Fagbøger

Jeg troede, jeg havde styr på min økonomi – men blev klogere.

I forbindelse med udgivelsen af Den lille bog om din økonomi, har vi på forlaget talt meget om økonomiske dispositioner. Jeg var ret sikker på, at jeg havde ret godt styr på det der med økonomien. Jeg er i start 40’erne, bor i hus med mand og børn, realkreditlån, ingen forbrugslån, børneopsparingerne er der styr på, meget lille studielån, mulighed for at rejse, og sjældent alt for meget underskud på kontoen. Sådan en ganske almindelig gennemsnitsdansker.

Jeg blev klogere! Heldigvis.

Efter at have læst bogen har jeg fået et par nyttige råd, jeg kan tage med mig ind i mit ’rigtige’ voksenliv, som fornuftig og økonomisk ansvarlig kvinde. Dem ville jeg gerne have kendt til for 10 år siden – men bedre sent end aldrig.

Forsikringer  

En af de ting, jeg altid bliver i tvivl om, er, når man har købt briller, en iPad eller en rejse og de i butikken spørger, om man nu er sikker på, at man ikke vil købe en forsikring.

Skal man købe alle de der småforsikringer eller er det bedre at lade være? (I butikken er de altid virkelig gode til at få mig til at føle mig som verdens mest uheldige person, der sandsynligvis taber brillerne, lige så snart jeg er gået ud af butikken.) Her er svaret heldigvis ret enkelt og entydigt. Lad være!

Ifølge forfatterne skal man naturligvis forsikre sig, når det kommer til ting, som er virkelig dyre at erstatte, og som kan vælte økonomien. Indboforsikring og rejseforsikring – så man kan betale hospitalsregninger på rejsen– er gode eksempler på forsikringer, man bør tegne. Til gengæld skal man lade være med at tegne småforsikringer, men derimod overveje udgiften op mod livsindkomsten. Den gennemsnitlige dansker vil have omtrent 12 millioner kroner efter skat. Overvej, hvor mange penge man kan bruge på afbestillingsforsikringer, brilleforsikringer mv. op mod risikoen for, at der rent faktisk sker noget – den er ikke stor. Til gengæld skal man sørge for at have en lille reserve på kontoen, så man har mulighed for at betale de ekstra regninger, der dukker op, når brillerne knækker. Overvej også, hvor mange penge man på en livstid kan bruge på sådanne forsikringer – og hvor sjældent man rent faktisk har brug for dem – også selv om det er ærgerligt den ene gang, man har brug for den!

Jeg synes, at noget af det vigtigste, der står i bogen er ’Hvis du dør med en stor formue, har du højest sandsynligt været en dårlig økonom.’

Desværre mener de to forfattere ikke, at alle pengene skal gå på nye sko – eller skønne ferier. Nææh, man skal leve efter evne, have lidt på kontoen til lidt dårligere tider, hvis brillerne knækker eller en periode med arbejdsløshed.

Kviklån!

Tjek – jeg er altså økonomisk ansvarlig, eftersom jeg ikke har forbrugslån eller kviklån.

Børneopsparing!

Tjek – som overskudsmor har jeg naturligvis sørget for børneopsparing til mine børn.

Men nej, siger de to herrer. Lad være med at have en børneopsparing. Det er for dumt at have pengene bundet. Det er bedre at have dem på en konto, hvor de kan bruges, hvis man skulle få uforudsete økonomiske problemer. Mon ikke også, at mine børn hellere vil have, at vi fungerer normalt økonomisk end få en børneopsparing, når de er voksne og selv tjener penge. Og hvad nu, hvis de­ ender som narkomaner eller uansvarlige unge mennesker. Har jeg så lyst til at give dem en masse penge?

Hmm – nå, det blev gjort af god mening.

Studielån!

Intet studielån – tjek. Eller jeg troede, at jeg gjorde det så godt dengang. Men igen synes de to herrer, at man skal tænke lidt mere over det. Hvis studielånet er til forbrug, så er de enige i, at det er en dum ide at tage det. Men måske er det smart at tage et billigt lån, der kan bruges på et indskud på en lejlighed efter studiet. Alternativet er måske et banklån på 10 %. Her er studielånet faktisk en fordel. Det kræver selvfølgelig, at pengene står på en konto, og at man kan lade være med at bruge pengene på drinks og lækker mad… Måske var det alligevel meget godt, at jeg ikke tog et studielån:)

Lad være med at fejle!

Helt overordnet starter bogen med, at det er menneskeligt at fejle. Pyha, så langt så godt. Men hvorfor er det så, vi fejler?

Selvovervurdering

Langt de fleste mennesker overvurderer sig selv. Hvem kender du, der mener, de er dummere end gennemsnittet, mindre humoristiske, dårligere bilister? Ikke mange. Hvis man bringer denne uberettigede selvtillid ind i økonomiske dispositioner, kan det gå helt galt.

Undervurdering af sikkerhed

Vi overvurderer vores egne evner til at forudsige eller ’spå om fremtiden’. Undervurdering af usikkerhed, gør blandt andet, at folk undervurderer behovet for at have en økonomisk reserve til de mange uventede begivenheder, der kan indtræffe.

Tro på mønstergentagelse

Vi lærer af erfaring. Det får os ofte til at tro på sammenhænge, der er rent tilfældigheder. Mange mennesker tror, at de kan forudsige aktiekurser ved at se på fortidige mønstre. En sådan tro på, at man kan forudse fremtiden ved at se på fortidens mønstre, er farlig. Det er bedst for din formue, hvis du ikke tror på, at du har evner til at forudsige aktiekurserne.

Manglende viljestyrke

Siger nok lidt sig selv. Men vil jeg hellere spare op, eller har jeg tendens til at købe de flotte sko, det fede kamera eller den sjove rejse?

Prokrastination

Vi udsætter de svære beslutninger. Men måske er det bedre at tage en beslutning nu og spare lidt penge op til pension, end det er at udskyde beslutningen til sidste øjeblik. Ofte er det vigtigere at gøre tingene nogenlunde rigtigt nu end at gøre det perfekt på et meget senere tidspunkt.

Rådet fra forfatterne er: Tænk grundigt over, hvad dine svagheder er. Mange økonomiske dumheder kan undgås, hvis man kan rette lidt op på sine værste fejl!

For mit eget vedkommende er det for sent med børneopsparingen – den er i gang, og hvem ved, måske bliver mine børn glade for den, når den tid kommer, men jeg ved i hvert fald, at NU skal jeg blive bedre til at spare op, så jeg kan få de der 3(!) * månedsløn på kontoen!

Eller – jeg vil i hvert fald forsøgeJ

Mit huskøb er overstået– og ja, også her har jeg ifølge bogen valgt forkert! Lige det valg, er jeg nu ret tilfreds med. Men hvis du står foran huskøb, overvejelser omkring pension, studielån eller andre økonomiske valg, så skynd dig ned og køb bogen først.

Det kan helt sikkert godt betale sig!