CarlsenPuls Young Adult-romaner

Julegaveønsker til dig, der vil røres af virkeligheden

julegave, ya, fantasy, ungdomsbog

Hvad ønsker du dig i julegave? Bogpakker er de bedste, og hvis du mangler inspiration til, hvilke bøger du skal ønske dig i julegave, får du her en liste over bøger om den rå virkelighed, som vil få dit hjerte til at banke, når du læser dem.  

Træd ind i mørket og tænd lyset

Mørke rum, Kristina Aamand, YAMørke rum er en at året vigtigste udgivelser, og en bog, som kan læses af alle – dine forældre, din bror, din tante og din bedste veninde, og så selvfølgelig dig selv.

Sophia starter på Klinikken for seksuelle overgreb. Maysun tror, hun har regnet det gode liv ud. Langt borte får Parvati et ægteskabstilbud, men kan hun leve op til de krav hendes mand stiller? Sophias storebror er fornuftig og ansvarlig, men da han endelig er alene med sin drømmepige, bliver drømmen til et mareridt. Og så er der pigen, der ligger alene, indtil døren til hendes værelse går op …

→ Læs et uddrag af Mørke rum

Køb Mørke rum her


Cyberbullying og selvmordtanker

21 måder at dø, sarah engell, ya, young adultSarah Engells bestseller er en hårdtslående og vigtig roman om venskaber i brand og det mørke, det kan afføde. Hvis du elsker YA, er denne et must at ønske sig i julegave.

Da Stella og Amalie bliver uvenner, går Stella fra at være populær til at være en taber. Amalie får vendt klassen mod hende. Stella er forsvarsløs og kan ikke andet end se til, mens hendes hadeside får flere og flere likes. Stella føler ikke, at hun har noget tilbage, så det er jo bare at vælge en af de 21 måder at dø, som hun har listet op.

→ Læs et uddrag af 21 måder at dø

Køb 21 måder at dø her


Når kærligheden efterlader mærker

For evigt. Måske, YA, young adult, Anica Mrose RissiDa Betts møder Aiden, bliver hun øjeblikkeligt forelsket. Aiden er der altid for hende. Betts’ veninde, Jo, mener ikke, at det er kærlighed. Hun mener det er usund kærlighed. Veninderne glider fra hinanden. Betts kan ikke holde ud at høre Jo tale dårligt om Aiden. Men Jos ord gør alligevel indtryk. Der er nogle ting ved Aiden, som er mindre rare. Ting, der i starten er okay, men som til sidst bliver kvælende og omklamrende. Og voldelige …

→ Læs et uddrag af For evigt. Måske her

Køb For evigt. Måske her


Længsel efter et ståsted

Provinspis, Ditte Wiese, YA, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøgerIda lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.

Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende … er en selv?

→ Læs et uddrag af Provinspis

Køb Provinspis her


Fremtidsdrømme og flygtningestrøm

hvor solen skinner om natten, annie bahnson, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøgerHvor solen skinner om natten bør stå høj på listen over dine julegaveønsker, hvis du vil læse en bog, der gør stort indtryk. Det er en vigtig og livsbekræftende bog om frihed og lykke, men også hverdagsflugt og uretfærdighed.

Freddy og Lulu er på vej til Grækenland. Freddys fremtid er skemalagt, Lulus er derimod åben. et andet sted i verden flygter Habib fra sit liv i Syrien. deres veje krydses på en græsk ø, og de opdager, at frihed ser forskellig ud, afhængig af hvem der stræber efter den.

→ Læs et uddrag af Hvor solen skinner om natten

→ Køb Hvor solen skinner om natten her


Karriere eller næstekærlighed?

valget, sarah engell, ya, young adult, ungdosmbog, ungdombsbøgerDen prisvisende roman Valget er selvskrevet til ønskelisten, hvis du a) endnu ikke har læst den, b) hvis du gerne vil læse den igen eller c) hvis du ikke ejer den, for det er en bog, der hører hjemme i enhver bogreol.

Xenia er godt på vej til en karriere i politik, hvor hun drømmer om at gøre en forskel i verden. Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg rykker tættere på.

Læs et uddrag af Valget

→ Køb Valget her


En moderne klassiker

drengen i den stribede pyjamas, oliver jeffers, john boyneHvis du endnu ikke har læst Drengen i den stribede pyjamas, så kan du med fordel skrive den på listen over julegaveønsker sammen med en pakke kleenex.

Da Bruno en dag kommer hjem fra skole, opdager han, at familien skal flytte. Hans far er blevet forfremmet, og familien må flytte til et nyt hus langt, langt væk, hvor der hverken er nogen at lege med eller noget at lave. Men så møder Bruno en dreng, og deres møde bliver til et venskab, der får frygtelige konsekvenser.

Læs et uddrag af Drengen i den stribede pyjamas

→ Køb Drengen i den stribede pyjamas her