Bøger til unge Børnebøger Fantasy til børn og unge Inspirationslister og guides Skønlitteratur

Hekseri, mystik og spænding – bøger til unge, modige læsere

Hekseri, mystik og spænding – bøger til unge, modige læsere

Er din tween eller teenager vild med spænding, magi og mystik? Her er tre nervepirrende bøger til unge, modige læsere – perfekt underholdning til en kold og mørk vinterdag.

Udyret af Peternelle van Arsdale

Hvad nu, hvis du altid har troet, at du var god – men at du i virkeligheden havde det onde i dig?

Udyret er en mørk fortælling om at tro på sig selv. Alys har svært ved at sove om natten, så hun går i stedet tur på engene omkring den lille landsby, som hun bor i. En nat passerer hun et smukt tvillingepar, som har kurs mod landsbyen.

Næste morgen finder Alys alle voksne i landsbyen døde. Hun ved, at de smukke tvillinger er de skyldige. Hun ved – uden at nogen fortæller hende det – at tvillingerne er sjæleædere. De suger livet ud af deres ofre. Hun ved det, fordi hun selv kan mærke sulten flå i hende.

Alder: 12+

udyret_burned

Bestil bogen her eller se den gratis læseprøve her

Heksens forbandelse af Line Kyed Knudsen

“Huset er stille. En ugle tuder, og bladene rasler udenfor. Jeg kigger ned på Luna, der ligger i barnesengen i den anden ende af værelset. Jeg kan høre hendes åndedræt og lægger mig ned på ryggen. Lukker øjnene og prøver at slappe af i kroppen. Jeg ligger helt stille i overkøjen. Men så stivner jeg.”

Heksens forbandelse er en nervepirrende, superspændende ungdomsgyser. Frederiks kusine, Liv, ligger i koma efter en ulykke på familiens ødegård i Sverige. Da Frederik og hans familie tager på weekend deroppe, sker der mærkelige ting, og hans lillesøster Luna opfører sig underligt. Frederik begynder at tvivle på, om det med Liv virkelig var en ulykke. Allerede første nat i ødegården går det galt …

Alder: 12+

Heksens forbandelse_burned

Køb bogen her eller se den gratis læseprøve her

The Graces af Laure Eve

En mystisk og dyster roman med et vildt twist og et overnaturligt mysterie i centrum.

Familien Grace holder hele byen fanget i deres mystiske spind, og River vil gøre alt for at blive venner med dem. Men hvor langt vil hun gå? Og hvorfor er det så vigtigt for hende at komme tæt på dem og finde ud af, om rygtet om deres magiske kræfter holder stik?

“Slutningen vil give læseren lyst til straks at bladre om og læse romanen forfra for at beundre alle de spor, man overså første gang. Stærk roman.” – Kirkus, starred review

“Der er allerede masser af buzz om denne her, og den fortjener det. Den nye pige, River, er besat af de glamourøse Grace-søskende, som måske og måske ikke er hekse. Vidunderligt dyster, man bliver afhængig.” – The Bookseller

Alder: 13+

The Graces

Køb bogen her eller se den gratis læseprøve her nervepirrende ungdomsbøger, nervepirrende ungdomsbøger. nervepirrende ungdomsbøger.

Nervepirrende ungdomsbøger