Børnebøger

Godnatlæsning: 0-2 år

Hvornår skal man begynde at læse højt for sit barn? Svaret er, at det kan du gøre lige fra 3-4-måneders-alderen. Selv om de mindste ikke forstår ordene, så er det hyggeligt og beroligende for dem at sidde på dit skød og høre din stemme, mens I sammen kigger billeder, peger og vender sider. Vi har samlet nogle af de fineste børnebøger til inspiration.

Gode bøger til højtlæsning for de allermindste

I Hej Plet! får du en bog med indbygget hånddukke. Du kan fra bagsiden af bogen få hånden ind i Plet-bamsen, så du kan få den til at nikke, klappe og vinke, mens du læser. Handlingen? Den er simpel, men perfekt til de mindste: Hundehvalpen Plet kigger frem fra sit hundehus og spørger, om man kan vinke, holde sig for øjnene, klappe i hænderne, røre ved næsen og nikke med hovedet ligesom ham og hans venner.

Carlsen logo


Min rør og føl bog om tal er en lille fin bog med masser af glimmer og ‘rør og føl’-effekter, som det lille barn kan udforske med hænderne. Her kan I tælle og øve jer på tallene – eller bare tale om de fine enkle fotografier i bogen. Den er meget solid, så den kan godt tåle at blive tygget lidt i, kastet lidt med og siddet lidt på. Bogen er en del af en serie med små bøger, som har “røre og føle-elementer”.InDesign PDF Preset: Penguin_PDF_Jackets_Coated39

I samme serie kan du også få Min rør og føl bog om farver og former , hvis I hellere vil tale om farver og former end tælle. Bogen har også en masse glimmer og de samme gode ‘rør og føl’-effekter, som barnet kan lege med og føle på. Der er masser af bøger i serien – tjek også: Ord, Gården, Traktor, Dyr, Legetøj, Vilde dyr, Maskiner, Dyreunger, Søde dyr, Kæledyr, Dyr på gården, Gårdens maskiner, Mad, Hvalpe og killinger og Seje maskiner. Kan købes hos boghandleren eller direkte hos Carlsen.

h9788711333976


Sikke en larm i junglen er en tællebog med lyde. Bogen har sådan et lydpanel ude i højre side, hvor man trykke for at høre nogle af junglens dyr larme. Måske lidt meget interaktivitet og lyd lige inden sengetid, men den er så hyggelig at sidde med. Da det er en tællebog, er der også lagt op til at man taler om, hvor mange af de forskellige slags dyr der er på siderne m.v.

h9788711333174


Rasmus Klump passer en hvalunge og andre historier er et Pixi-samlebind. En lille tyk Pixi-bog med 8 originale historier om Rasmus Klump og alle hans venner af Carla og Vilhelm Hansen. Så burde der være historier nok til at selv den friskeste lille pyjamas-unge bliver klar til at sove.

Mit lille RK passer en COVER.inddIndeholder følgende historierRasmus Klump passer en hvalunge, Rasmus Klump besøger bedstefar, Rasmus Klump hjælper postbudet, Rasmus Klump hos grisene i troldeskoven, Rasmus Klump møder en kinesisk fætter og en ny nabo, Rasmus Klump bygger en kane, Rasmus Klump på troldejagt, Rasmus Klump er opfinder.

Vi kan også anbefale Rasmus Klump-app’en, hvis du synes, at det er hyggeligt med små spil og film på ipad eller telefon. Nok mest til de 2-årige og de lidt større. App’en er gratis, men der kan købes ekstra spil, film og bøger i app’en, som heldigvis har børnesikring, så børnene ikke selv kan købe.

Find Rasmus Klump i Apples app store til iPad eller iPhone eller på Google Play til android.

 

Læs også: Godnatlæsning: 2-5 år