Børnebøger Carlsen

Gå ikke i julepanik – De bedste bøger til din teenager

julegaver, børnebog, børnebøger,

Ved du ikke, hvilken bog der passer bedst til din 13-årige nevø eller din Netflix-elskende datter på 16? Gå ikke i panik. Her er vores guide til nogle af årets bedste bøger til unge. Fra fængende fantasy til store kærlighedshistorier og spændende pageturnere – der er noget for enhver smag.

Har du lyst til flere forslag, kan du gå på opdagelse på julepanik.dk, hvor du også kan vinde en kæmpe bogpakke. Du er også altid velkommen til at skrive til os på Facebook og få inspiration til gode læseoplevelser.

God læselyst – og god jul!

Bøger til dig, der elsker fantasy og dystopi


Knivens stemme

af Patrick Ness

Chaos Walking 1 - Knivens stemme

Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj. En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan gøre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed.

De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil overleve.

Du kan finde Knivens stemme online her eller hos din lokale boghandler. Læst et uddrag af Knivens stemme her


Tornenes sprog – Midnatsfortællinger

af Leigh Bardugo
tornenes sprog, mitnatsfortællinger, tornenes sprog - midnatsfortællinger, leigh bardugo, six of crows, kragens kald, det korrupte rige, ya, young adult, fantasy

Glem alt om prinsen på den hvide hest og historier, der slutter med et bryllup. I Bardugos mørke eventyrverden tager pigerne skæbnen i egen hånd. Seks fortællinger fra Grishaverset fyldt med blodtørstige uhyrer, hekse, prinser og magiske væsner, der tørster efter magt, hævn og kærlighed.

Her tager pigerne sagen i egne hænder og begiver sig ud på farlige rejser, der meget vel kan koste dem livet, men som også kan få afgørende betydning for deres liv og lykke. Og de er ikke alle rene af hjertet …

Du kan finde Tornenes sprog – Midnatsfortællinger online her eller hos din lokale boghandler. Læst et uddrag af Tornenes sprog her


Kragens kald

af Leigh Bardugo

Six of Crows 1 - Kragens KaldDu er måske vant til at binge serier, men hvad med at kaste dig over en duologi i stedet? Six of Crows er fyldt med fart og spænding, og du kan ovenikøbet binge bøgerne uden at skulle vente på at de udkommer.

Det kriminelle geni Kaz har en drøm om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt. Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de kriminelle vil røre ved. Kaz sammensætter et højst usædvanligt hold af mindre respektable forbrydere fra underverdenen til missionen.

Du kan finde Six of Crows 1 – Kragens kald online her eller hos din lokale boghandler. Læst et uddrag af Kragens kald her


Og havet var vores himmel

af Patrick Ness

Og havet var vores himmel, Patrick Ness, YA, Young adult, MonsterBathsheba og de andre hvaler lever og ånder for at jage. De kæmper en endeløs kamp mod mennesket. Men en dag – da de angriber et af menneskenes skibe – finder de ikke blot det sædvanlige bytte. De finder et menneske, som bærer på den største hemmelighed af alle, og for første gang kommer hvalerne på sporet af ham – monsteret, myten, djævelen selv

…  Nu påbegynder den ultimative jagt på det onde, og når den er forbi, vil verden være forandret for altid.

Og havet var vores himmel online her eller hos din lokale boghandler. Læs et uddrag af Og havet var vores himmel her

LÆS OGSÅ: Når drømmen om et forfattermøde bliver til et mareridt

Bøger til dig, der elsker kærlighedshistorier


Hvis det er os

af Becky Albertalli og Adam Silvera

hvis det er os, adam silvera, becky albertalli, ya, young adultBen er en drømmer – såret og i gang med at sende ekskærestens ejendele retur efter deres break up. Arthur er i New York for første gang for at arbejde sommeren over – og kæmper for at føle sig hjemme. Første gang de ser hinanden, støder de bogstaveligt talt sammen på et posthus. Derefter finder de hinanden igen ved hjælp af Craigslist.

Måske er det skæbnen, men efter en række katastrofale første dates, bliver de måske nødt til at se i øjnene, at universet skulle have blandet sig helt udenom.

Du kan finde Hvis det er os online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af Hvis det er os her


Hvis bare du var min

af Jenny Han
Hvis bare du var min, netflix, jenny han, ya, young adultLara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng. Det ville jo alligevel ikke blive til noget. I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen. Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden.

