Aktuelt Fagbøger

Peter Lund Madsen: Det er fascinerende at tale med folk, der er sindssyge

Peter Lund Madsen, Frihedens pris, interview

Peter Lund Madsen er aktuel med bogen Frihedens pris. En kort historie om menneskehjernen. Vi har talt med ham om menneskets mest fascinerende organ, hjernen.

Du er uddannet læge, og som speciale valgte du at beskæftige dig med hjernen og blev psykiater. Hvorfor det?

Psykiatri er et af de specialer, der har den laveste prestige, men sådan burde det ikke være. Det har jo at gøre med bevidstheden, og hvad der sker, når bevidstheden slår knuder på sig selv.

Personligt synes jeg ikke, der er meget, der er mere fascinerende end at tale med folk, der er sindssyge. Man får et blik ind i en helt anden verden. For eksempel er det fantastisk spændende at høre fra tidligere syge mennesker om, hvordan det er at være psykotisk. Eller opleve, at ved nogen former for sindssyge nedbrydes sproget, så man taler på en helt anden måde. Det er meget fascinerende.

Din bog hedder Frihedens pris, hvilket er lidt kryptisk. Kan du forklare din titel?

Vores store menneskehjerner har givet os en stor frihed. Vi kan udregne løsninger på problemer, vi kan samarbejde, vi kan indsamle viden. Vi mennesker opstod for cirka 100.000 år siden, men mens aberne laver fuldstændig det samme som for 100.000 år siden, så lever vi en tilværelse i dag som er totalt anderledes fra dengang.

Vi har jo en enorm frihed over vores egen tilværelse, og det har vi, fordi vi har en stor, indviklet hjerne. Men jo mere indviklet noget er, jo større risiko er der for, at der opstår problemer.

Hjernen udfører nogen vanvittigt komplicerede arbejdsopgaver. Hvis man lever en tilværelse med små mentale udfordringer, så er man bare heldig, men får man seriøse mentale problemer, er det fordi, hjernen ikke løser sine opgaver perfekt, og så begynder livet at blive besværligt meget hurtigt.

En pointe i din bog er, at alle bærer kimen til mentale problemer i sig. Kan man tale om, at der findes robuste hjerner?

Ja, det kan man. Ligesom nogen få mennesker kan ryge – ikke mange – uden at blive syge af det, så kan vi også have forskellige grader af robusthed.

Tag for eksempel ADHD, som mange døjer med i en eller anden grad. Som menneske handler det om at kunne navigere i et mylder af sanseinformation, finde det vigtige og gå i den rigtige retning. Hvis hjernen kan det, slipper man for et væld af problemer.

De fleste har lidt problemer med det, nogle mange problemer og for nogen er det så svært, at det kan retfærdiggøre, at de får en diagnose som ADHD.

En af det moderne menneskers store udfordringer er stress. Hvad sker der i hjernen, når man bliver stresset?

Stress er ikke på nogen måde en sindslidelse, men en stor rodebunke, som vi ser en del af i vores tid. Det er grundlæggende de symptomer, der opstår, når hjernen overanstrenges, og det er nemt at overanstrenge hjernen.

Hvis din hjerne hele tiden er sat på arbejde med udefrakommende opgaver, først på arbejdet og så igen, når du kommer hjem, så bliver hjernen simpelthen træt. Ligesom en muskel kan blive det. Når hjernen bliver træt, fungerer den dårligere, og når den gør det, så er det nemmere at tænke negativt og blive bekymret.

Du får måske svært ved at sove. Man kommer i underskud. Det er en ond cirkel, og man kan blive slået ud af kurs for en tid. Så skal hjernen have en pause. Men det er jo kompliceret, for det er jo ofte udløst af en blanding af pres på arbejdet og noget i privatlivet. Det er sjældent kun en ting, der udløser stress.

Du skriver i bogen, at hjernen ikke er færdig, når vi bliver født, men først færdig i midten af 20’erne. Det var sent?!

En pris for vores store hjerner er, at det tager lang tid før den er færdigmodnet. Færdigmodnet betyder, at alle nerveceller er dannet, de er lokaliseret de rigtige steder og har forbundet sig grundlæggende, som de skal og har en fedtskede omkring sig, så nervestrømmen kan løbe effektivt. Fedtskedemodningen tager så lang tid, så det først er i 25-års-alderen, at vores hjerne er klar.

Så teenagere er undskyldt for deres nogle gange umodne og vilkårlige opførsel?

Nej, ikke undskyldt, men forklaret. Den sidste del, der udvikles i hjernen er pandelapperne som – helt forenklet sagt – er dér, det sociale sidder og evnen til at forudsige konsekvenser af sine handlinger og viljestyrke.

Nogle gange kan man jo undre sig over, hvorfor de ikke bare gør sådan og sådan, og hvorfor de hele tiden er så sure. Hvad er der galt, tænker man? Det, der er med dem, er, at der simpelthen er funktioner i hjernen, der ikke er faldet på plads endnu.

Hvad sker der med hjernen efter det 25. år. Er det en langsom rejse ind i mørket?

Ja og nej. Der dannes hele tiden nye hjernecelleforbindelser, og der sker løbende et tillæg af erfaring og viden. Men hjernen ændrer sig også fysisk hele tiden. Når du er 17 år har du én opgave i livet, når du er 37 er det en anden, og når du er 67 år, er det noget tredje, der er livsopgaven.

Der er altså forskellige opgaver på forskellige tidspunkter i livet, men hjernen er programmeret til at udføre disse forskellige opgaver. For eksempel er det ikke tilfældigt, at det mest er ældre – især mænd – som interesserer sig for 2. verdenskrig. For når man bliver 40-50 år, så bliver hjernen i stand til at forstå tid og forstå, at det der sker nu, sker som en konsekvens af noget der er sket tidligere.

På den anden side er der også nogle ting, der forsvinder. En 17-årig har for eksempel nemmere ved at sætte sig ind i noget nyt og lærer hurtigere komplekse ting.

Du skriver i bogen, at i år 2000 blev menneskehjernens livsbetingelser ændret radikalt. Da fik vi nemlig adgang til smartphones. Hvad er konsekvensen af det?

Da smartphonen kom, opstod der et konstant tilbud om adspredelse og konstant krav om tilstedeværelse. Alle kan nu få fat på dig, og du behøver ikke kede dig. På den måde kan hjernen være i en konstant tilstand af udefrakommende stimulation.

Der er en masse gode ting ved det. Men som med alt andet, skal vi vænne os til det. Og jeg tror, at man bliver nødt til at lave nogle regler for sig selv, hvor man kommer tilbage til den gamle tilstand, hvor man keder sig en gang imellem.

For det der kendetegner kedsomhed er, at hjernen ikke får nogen input, og i starten keder man sig jo, men når man er færdig med at kede sig, går man over i en tilstand, hvor man begynder at tænke på noget, der kommer fra en selv. Man får ideer.

Peter Lund Madsen, Frihedens pris, En kort historie om menneskehjernen

 

Læs et uddrag af bogen fra bogen her Hvorfor går vi ikke bare amok?

Køb Frihedens pris her, eller i din foretrukne boghandel.

 

Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.