Børnebøger

Godnatlæsning: 8-11 år

Godnatlæsning for de ældre børn betyder mere handling og mere viden – og rigtig ofte betyder det mere humor, som mor og far også kan få et godt grin ud af. Det bliver bestemt ikke kedeligere at dele børnenes godnathistorier, når de bliver ældre. Tværtimod.

Vi har samlet en perlerække af sjove bøger med fine budskaber: I kan blandt andet grine af den onde numsekløe, følge Victoria Rose som er skilsmissebarn, læse om motorcykelbanden Helles Øgler som Iqbal Farooq blandt andet møder i ét af sine mange eventyr – og så kan I læse om Niels Bohr, som både modtog Nobelprisen og var med til at udvikle atombomben.

Gode bøger til de 8-11-årige

Shane Hegarty: Dunkellyst 1 – Fabeljægeren

h9788711344507Der er byer, hvor grænsen mellem monstrenes – som altså faktisk hedder fabler – og vores verden er meget tynd. En af de byer hedder Dunkellyst. Og her bor Finn, der er søn af den sidste tilbageværende fabeljæger. Hvilket vil sige, at han en dag snart selv vil være den sidste tilbageværende fabeljæger.

Der er bare lige det … han er ikke så god til det. Direkte uduelig, ville nogle af de andre i Dunkellyst måske sige. Og ved et usandsynligt uheldigt sammentræf er fablernes skrækindjagende leder ved at forberede et angreb på menneskenes verden, som skal finde sted i … Dunkellyst.

Heldigvis er Finn ikke helt alene. Han har sin far (trods alt) og mor og farens ven hr. Glad til at hjælpe sig. Der er også kommet en ny pige til byen, som hedder Emmie, og som måske ved lidt mere om monstre – øh, fabler! – end hun siger …


 

Gitte Løkkegaard: Victoria Roses to liv

Victoria Rose COVER.inddVictoria Rose er 11 år. Hun bor på skift hos sine forældre, som er skilt, og er vant til at pakke sit liv sammen hver fredag og bytte voksne, papsøskende, værelse og rutiner ud.

Victorias elskede farfar er kommet på plejehjem pga. en blodprop, og det er hårdt for Victoria, som har brugt ham og hans kolonihavehus, Roselyst, som helle i sit pendlerliv. Nu skal huset sælges!

Victorias bedste ven, Storm, er også skilsmissebarn og lever med alle de samme udfordringer som Victoria. Storms mor er skuespiller, og en aften er han og Victoria i teatret, hvor Storms mor er med i en Ronja Røverdatter-forstilling. Pludselig føler Victoria, at Ronja taler direkte til hende, og hun får en ide: Hun vil ændre det uudholdelige (pendlerlivet) og flytte ud i Roselyst sammen med Storm, og så må forældrene bo der på skift. Lidt ligesom Ronja og Birk, som flygter ud i Mattis-skoven …


 

John Kenn Mortensen: De utilpassede

h9788711359808Der sker noget nede på Lolland … Det er for alvor slut med at dø af kedsomhed på en af omegnens roemarker.

Først var Johan og Jacob bedste venner, og Johan var hemmeligt forelsket i Dorthea. Så satte Jackie ild til Frederiksens møbelbutik, samtidig med at byen nærmest gik neden om og hjem, fordi folk er blevet arbejdsløse. Sikke en ballade. Og lige når man tror, at det ikke kan blive værre, så forsvinder alle byens voksne – for kort tid efter at vende tilbage som frådende og blodtørstige vampyrer, som for enhver pris skal have blod.

Når så ens bedste ven så oven i købet bliver forvandlet til et mindre aggressivt, men ikke des mindre, et vampyrbarn, så er fanden da for alvor løs, og når byens bad boy forstår at imponere ens udkårne, så er det måske efterhånden på tide at tage affære … måske! Johan er ikke ligefrem handlingens mand eller dreng, men på et eller andet tidspunkt er det måske på tide at blive voksen, selv om det ikke altid er lige let, når man bor på Lolland og er omgivet af vampyrer.


 

Rikke May Kristthorsson: Ind til kernen – eventyret om Niels Bohr

Niels Bohr cover.inddDen danske fysiker Niels Bohr fremsatte i 1913 en ny atomteori, som ingen tidligere havde tænkt på. Fysikere rundt omkring i verden troede nærmest, at noget var gået galt for ham, for hvis den var rigtig, måtte man opfatte virkeligheden på en ny måde. Men Niels var ikke i tvivl. Og ni år senere fik han Nobelprisen – verdens mest fornemme forskerpris – for sin teori.

Hans teorier var også med til at bane vejen for udviklingen af atombomben, selv om det gik imod hans tanker om fred, åbenhed og samarbejde. Men frygten for, at Hitler skulle komme først med atombomben, fik Bohr til at gå med i laboratoriet. Han brugte resten af sit liv på at arbejde for fred i verden.

Niels Bohr var en af Danmarks største videnskabsmænd og en forundelig beskeden og menneskekærlig mand. Hans forskning inden for fysikken ændrede vores syn på verden – og hans største resultater fik på godt og ondt konsekvenser for hele verden.


 

Jacob Riising: Karmaboy – kometen og den onde numsekløe

h9788711454381Niller er en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej. En komet, der ikke bekymrer andre end ham. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans pakeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogle kunder. Men Niller er ikke ligeglad, for det er der, han har levet alle sine 11 år. Men Niller er også en dreng, der ikke tør så meget, lige indtil hans bedste ven Tykke losser ham bagi og siger, at han skal være superhelten Karmaboy. Men kan gode gerninger stoppe en komet?


Manu Sareen: Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot

untitled“Æh, hvad så dér? Det er da terroristerne fra tv!” – råber Sjoko fra 9. klasse, da han ser Iqbal og hans lillebror Tariq i skolegården. Det er dagen efter det store brag, der fik jorden til at ryste under Nørrebro.
Iqbal har aldrig været en ørn til fysik, men med hjælp fra Tariq og noget gammelt viskelæder, kontaktlim samt en håndfuld grannåle kommer der alligevel mere fut i fysikforsøget end egentlig planlagt. Eksplosionen kommer oven i købet i tv’s nyhedsudsendelse, og mens livet går sin vante gang hos familien Farooq hjemme i opgangen i Blågårdsgade, er skumle kræfter mere end almindeligt interesserede i den
formodede hemmelige eksplosionsformel…

 

Line Kyed Knudsen: K for Klara 7 – Synd for dig

h9788711347997Klara har snart fødselsdag. Hun ønsker sig en kanin. Ligesom den Rose har. Men Klaras far har mistet sit arbejde. Og hendes forældre skændes hele tiden om penge. Klara synes, hun bliver nødt til at ønske sig noget mere fornuftigt end et kæledyr …

Så en dag sker der noget. Noget slemt!

Dette er syvende bog i serien om Klara. Mange af de 8-11-årige piger vil selv kunne læse bøgerne, men der er næsten garanti for gode snakke for enden af højtlæsningen af Line Kyed Knudsens bøger, der rammer rent ned i pigernes dilemmaer, følelser og spørgsmål.