Børnebøger

Godnatlæsning: 3-6 år

Godnatlæsning for børn er virkelig kvalitetstid. Her er der tid og ro til nærvær og her kan man fordybe sig i en historie sammen: Fortælle, forklare, spørge og svare. Bøgernes forunderlige verden kan både tilfredsstille børnenes fantasi og samtidig udvikle den i nye retninger.

I børnebøger er verden god, og det er dejligt at blive puttet med rare, søde, spændende og sjove historier. Her har vi samlet nogle børnebøger med lidt mere historie i end bøgerne i Godnatlæsning: 2-5 år. De er nemme at komme i gang med og er allesammen flot illustreret. Der er klassiske eventyr, der er bøger, hvor man aktivt skal være med, og der er historier, som giver ideer til dialogisk læsning.

Vil du vide mere om, hvordan man som voksen kan give børnene endnu større udbytte af bøgerne, så læs redaktør Gitte Ladefogeds indføring i dialogisk læsning her.

Gode bøger til godnatlæsning

Den forkerte historie

Den forkerte historie Cover.inddDer var engang en far og en mor, som havde to børn, der hed Jørgen og Jette. Jørgen og Jette var meget søde. De havde desværre bare nogle lidt uheldige vaner, og derfor gjorde de af og til deres far og mor ret kede af det. Hov, nej, vent nu lidt. Det her er jo den forkerte historie. Om igen: Jette og Jørgen har nogle meget søde og velopdragne forældre – for det meste, for de to kan også blive noget så rygende uvenner over noget så kedeligt som en peberkværn!

Verden er vendt helt på hoved i denne fine læse-billedbog af Jan Mogensen, og Jette og Jørgen har travlt med at få mor og far til at enes.


 

Flunkerne tager til fest

Flunkerne tager til festFlunkerne har lært rigtig meget om os mennesker på deres rejser til Jorden. Men nu vil de gerne vide, hvordan vi morer os. De vil deltage i vores vigtigste fester, festivaler og højtider, for de har fundet ud af, at vi her på Jorden altid har været glade for at fejre de mærkedage, vi har i kalenderen. Flunkerne elsker fest og farver, så vores fester er lige noget for dem.

Tag til fest med flunkerne og mor dig sammen med dem, mens du løser spændende opgaver. Men hold øje med flunkerne, for som du ved, er de frække – og nogle er mere frække end andre! Hjælp med at holde styr på dem, så de ikke ødelægger vores fester med al deres ballade.


 

De tre bukke bruse og tre andre klassiske eventyr

Godnatlæsning eventyrDenne bog er et smukt eventyrsamlebind, der indeholder fire klassiske og populære eventyr, hvor de alle er ny-illustreret af danske tegnere. Bogen indeholder også ideer og hjælp til dialogisk læsning, hvilket er en meget anvendt metode for højtlæsning i daginstitutionen, fordi den fremmer udviklingen af børns ordforråd og styrker deres evne til at forstå og genfortælle en historie.


PIXI-ekspeditionen – jorden rundt i 12 bøger med Jonas og Molly

Pixi-ekspeditionen COVER.inddJonas og hans moster tager på ballontur. De møder den søde og ulykkelige søpapegøje, Gøj, som er ude og lede efter en historiefortæller. De tager Gøj med på deres ballonfærd, hvor de kommer vidt omkring fra Saharas varme ørken til den tørre savanne til kolde snelandskaber i Sibirien og rismarker i Kina. 12 steder lander de, og hvert sted hører de en spændende historie. Gad vist om Gøj ikke kan bruge alle de spændende historier til noget?

Bogen er i et stort format med et verdenskort, og du kan se hvordan den ser ud på  Carlsens facebook.

 


 

Bamses kæmpe store bog

NY Bamses kaempestore bog-Cover.indd

Bamses kæmpestore bog bringer nostalgien frem i enhver Bamse-fan og vækker glæde hos nye Bamse-læsere. Det er et dejligt samlebind med syv historier om Bamse, Kylling og Ælling spækket med flotte fotografier fra tv-serien.

 

 

 

 


Velbekomme, hr. Struganoff – en bog om modsætninger

h9788711381915En spritny bog om den søde hr. Struganoff, som elsker mad. Denne gang vågner hr. Struganoff og er så forfærdelig sulten. Han må straks have sig en sandwich! Men skal han tage den STORE eller den LILLE bolle? Er den TYNDE pølse bedre end den TYKKE pølse? Og smørkrukken, som før var FULD, viser sig desværre at være TOM … Mon hr. Struganoff nogensinde får den sandwich?

Dette er en tydelig og farvestrålende bog om modsætninger og den altid madglade hr. Struganoff.

 

 


De største hits

h9788711408780Er det smart at kunne flere sprog? Kan det betale sig at gå i skole? Er det sjovt at se nogen spille trompet i tv? Hvad er kålroulader? Får man altid skæld-ud, hvis man stjæler sin mors tørresnor? Varer julen hele året?

Disse og andre livsvigtige spørgsmål får man svar på i dette vedoplagte samlebind, som er sjovt skrevet af Kim Fupz Aakeson og flot illustreret af Rasmus Bregnhøi.

 

 


Hr. Wilders stjerne

Hr Wilders stjerne COVER.inddHr. Wilders har lige siden han var lille ønket sig sin egen stjene, og en dag tager han sagen i egen hånd og bygger en stige, der kan bringe ham helt op til himlen og stjernerne.

Endelig føler hr. Wilder sig komplet, men for stjernen er det ikke særlig godt, for selv en stjerne kan længes hjem.

 


 

Læs også Carlsens andre anbefalinger af bøger til godnatlæsning, fx Godnatlæsning: 2-5 år