Uncategorized

Friske vietnamesiske forårsruller

Friske vietnamesiske forårsruller

I bogen “Uden smør og fløde” giver James Price sine bedste opskrifter på god og velsmagende hverdagsmad HELT uden smør, fløde og andre fedende ingredienser. Her friske vietnamesiske forårsruller.

115642_Uden smor og flode_JP-omslag-NY.indd

 

Hvis du får lyst til at udvide madpakken med de friske ruller, skal du pakke dem i lidt fugtig køkkenrulle, ellers tørrer de ud og bliver kedelige. Allerbedst fungerer de måske som en elegant forret.

4 personer

12 stk. forårsrullesvøb af rispapir
24 kogte, afskallede tigerrejer
Et par håndfulde tynde risnudler, udblødt i kogende vand og afkølede
bønnespirer
thai basilikum
frisk koriander
2 gulerødder eller rød peber
1 agurk
100 finthakkede peanuts

dip
1 1/2 dl tamarindvand eller riseddike
2 tsk sukker
1 spsk soyasauce
1 spsk fishsauce
1 fed knust hvidløg
små thai chilier
1 tsk maizena

Indholdet i rullerne kan varieres i det uendelige, men idéen er, at de skal være friske, og at indholdet af kød, fisk eller skaldyr ikke må dominere.

Hæld lidt varmt vand i en stor tallerken, og læg 1 stykke rispapir i ad gangen. 20-30 sekunder efter når det er blevet blødt og føjeligt, dryppes det lidt af og bredes ud på et skærebræt. Lidt under midten af rispapiret lægges tynde stave af agurk, gulerødder, rød peber, bønnespirer, risnudler, et par tigerrejer samt friske blade af koriander og thai basilikum. Pas på ikke at fylde for meget på, for så bliver de svære at rulle. Foldet bare stykke rispapir, der ind mod dig selv, over fyldet, og begynd at rulle. Halvvejs i processen foldes siderne indover mod midten.

Hvis du kan skaffe tamarind, opblødes 20 g i 2 dl varmt vand. Pisk godt, og passér det gennem en sigte. Hvis du ikke kan skaffe tamarind, kan du erstatte det med riseddike eller limesaft fortyndet med vand. Kom alle ingredienserne i en lille gryde, bring det i kog, og jævn det lidt med maizena. Køles af og serveres til de friske ruller.

Uden smor og flode_Price_Page_077-01

 

Du kan læse mere om James Prices nye kogebog “Uden smør og fløde” her