 kr. hvis de skulle købe den. Betyder det så, at gaven enten er 500 kr. værd eller 250 kr.? Bestemt ikke. For professoren ventede med det tredje og mest drilagtige spørgsmål til sidst. Hvad ville studenten have i betaling, hvis gaven skulle sælges igen? Værdisat ud fra det spørgsmål, steg gavens værdi pludseligt ganske betydeligt for studenten. Studenterne kunne i flere tilfælde kræve en pris som var 150 kr. højere i forhold til hvad de selv ville betale for gaven.
Omsat til danske forhold betyder undersøgelsen i store træskolænger, at vi i dag smider omkring 5 mia. kr. ud i den blå luft, fordi vi giver hinanden gaver i stedet for rede penge. De ca. 5 mia. kr. er løseligt beregnet ud fra, at vi hvert år køber gaver for omkring 35 mia. kr. herhjemme. Og gaver sælges – ifølge den amerikanske professor – til priser, som ligger et sted mellem 15-30 pct. over den pris modtageren synes, de er værd.
Hvad er det så værd for dig?
Las os sige, at vi hver især køber gaver for 2.000 kr. i forbindelse med julen. Ifølge ovennævnte beregninger vil ca. 500 kr. være penge ud i den blå luft.
I bogen Boost din opsparing med aktier, beskriver jeg en Klodshans metode, som gør, at hvis man køber aktier for det samme beløb i 20 år, vil de penge man køber aktier for stige i værdi med cirka faktor tre. De 20 års julegaver kan altså forvandles til en værdi af godt 120.000 kr. når de får lov at yngle. De penge vi bruger på julegaver Kan vi altså rigeligt leve får i et hav år på en solskins ø når vi bliver ældre.
Hvis vi altså er med på at gøre Julen til noget ægte personlig, hvor vi ikke skal stresse rund og købe gaver som andre alligevel ikke bliver rigtig glade for. Vi bruger i stedet tiden på at være sammen….og fantasere om, hvor godt det bliver, når vi skal rejse ekstra meget senere i livet.
Find Karsten Engmann Jensens bog Boost din opsparing med aktier her
Hvad skal vi med julegaver, pengene kan bruges bedre på os selv?
Spørgsmålet er kynisk. Men det er også relevant i en tid, hvor folk stresser for at nå alle julegaveindkøb – i frygt for, at den de ønsker at glæde, bliver skuffet .
Hvad med i stedet at droppe gaveræset, at lade pengene gå til os selv eller et godt formål?
Gaven er pr. definition noget man giver for at glæde – uden forventning om en modydelse af tilsvarende karakter. Gaven adskiller sig dermed både fra kræmmermarkedet, hvor man forhandler om prisen, endsige forretningsforholdet, hvor man kræver en vis pris for en vis ydelse.
Det er bare ikke julens virkelighed. Mange har det med at glemme symbolværdien i en gave. Faktisk kan de blive helt frustrerede, hvis moster Anne i sin bedste mening har købt en fin strikketrøje i den bedste mening. Så hellere rede penge. Rede penge kan bruges på en iPad, en bærbar PC eller en iPhone eller til at spare op. Julen har udviklet sig til et kapløb om mærkevarer. Higen efter prestige dominerer i forhold til de romantiske følelser bag Signe og det røde bånd i Højt fra træets grønne top. Lad os tage konsekvensen. Også selvom pengegaven har sine klare begrænsninger.
Penge og gaver har mange ansigter.
Lad os lige forestille os, at vi kommer til et middagsselskab, hvor der kræses om gæsterne. Hvordan mon værten reagerer, hvis en gæst trækker en 200-krone seddel op af lommen som tak for hygge og herlig servering? Pengesedlen risikerede i yderste konsekvens at blive opfattet som en fjendtlig handling, fordi det er upersonligt. Så hellere en flaske vin, som værten alligevel ikke synes om.
