Romaner Ungdomsbøger

Hvilken kærlighedsroman skal være din sommerflirt?

Det er sommer og vi har samlet 6 gode forslag til en fiktiv sommerflirt, der vil smelte dit hjerte i sommervarmen.

I månens skær

ItemImage.aspx_Hendes ansigt brændte af det tørre sand og den ru kind. Hun kunne kun bevæge sig, hvis han bevægede sig. Han rejste sig op på albuen og lod hovedet hvile i hånden, mens han så ned på hende. “Forbindelsen bliver så let brudt; en storm en bølge, en klippe …” 

“Ikke den mellem os. Ikke vores,” sagde hun.

I månens skær er en gribende fortælling om den første, store kærlighed, der vender tilbage. Det er en bittersød kærlighedshistorie om en sommerromance, der aldrig vil blive glemt.

Som de fleste mødre har Amy set frem til den dag, hvor hendes søn skulle tage sin første rigtige kæreste med hjem. Men da det sker, venter der Amy et chok. Pigens far er ingen anden end Nick Lowry, den collegekæreste, der vandt hendes hjerte og siden forlod hende uden forklaring. Hun har ikke glemt, hvad hun følte for Nick, og mysteriet om hans svigt plager hende stadig.

Hvad skal Amy stille op, nu Nick er tilbage i hendes liv? Hun er fristet til at leve det liv, hun engang drømte om, men hvad hvis det betyder, at hun skal svigte alle dem, hun har kær?


Bryllupsnatten

Bryllupsnatten-Sophie-Kinsella-LovebooksJeg kan huske det øjeblik, jeg faldt for dig. Det var den dag, du slog vejrmøller på stranden. Du havde solbadet på klippen, der lå ude i vandet. Du sprang i vandet og svømmede ind til stranden, men i stedet for at gå tilbage, slog du vejrmøller hele vejen. Jeg tror ikke, du vidste, at der var nogen, der så dig.

Sophie Kinsella har skrevet en sjov, overraskende og spillevende fortælling om en romantisk bryllupsrejse, der ikke går helt som planlagt. Bogen udspiller sig på en solskinsrig græsk ø og er både fyldt med kærlighed, humor og sort uheld.

Lottie vil bare så gerne giftes. Hun er sikker på, at kæresten Richard har tænkt sig at fri, men hun bliver desværre slemt skuffet. Da hun en dag opsøges af sin gamle ungdomsforelskelse Ben, bliver hun overvældet af minderne og gamle følelser og ender med at tage en drastisk beslutning. De gifter sig og flyver straks af sted på bryllupsrejse til den græske ø, hvor de mødtes femten år tidligere. De glæder sig til bryllupsnatten. Alt bliver perfekt. Tror de …


Kun for en sommer

Danielle Steel kun for en sommerDe stod i måneskinnet og så ind i hinandens øjne. Et kort, vanvittigt øjeblik ønskede hun at hvile i de stærke, beroligende arme og være med inde i hans vindjakke.

Deanna Duras burde være lykkelig. Hun er gift med en flot og succesfuld advokat, bor i et elegant hjem i San Francisco og har en perfekt teenagedatter. Men sandheden er, at Deannas tilværelse er tom og trist.

Deanna går sommeren i møde med bange anelser. Hendes datter rejser til Sydfrankrig for at tilbringe sommeren hos sin bedstemor, og Deannas mand bliver nødt til at arbejde og rejse verden rundt i 3 måneder.

Men så møder Deanna den anerkendte galleriejer Ben Thomson. Han er alt det, Deanna drømmer om, og de forelsker sig dybt i hinanden. Sammen tilbringer de en magisk sommer med lange gåture langs stranden, smukke solnedgange og hede kys. Men en tragisk hændelse betyder, at Deanna må beslutte, om hun skal vende tilbage til sit gamle liv, eller om hun skal følge sit hjerte.


