Børnebøger Carlsen

Iqbal Farooq – fra provokation til prisvinder

Iqbal Farooq, Iqbal, Manu Sareen, Iqbal Farooq i krise

Vi er i året 2004. Brian Mikkelsen står som kulturminister og præsenterer sin kulturkanon. En liste med forfattere, som man skal have læst, hvis man ville kende til dansk kultur. Men der var ingen brune forfattere på listen, og det provokerede Manu Sareen.

Iqbal Farooq blev født, da Manu Sareen senere sad i møde på Københavns Rådhus. Ritt Bjerregaard talte om økonomi. Og det blev hun ved med. Længe. Undervejs fik Manu pludselig en ide og greb en kuglepen og begyndte at skrive på en serviet. Det var navne på personer, han kendte. Personer, som havde det, der skulle til for at flytte ind i den velkendte opgang på Nørrebro.

Og den serviet blev starten på Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot. Den første danske børneroman af en dansk forfatter med indvandrerbaggrund.

Bogen blev et hit. Gode anmeldelser tikkede ind, og børn (også drenge) og familier i alle farver fortalte, at de læste dem højt sammen derhjemme. Det var sjovt, når hr. Wibrandt eksploderede i raseri i opgangen, når Christian Visander Arun Burundi Jacobsen talte om urtete og tarmskylning, eller når Iqbal og Mohammed rundbarberede Jeppe, deres grove klasselærer.

Iqbal Farooq, Iqbal, Manu SareenIqbal Farooq, Iqbal, Manu Sareen

Manu Sareen blev ved med at skrive, selvom politikerjobbet krævede mere.

Han holdt fast i at provokere. Somalierne, grønlænderne, tyskerne og selvfølgelig danskerne. Alle sammen lige meget. Vi skal kunne grine ad hinanden uanset farve.

Og som travl politiker blev opgangen på Nørrebro et sted, hvor Manu Sareen kunne flygte hen, når møder, tidlige telefoninterviews og skarpe debatter fyldte for meget. Hen til tasterne og ind i Iqbals verden, imens han fløjtede temaet fra Olsen-Banden.

 

Iqbal har ikke længere brug for en psykolog

Det blev til i alt 10 bind om Iqbal Farooq og hans bindegale familie. Mange børn kender opgangen og tonen fra venner, bibliotekarer eller ældre søskende, som har anbefalet serien. I 2008 vandt Manu Sareen Orlaprisen for debuten Iqbal Farooq og den sorte pjerrot. Og siden er det blevet til både et teaterstykke, brætspil og to spillefilm – og en tredje er på vej.

I sin tid som socialminister blev han engang stoppet af en flok unge.

”Hey, Manu, hva’ så der!” var der en ung gut, der råbte.

Manu prikkede til en kollega. ”Man bliver genkendt som minister, hva’?”

”Hvem er han?” spurgte en af guttens venner.

”Det er sgu da ham, der skriver Iqbal Farooq!”

Det sker stadig, at halvvoksne mennesker stopper ham på gaden og takker for Iqbal, som de er vokset op med. Eller at venner spørger, om de ikke må komme med i bøgerne.

Men Iqbal Farooq i krise er tiende og sidste bind i serien, selvom den er det mest ærefulde, ædle og, især, sjove, Manu Sareen har gjort i sit liv.

De klarer sig helt fint selv i opgangen, og på trods af titlen på det seriens sidste bind, har Iqbal ikke længere brug for en psykolog.

 

Iqbal Farooq i krise

af Manu Sareen & illustreret af Lars-Ole Nejstgaard

Iqbal Farooq i krise, Iqbal Farooq, Iqbal, Manu Sareen“Jeg skal aldrig gå i skole mere, ever! Det her, Iqbal, min ven, bliver den sygeste bigtime-forretning Mo-style, bro.” siger Mohammed til Iqbal, der dog har en hel del andet at tænke på.

Mor bliver nemlig tykkere og tykkere, fordi hun spiser hele tiden, og far har krise over, at han snart fylder 50 år. Så meget at onkel Rafig går i Congo-Kiosken og køber dem en tur til Thailand.

Desværre viser det sig, at onkel Rafigs flybilletter ikke var helt i orden.

De lander nemlig i Nordkorea, hvor der er ørken, soldater og elendig mad. Og så er der også lige en leder med temmelig stygge planer …

Du kan læse et gratis uddrag af bogen her. 

 

Du kan bestille Iqbal Farooq i krise her eller finde den hos din lokale boghandler fra d. 11. april 2018.

Manu Sareen

Manu Sareen, iqbal, Iqbal Farooq, Iqbal Farooq i krise

Manu Sareen (f. 1967) er forfatter, uddannet socialpædagog og politisk aktiv i partiet Alternativet. Indtil 2015 var han medlem af folketinget for Radikale Venstre og minister for flere områder.

Manu er født i Indien, men flyttede med sin familie til Danmark i 1971.

Manu er særligt kendt for sin prisbelønnede serie om Nørrebro-drengen Iqbal Farooq og hele hans tossede familie.

 

Vil du vide mere om bøgerne i serien om Iqbal Farooq? Så læs med her