Romaner

Jesper Bugge Kold om sin debut: Jeg spillede kostbar i 4-5 sekunder, inden jeg takkede ja

Jesper Bugge Kold, Vintermænd, Debut, Debutroman, Man glemmer aldrig sin første

FØLJETON || “Man glemmer aldrig sin første…”

 

Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter?  Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?

I denne føljeton har vi spurgt en række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.


Af Jesper Bugge Kold

Egentlig har jeg aldrig drømt om at blive forfatter, så det kom lige så meget bag på mig som på alle andre, da jeg pludselig kastede mig over et så uoverskueligt projekt.

Jeg begyndte først at skrive i sensommeren 2010, og der gik et stykke tid, før jeg blev klar over, hvad det var, jeg havde gang i. Uden at det skal lyde zenagtigt begyndte jeg at danne ideer i hovedet til en historie, jeg godt selv kunne tænke mig at læse. Og de ideer endte med at blive til Vintermænd.

Jeg kan huske, at jeg en dag kom hjem og henkastet sagde til min kone, at jeg havde glemt at købe toiletpapir, og i øvrigt var jeg gået i gang med at skrive en bog. Det tog hun meget pænt, selvom vi lige havde købt et gammelt hus fra 1897 og lige havde fået vores andet barn.

Barsel gav mulighed for at skrive

Da jeg gik på barsel i efteråret 2010, tog projektet for alvor fart. Året før havde vi skiftet københavnerluften ud med den friske sydfynske luft, og på grund af den tog min datter nogle meget lange lure i barnevognen. Det betød, at jeg pludselig havde tid til at skrive, og den ene side tog den anden.

To år senere var jeg klar til at sende Vintermænd rundt til de danske forlag. Jeg lavede en prioriteret liste over forlag ud fra, om de udgav bøger om 2. Verdenskrig, om de turde udgive debutanter med mere.

Det første forlag havde den i et halvt år og overvejede seriøst at arbejde videre med den. Jeg skulle dog lave temmelig meget om, og for mig var det som at bede en punkmusiker om at spille jazz, hvis han ville udgive plader. Vi kunne ikke blive enige, og jeg sendte manuskriptet til det næste forlag på listen.

Måske skulle jeg ikke være forfatter …

Så startede det ene afslag efter det andet. Alle forlagene startede afslaget med “vi giver normalt ikke feedback”, og så kom der alligevel et par linjer om det gode og det mindre gode ved manuskriptet. Jeg tog det til mig og tilrettede, og mens jeg arbejdede mig ned af listen, skrev jeg bogen 50 sider længere. Da jeg nåede det sidste forlag på min liste, var jeg begyndt at indse, at jeg nok ikke skulle være forfatter.

Men så kom mailen, og jeg læste den nok 100 gange den fredag. Forlaget Turbine skrev, at de var positivt stemt over for mit manuskript, og ugen efter startede jeg bilen og kørte til Århus for at mødes med dem.

Fra afslag til prisnominering med rekordfart

Jeg havde forberedt en lang salgstale, om hvorfor de skulle udgive min bog, men jeg nåede aldrig at levere den. Da jeg kom ind ad døren sagde de, at de ville have mig, så jeg skulle beslutte, om jeg ville have dem. Jeg spillede kostbar i 4-5 sekunder, inden jeg sagde ja tak.

Vi holdt det første møde i slutningen af februar 2014, og midt i august samme år udkom bogen, så det hele gik meget stærkt.

Vintermænd blev nomineret til BogForums debutantpris 2014 og er siden blevet oversat til engelsk, tysk og tjekkisk. Den har ligget nummer 3 på Amazons bestsellerliste over ebøger, ligesom den har ligget på den tyske avis Bilds bestsellerliste.

Selvom jeg aldrig har drømt om at blive forfatter, kan jeg nu slet ikke forestille mig et liv uden at skrive.


Jesper Bugge kold, Tiden før døden, Man glemmer aldrig sin førsteJesper Bugge Kold debuterede med romanen Vintermænd i 2014. Siden fulgte Land i datid (2016), romanen Krigsturisten (2018) samt serien Tiden før døden (2018).

Læs mere om Tiden før døden her

Find og køb bøger af Jesper Bugge Kold her

 

 

Kronisk bogelsker med gang i minimum fem bøger ad gangen (eksklusiv dem, der læses højt for ungerne). Har tilsvarende kronisk mangel på plads i bogreolen. Heldigt at bøger også pynter i vindueskarmen… Har haft fornøjelsen af at anbefale bøger til både presse og læsere i de godt ti år, jeg har arbejdet i bogbranchen – og pusher også bøger derhjemme til min kæreste og vores to drenge.