Romaner Sundhed og livsstil Uncategorized

Juleguide: 3 bøger til 3 veninder

Hvad har veninder og bøger til fælles? Der er ikke to, der er ens! Hvad enten din veninde er til skamløs humor, sød kærlighed eller kreative sysler, er der masser af gode titler på hylderne lige nu til julegaver. Vi hylder forskelligheden og giver dig her en hurtig guide til 3 af vores favoritter.

Til den poetiske sjæl

min-drom-final-fra-peter

Til de skriveglade, poetiske sjæle er Maise Njor og Lisa Grues smukke drømmejournal Min drøm en virkelig fin gaveidé. I bogen kan din veninde skrive sine drømme ned, straks hun vågner, og inden hun sover, kan hun lade sig inspirere af Maises tekst om drømmetydning gennem tiderne og af en række spørgsmål til de drømme, hun allerede har drømt. Min drøm kan bruges som en helt personlig dagbog, men den kan samtidig være rigtig sjov at dele, så I kan lære hinandens underbevidstheder bedre at kende! Hvis I tør …

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her.


Til hende den virkelig sjove

amy-schumer-bog

Hvad er et venskab uden humor? Amy Schumer er kendt for sine skamløse og feministiske udtalelser, men uanset om din veninder kender til Amy Schumer eller ej, vil hun helt sikkert krumme tæer, grine højt og nikke genkendende til historierne om at være både veninde, søster og datter. Samtidig fortæller Amy Schumer om sin kamp om at bryde igennem som kvindelig komiker i USA. Det er en inspirerende bog til grinebidere såvel som powerpiger.

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her


Til den håbløse romantiker

forbandede-kaerlighed

Er din veninde en håbløs romantiker, der slet ikke kan få nok af kærlighedsromaner, anbefaler vi, at du introducerer hende til Colleen Hoover. Den amerikanske forfatter er ekstremt populær i USA, og hele 8 af hendes romaner har ligget på New York Times’ bestsellerliste. Forbandede kærlighed er Hoovers debut på dansk, og vi spår, at din veninde ligesom os kommer til at stryge igennem denne hjerteknusende, sjove, sexede og helt uimodståelige fortælling.

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her


Bøger til veninder Bøger til veninder Juleguide Juleguide Juleguide Bøger Bøger Bøger