Fagbøger Børnebøger Carlsen

Hjælp din teenager med at få styr på økonomien

Hjælp din teenager med at få styr på økonomien

Har din teenager styr på det dér med penge?

På trods af adskillige indsatser for at styrke unges viden om økonomi taler tallene deres tydelige sprog om, at alt for mange stadig havner i økonomiske vanskeligheder. Vil du gerne give din teenager den bedst mulige start på livet som ansvarlig for egen økonomi? Så er der hjælp at hente her!

Sådan bliver du rig af Karsten Engmann Jensen er en ny bog, der hjælper unge med at få styr på alt fra rudekuverter til e-Boks – og som forklarer ulemperne ved eksempelvis at tage kviklån bare for at få råd til den sidste nye iPhone.


Økonomiguide med tips og tricks om penge: Fra ansættelseskontrakter til selvangivelse

økonomi, sådan bliver du rig, Karsten Engmann Jensen, budget, flytte hjemmefra, Sådan bliver du rig forklarer økonomisk rådgiver og foredragsholder Karsten Engmann Jensen på en let og overskuelig måde vigtig viden om blandt andet job, skat og hverdagsøkonomi uden at lyde som den sure forælder eller den belærende bankrådgiver. Bogen gennemgår alt fra ansættelseskontrakter til selvangivelser, og samtidigt fungerer den som et glimrende opslagsværk med tips, tricks og tjeklister til alt, hvad der har med penge at gøre.

økonomi, sådan bliver du rig, Karsten Engmann Jensen, budget, flytte hjemmefra, Og penge har stor betydning, hvad enten vi vil det eller ej. Som Karsten Engmann Jensen skriver i forordet til bogen, så giver penge mulighed for at gøre drømme til virkelighed – men på samme måde kan mangel på penge også resultere i, at man må nøjes med at drømme.

Derfor skal titlen Sådan bliver du rig forstås på den måde, at hvis man har styr på sin økonomiske situation, så bliver man både rig på overblik og sikkerhed i sin dagligdag, men samtidigt får man også frihed til at gøre de ting, man drømmer om. Penge er nemlig frihed. Frihed til at rejse, til at forkæle sig selv og til at leve livet fuldt ud.

Karsten Engmann Jensen har blandt andet arbejdet som økonomisk ekspert for DR, Børsen og Danmarks Nationalbank, så han ved om nogen, hvad han snakker om. Derudover har han tidligere udgivet bøgerne Overskud og Boost din opsparing med aktier. På sin hjemmeside pengeministeriet.dk giver Karsten Engmann Jensen desuden flere råd til at håndtere privatøkonomien. 


Sådan bliver du rig af Karsten Engmann Jensen

økonomi, sådan bliver du rig, Karsten Engmann Jensen, budget, flytte hjemmefra,

Den perfekte gave til den unge, som eksempelvis lige har fået sit første job eller er flyttet hjemmefra og derfor har brug for en god økonomiguide.

Karsten Engmann Jensen fortæller på overskuelig vis med tjeklister og illustrationer, hvordan man som ung skal håndtere alle situationer, hvor penge er involveret, hvad enten der er tale om job, skat, forbrug, investeringer eller iværksætteri.

Tag et kig i en gratis læseprøve her!

Du kan låne Sådan bliver du rig af Karsten Engmann Jensen på biblioteket.