Læserne i Broken Wheel anbefaler

læserne i broken wheel anbefaler_lovebooksDet var en magisk aften, sådan som kølige sensommeraftener kan være. Det virkede til og med, som om Tom havde bestemt sig for at være sød …

Læserne i Broken Wheel anbefaler starter med en brevveksling mellem to meget forskellige kvinder. Den generte bogorm Sara er 28 år og fra Haninge i Sverige, og Amy er 75 og fra Broken Wheel i Iowa, USA. Efter at have skrevet sammen i to år og udvekslet tanker om primært bøger, men også om livet generelt, bestemmer Sara sig for at besøge Amy. Da hun ankommer, er Amy i mellemtiden pludselig død.

Sara beslutter sig for at blive som planlagt, og for første gang oplever hun at knytte relationer og venskaber – udover dem i litteraturens verden – og hun får hjælp til at åbne en boghandel med alle Amys bøger.

Både Sara og den lille by Broken Wheel liver langsomt op, nye og uventede par finder hinanden, og ingen tør tænke på, at det ikke kan vare for evigt. Da Saras turistvisum er ved at løbe ud, får hendes nye venner dog en aldeles skør, men genial idé.

Læserne i Broken Wheel anbefaler er en hjertevarm fortælling om romantik, venskaber, bøger og en sommer, der ændrer en hel by for altid …


Den sommer alting ændrede sig

9788711349441Det er, som om intet eksisterer ud over dette ord, dette øjeblik. Der er kun os. Alt, der er sket denne sommer og hver eneste sommer før den, har ledt frem til dette. Til nu.

Femtenårige Belly har tilbragt hver eneste sommer i Cousins Beach sammen med sin mor og storebror og Fisher-familien: hendes mors bedste veninde, Susannah, og hendes to sønner, Conrad og Jeremiah – og hun elsker det! Også selvom hun som den yngste og den eneste pige altid været lidt uden for …

Men i år skal det være anderledes! Storebror Steven skal slet ikke med i sommerhuset, og Belly håber, at det bliver den her sommer, at Conrad – fantastiske, vidunderlige Conrad – ser, at hun ikke længere er en lille pige.

Det bliver en sommer med voldsomme følelser, en sommer hvor nye sandheder ind i mellem skygger for solen, og den sommer hvor Belly fylder seksten – sommeren da alting ændrede sig.


Lola og naboens søn

¨Lola og naboens sønHvorfor tog han ikke det første skridt? Hvor længe skulle jeg vente? Sådanne feberhede tanker holdt mig vågen hele sommeren. Jeg stod op om morgenen, badet i sved, uden at kunne erindre hvornår jeg var faldet i søvn, og uden at kunne huske mine drømme bortset fra fire ord, der med hans stemme gav genlyd i mit hoved. Jeg længes efter dig.

Lola synes selv, at hendes liv næsten er perfekt. Hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre, hendes kæreste er rockmusiker, og hun er en spirende modedesigner.

Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage til nabolaget i huset ved siden af Lola, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket Bell er nemlig fyren, der knuste Lolas hjerte to år tidligere. Men kan en fyr fra Lolas fortid vise sig at være hendes store kærlighed?

Lola og naboens søn er en hjertevarm historie om at blive voksen og finde sig selv. Bogen er fyldt med romantik, søde sommerscener og smukke øjeblikke, der vil sprede varme i din krop, uanset hvordan det danske sommervejr ser ud. Det er en selvstændig fortsættelse af Anna og det franske kys og byder på et gensyn med de elskede karakterer Anna og Étienne.

Hvis du er vild med kærlighedsfortællinger, kan du finde mere inspiration på lovebooks.dk. LOVEBOOKS er en del af Lindhardt og Ringhof og er for alle, der elsker en god kærlighedsroman.

About

LOVEBOOKS.dk er stedet for dig, der elsker kærlighedshistorier. Her samles læsere af alle slags kærlighedshistorier for at dele læseoplevelser med hinanden. Følg os på facebook, instagram og bloggen. LOVEBOOKS er en del af Lindhardt og Ringhof Forlag, og vi stræber efter at udgive og digitalisere de bedste bøger inden for romancegenren. Vi guider dig til de bedste læseoplevelser – uanset om du er til historiske dramaer, fantasy, chick-lit eller bare en god kærlighedsroman.