Men en dag opdager Lara Jean, at hendes breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden, hvilket får hendes tidligere forelskelser til at konfrontere hende med, hvad i al verden der foregår, og hvad de breve skal betyde.

Du kan finde Hvis bare du var min online her eller hos din lokale boghandler.  → Læs et uddrag af Hvis bare du var min her


Leah på Offbeatet

af Becky Albertalli

Leah på offbeatet, LovebooksSom trommeslager i et band har Leah intet problem med at finde takten – men det er ikke helt så let i det virkelige liv. Hun elsker at tegne, men tør ikke vise sine tegninger til nogen. Og selvom hendes mor ved, at hun er biseksuel, har Leah endnu ikke fortalt det til sine venner – ikke engang til sin bedste ven Simon, som er homoseksuel.

Afslutningen på high school nærmer sig, der er spændinger og uro blandt vennerne, og det går efterhånden op for Leah, at hun måske er ved at forelske sig i en af dem.

Du kan finde Leah på Offbeatet online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af Leah på offbeatet her


Fordelen ved hemmelige forelskelser

af Becky Albertalli
17-årige Molly Peskin-Suso ved alt om at være hemmeligt forelsket. Hun har prøvet det 26 gange. For selvom hendes tvillingesøster Cassie siger til hende, at hun skal kaste sig ud i det, så tør Molly ikke risikere at blive afvist. Hun er forsigtig. For det skal tykke piger altid være.

Men så dukker Will pludselig op. Han er sjov, flirtende og muligt kæreste-materiale. Og med ham kan Molly måske få sit første kys. Men der er også Reid. Mollys nye kollega. Ham kan hun da umuligt falde for. Vel?

Du kan finde Fordelen ved hemmelige forelskelser online her eller hos din lokale boghandler. Læs et uddrag af Fordelen ved hemmelige forelskelser her 


Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder

af Benjamin Alire Sáenz
Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder

Dante og Aristoteles er meget forskellige. Og måske kan en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv. Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme, latter.

De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted. Dette er historien om to drenge, Ari og Dante, der må lære at tro på hinanden og på styrken af deres venskab, hvis de nogensinde skal blive mænd.

Du kan finde Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder online her eller hos din lokale boghandler.  Læst et uddrag af Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder her

LÆS OGSÅ: Kristina Aamands nye roman rammer der, hvor det gør ondt

Bøger til dig, der er vild med rå realisme


Mørke rum

af Kristina Aamand
Mørke rum, Kristina Aamand, YASophia starter på Klinikken for seksuelle overgreb. Maysun tror, hun har regnet formlen ud på det gode liv. Langt borte får Parvati et ægteskabstilbud, men kan hun leve op til de krav hendes mand stiller? Elias, Sophias storebror, er fornuftig og ansvarlig, og drømmer om Nanna, men da han endelig er alene med hende bliver drømmen til et mareridt.

Og så er der pigen, der ligger alene, indtil døren til hendes værelse går op, og hun forsvinder ind i det mørke rum.

Du kan finde Mørke rum online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af Mørke rum her


21 måder at dø

af Sarah Engell

21 måder at dø, sarah engell, ya, young adultDa Stella og Amalie bliver uvenner, går Stella fra at være en af skolens mest populære piger til at være en social taber. I løbet af ingen tid får Amalie vendt klassen mod hende, og hun skyer ingen midler. Stella er forsvarsløs og kan ikke andet end se til, mens hendes hadeside får flere og flere likes.

Stella kan mærke, hvordan hun langsomt dør indvending. Hun føler ikke, at hun har noget tilbage, så det er jo bare at vælge en af de 21 måder at dø, som hun har listet op.

Du kan finde 21 måder at dø online her eller hos din lokale boghandler. Læs et uddrag af 21 måder at dø her


Provinspis

af Ditte Wiese
Provinspis, Ditte Wiese, YA, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøgerIda lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.

Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende … er en selv?

Du kan finde Provinspis online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af Provinspis her  


Hvor solen skinner om natten

af Annie Bahnson

hvor solen skinner om natten, annie bahnson, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger Freddy og Lulu rejser til Grækenland, da de er blevet studenter. De længes efter nogle ugers frihed, inden det nye studieliv med nye forpligtelser skal begynde – i hvert fald for Freddy, hvis liv allerede er nøje planlagt. Habib flygter fra Syrien for ikke at ende i Assads hær. Kursen er sat mod Danmark, hvor han håber at blive genforenet med sin kæreste, Jamil, som også er flygtet fra det regime, hvor homoseksualitet er en dødssynd.