Lad os derefter forestille os, at chefen på jobbet giver en flaske vin som tak for en ekstra indsats. Flasken gør indtryk, fordi den er et symbol på, at chefen ønsker at vise, at vi har fortjent denne gave – en anerkendelse. En simpel gave kan altså have en meget stor betydning for opfattelsen af os selv og for vores lyst til at gøre noget ekstra for andre – også i fremtiden.
Men hvad nu hvis chefen afslører, at flasken, er købt for 200 kr.? Ja så omregner vi gaven til en timeløn, og dermed sætter vi gavens værdi i forhold til, hvad chefen reelt mener vi har ydet, i stedet for at se det som den anerkendelse, han ønskede at vise med gaven. Gaven kan altså lige pludselig få den stik modsatte effekt. Synes han ikke jeg er mere værd?
Hvad er en gave så værd? Lad os blive i vinens verden, og tænke videre på vinen til 200 kr. For mig er en vin til 200 kr. en fin vin, som jeg gemmer til en god anledning. Men hvad sker der, hvis det pludselig viser sig, at vinen i realiteten er 500 kr. værd? I mit eget tilfælde ville vinen pludselig være så dyr, at jeg ikke nænnede at drikke den. Og hvad så hvis der kom en og ville købe flasken? Ville jeg så kræve 200 kr. som den pris jeg kendte? Eller ville jeg kræve en pris, der var tættere på de 500 kr., som jeg selv synes er for dyr? Eller hvis der kommer en som vil sælge mig en tilsvarende flaske for 300 kr. Ville det være en fristende pris?
Spørgsmålet om hvad gaven i realiteten er værd, har en amerikansk økonomiprofessor leget med. Han bad sine studenter om at vurdere julegaverne, dehavde høstet af julegaver det pågældende år. Først skulle studenterne vurdere, hvad de ville betale, hvis de selv skulle købe gaven. Derefter skulle de undersøge, hvad gaven reelt kostede. Studenterne kom – frit oversat – frem til, at gaven eksempelvis kostede 500 kr. i butikkerne, mens de selv kun ville betale 250 kr. hvis de skulle købe den. Betyder det så, at gaven enten er 500 kr. værd eller 250 kr.? Bestemt ikke. For professoren ventede med det tredje og mest drilagtige spørgsmål til sidst. Hvad ville studenten have i betaling, hvis gaven skulle sælges igen? Værdisat ud fra det spørgsmål, steg gavens værdi pludseligt ganske betydeligt for studenten. Studenterne kunne i flere tilfælde kræve en pris som var 150 kr. højere i forhold til hvad de selv ville betale for gaven.
Omsat til danske forhold betyder undersøgelsen i store træskolænger, at vi i dag smider omkring 5 mia. kr. ud i den blå luft, fordi vi giver hinanden gaver i stedet for rede penge. De ca. 5 mia. kr. er løseligt beregnet ud fra, at vi hvert år køber gaver for omkring 35 mia. kr. herhjemme. Og gaver sælges – ifølge den amerikanske professor – til priser, som ligger et sted mellem 15-30 pct. over den pris modtageren synes, de er værd.
Hvad er det så værd for dig?
Las os sige, at vi hver især køber gaver for 2.000 kr. i forbindelse med julen. Ifølge ovennævnte beregninger vil ca. 500 kr. være penge ud i den blå luft.
I bogen Boost din opsparing med aktier, beskriver jeg en Klodshans metode, som gør, at hvis man køber aktier for det samme beløb i 20 år, vil de penge man køber aktier for stige i værdi med cirka faktor tre. De 20 års julegaver kan altså forvandles til en værdi af godt 120.000 kr. når de får lov at yngle. De penge vi bruger på julegaver Kan vi altså rigeligt leve får i et hav år på en solskins ø når vi bliver ældre.
Hvis vi altså er med på at gøre Julen til noget ægte personlig, hvor vi ikke skal stresse rund og købe gaver som andre alligevel ikke bliver rigtig glade for. Vi bruger i stedet tiden på at være sammen….og fantasere om, hvor godt det bliver, når vi skal rejse ekstra meget senere i livet.
Find Karsten Engmann Jensens bog Boost din opsparing med aktier her
Andre læste også: