Børnebøger Carlsen

Guide: Hyggelige juleaktiviteter for hele familien

December er på mange måder årets hyggeligste måned. Tænk bare på de mange julelys, de pyntede butiksvinduer og duften af lune æbleskiver og frisk gran.

Men december er også en travl måned med mange sociale arrangementer og praktiske gøremål. Derfor kan det være rart engang imellem at tage en pause fra det hele, blive hjemme og fordybe sig i juleaktiviteter sammen med sine nærmeste.

Kreativt samvær giver ro i årets travleste måned

Sabine Lemires Julebogen er fuld af inspiration til hyggelige ting, som I kan lave sammen i løbet af december, bl.a. klippe-klistre-pynt, opskrifter på klassisk julebag og gode tips til hjemmelavede gaver. Med bogen i hånden kan I sammen starte nye traditioner og skabe en fin og personlig jul.

I kan f.eks. lave denne søde pakkekalender af tændstikæsker fra Julebogen sammen.

Materialer: 24 sm. tændstikæsker, lim, stempler med tal, stempelpude og papir (35,5 x 6 cm) Værktøj: Saks

Lim tændstikæskerne sammen 6 og 6 i fire stabler. Lim de 4 stabler sammen til en stor æske. Lim papiret rundt om æskens sider og top. Lav tal på æskernes ender med stemplerne. Fyld kalenderens æsker med slik og småting.

julekalender

Du kan købe Julebogen hos din boghandler eller her.

julebogen

I Lisbeth Damgaards Jul – sådan laver du julepynt kan I også finde ideer til julens hyggeligste sysler. Bogen viser bl.a., hvordan man laver metalstjerner af fyrfadslys, korkprop-nisser, julepynt af perler og søde kogledyr. Alle aktiviteterne er inddelt i sværhedsgrader fra 1-5, så børn helt ned til fire år sagtens kan være med.

Der er ikke noget mere hyggeligt end levende lys i den mørke tid. I kan nemt lave fine lanterner fra Jul – sådan laver du julepynt og stille dem i haven, på altanen eller i vindueskarmen.

Materialer: Syltetøjglas i forskellige størrelser, madpakke- eller silkepapir, æggehvide
Værktøj: Avispapir, saks

Lanterne med mønster af mad-/silkepapir
Klip små hjerter/cirkler/trekanter/træer, eller hvad du har lyst til at dekorere din lanterne med. Læg dem klar. Slå et æg mod en kop, så skallen går i stykker, hæld kun æggehviden op i koppen, gem æggeblommen til noget andet. Pisk med en gaffel æggehviden lidt sammen. Æggehviden er din lim. Nu kan du dyppe figurerne i koppen, de må gerne blive helt våde. Sæt dem på lanternen. Nu mangler den kun at tørre. Sæt et lys i den.

screen-shot-2016-11-18-at-13-15-36

Du kan købe Jul – sådan laver du julepynt hos din boghandler eller her.

jul

Syng julen ind med smukke sanghæfter

En anden dejlig aktivitet, som særligt hører julemåneden til, er at synge sammen. Udvalget af fine salmer og sjove julesange er stort, og hvis det kniber med at huske teksten, kan I tage vores smukt illustrerede sanghæfter til hjælp.

Mads Berg har med Julens salmer og sange samlet de bedste julesange og salmer i en fin æske med 10 sanghæfter, så der er en til hvert familiemedlem plus lidt ekstra til vennerne – lige til at tage frem og bruge igen år efter år!

Hvis I har lyst til at synge julen ind allerede nu, så er her en smagsprøve fra Julens sange og salmer:

screen-shot-2016-11-18-at-11-36-55

Du kan købe Julens sange og salmer hos din boghandler eller her.

julens-salmer-og-sange

Motion til lattermusklerne

Når man har klippet og klistret og sunget og spist godter hele dagen, så trænger man som regel til at ligge lidt ned. Og findes der noget bedre end at ligge og slå mave, mens nogen læser sjove og skøre julehistorier højt for en?

I vores flotte samlede udgave af Kim Fupz Aakesons julehistorier, får I tre julefortællinger med både rensdyr og julemænd og masser af humor for de 4-99-årige.

Du kan købe Fupz store julebog hos din boghandler eller her.

fupz-store-julebog


Kom i julestemning med disse skønne julebøger