Fagbøger Sundhed og livsstil

15 ting du kan lave på din fridag

Ved du altid, hvad du skal tage dig til, når du har en fridag eller i ferietiden? Nogle gange kan det være svært at planlægge noget, og så går dagene bare med ingenting. Blogger Emily Salomon giver i sin bog “Hverdagsglamour” gode tips til, hvordan du kan få mere glæde i hverdagen, og hun har mange forslag til, hvordan du kan bruge dine fridage på den mest behagelige måde. Det er trods alt den tid, der skal give overskud i de travle hverdage. Du kan læse Emily Salomons bedste tips til fridags- og ferieaktiviteter her: 

  • Slap af med de magasiner, du normalt ikke får læst, og en god kop kaffe. Evt. på en nærliggende café.
  • Inviter vennerne på spilleaften med cocktails og slik.
  • Start på en ny tv-serie og hold dit eget seriemaraton.
  • Forkæl dig selv med hjemmespa. Du kan evt. læse indlægget “Sådan plejer du bedst din krop i hverdagen” for tips og opskrift på hjemmelavet bodyscrub.
  • Lav en ret eller bag en kage, som du normalt ikke har tid til.
  • Tag på loppemarked eller på jagt i den lokale genbrugsforretning.
  • Hold en nostalgisk feriedag a la i din barndom. Samme aktiviteter og samme ting på menuen.
  • Spis brunch ude, bliv siddende efterfølgende og kig på mennesker, så længe du orker. Køb blomster til dig selv på vejen hjem.
  • Ryd op og ud i din garderobe.
  • Invitér dig selv på shopping og køb en fin ny ting, når garderoben er ryddet op.
  • Spis på en restaurant, du ikke har prøvet før, men har fået anbefalet.
  • Prøv noget helt nyt som wakeboard eller gokart sammen med dine venner. Eller snup en minigolfturnering.
  • Sæt en hel dag af til at læse en god bog
  • Bag en kæmpe stak pandekager og del dem med en, du holder af.
  • Sorter dine digitale billeder og bestil print af de bedste, eller lav en fotobog til din bedstemor eller et andet ældre familiemedlem.

Du kan finde mange flere af Emily Salomons gode tips til at få mere glæde i hverdagen i bogen “Hverdagsglamour”, der kan købes her.

emilyS