Habib, Freddy og Lulus veje mødes og viser dem, at frihed ser forskellig ud, afhængig af, hvem der stræber efter den.

Du kan finde Hvor solen skinner om natten online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af Hvor solen skinner om natten her


For evigt. Måske

af Anica Mrose Rissi
For evigt. Måske, YA, young adult, Anica Mrose RissiDa Betts møder Aiden, bliver hun øjeblikkeligt forelsket. Aiden er der altid for hende. Betts’ veninde, Jo, mener ikke, at det er kærlighed. Hun mener det er usund kærlighed.

Veninderne glider fra hinanden. Betts kan ikke holde ud at høre Jo tale dårligt om Aiden. Men Jos ord gør alligevel indtryk. Der er nogle ting ved Aiden, som er mindre rare. Ting, der i starten er okay, men som til sidst bliver kvælende og omklamrende. Og voldelige …

Du kan finde For evigt. Måske online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af For evigt. Måske her   LÆS OGSÅ: Solen er også en stjerne kommer som film med Riverdale-stjerne på rollelisten


Mellem os 

af Glenn Ringtved & Jesper Wung-Sung & Kim Fupz Aakeson & Laura Marie Ringo & Sarah Engell & Sebastian Bune & Stine Haynes & Thomas Korsgaard & Tomas Lagermand Lundme

Mellem os, teenager, teens, bøgerHvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familimedlemmer.

Mellem os er en novellesamling med bidrag fra ti danske forfattere, som alle forholder sig til familien.

Du kan finde Mellem os online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af Mellem os her


Valget

af Sarah Engell

Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed?

18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for.

Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg rykker tættere på.

Du kan finde Valget online her eller hos din lokale boghandler. Læs et uddrag af Valget her


Fuglemanden

af Sarah Engell

Fuglemanden, Sarah Engell, Lilian Brøgger, psykisk sygdom,Fuglemanden en smuk og fængslende grafisk roman om den 17-årige Barbara og hendes kamp mod en psykisk sygdom, der langsomt sniger sig ind på hende. Skrevet af Sarah Engell og illustreret af Lilian Brøgger.

Jeg ved ikke, hvorfor det startede. Det kom snigende, som tåge

Først fuglene, som ingen andre kunne se. Så stemmen, der talte højere og højere. Indtil han en dag sad på min seng. Fuglemanden.

Du kan finde Fuglemanden online her 

Læs et uddrag af Fuglemanden her

Bøger til dig, der elsker Riverdale


Alt dette er sandt

af Lygia Day Peñaflor

Lygia Day Peñaflor, YA, young adult, alt dette er sandtDa Miri Tan og hendes tre venner får chancen for at møde forfatteren til deres yndlingsroman, lægger de en plan for at komme helt tæt på deres store idol, men i deres møde med forfatteren sker der noget, der vender op og ned på alt. De havde aldrig forestillet sig, at deres dybeste hemmeligheder skulle ende i hendes næste bog.

Ingen af dem kan helt begribe, hvad der er sket, men en ting er sikkert: Forfatterens næste bog får altødelæggende konsekvenser for fire venner

Du kan finde Alt dette er sandt online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af Alt dette er sandt her


Hazel Wood

af Melissa Albert

Hazel Wood, Melissa AlbertAlice og hendes mor har været på farten det meste af livet i et forsøg på at holde sig et skridt foran det kulsorte uheld, som altid har forfulgt dem. Alices mormor er enspænder og kultforfatter til en samling dystre eventyr. Da hun pludselig dør på sit gods, Hazel Wood, går det for alvor op for Alice, hvor uheldig man kan være.

Hendes mor bliver bortført af et væsen, som hævder at være fra den grusomme, overnaturlige eventyrverden, som Alices mormor har skabt, og det eneste spor, Alice har, er en seddel med beskeden: “HOLD DIG VÆK FRA HAZEL WOOD.”

Du kan finde Hazel Wood online her eller hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af Hazel Wood her


En af os lyver

af Karen M. McManus

En af os lyver, karen m. macmanusAlle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem. En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning, men en af dem kommer ikke ud af lokalet i live.

Men hvem har slået Simon ihjel? Det viser sig hurtigt, at han havde planlagt at poste noget saftig sladder om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?

Du kan finde En af os lyver online her ellers hos din lokale boghandler.  Læs et uddrag af En af os lyver her

→ Du kan finde flere stærke historier fra CarlsenPuls her