Krimi

Frederik Strand: “En uopklaret sag er jo et nederlag for politiet”

INTERVIEW || Frederik Strand har brugt måneder på at grave i støvede arkiver om politiets arbejde med at opklare gamle mordsager. For det er afgørende – ikke kun for politiet, men for hele samfundet.

 

”Der er tale om meget tunge sager, ofte drabssager, der i sidste ende virkelig viser, hvad efterforskningen kan,” fortæller Frederik Strand. Han er storsmilende, da vi møder ham fredag eftermiddag på hans arbejdsplads på den murstensgule Station 6 på Fælledvej i København – bedre kendt som Politimuseet.

Ved siden af sit daglige arbejde som museumschef har Frederik Strand de seneste år brugt sin tid på at skrive bogen Jagten på morderne stopper aldrig. I bogen gennemgår han de vigtigste genåbnede kriminalsager i dansk politihistorie – sager, som i en længere periode var såkaldt ’kolde’, med andre ord uopklarede, men som efter længere tids efterforskning endte med at blive opklaret. Strand har tidligere skrevet bogen Uopklaret, der satte fokus på de drabssager, som politiet aldrig fik opklaret.

”En uopklaret sag er jo et nederlag for politiet. Både personligt, ressourcemæssigt, men også i forhold til offentligheden. Derfor var det interessant og opløftende at gå fra Uopklaret til denne bog, der viser et mere forløsende aspekt af politiets efterforskningsarbejde.”

I Politigårdens rum for uopklarede sager

For Frederik Strand spiller de genåbnede kriminalsager en altafgørende rolle i samfundet. Han ser dem som konkrete eksempler på, at man som borger kan have tillid til myndighederne og den udøvende magt.

”Det er afgørende, at politiet viser, at de tunge sager kan opklares. Der er ingen tvivl om, at retssamfundets effektivitet kan afspejles i opklaringen af drab og personfarlig kriminalitet. En lav opklaringsprocent er lig med et dysfunktionelt samfund.”

Er er en gerningsmand ond?

I sin bog har Frederik Strand samtidig stræbt efter at give et sjældent indblik i forbrydernes verden ved at sætte ord på nogle af de handlinger, som for mange kan synes uforståelige. For ham er det interessant at undersøge, hvad det er, der kan få blandt andet en seriemorder til at begå så brutale og ondskabsfulde forbrydelser.

”Jeg mener, det er enormt kompliceret. Normalt taler man i politiregi ikke om, at en gerningsmand er ond. Omvendt er politigerningen det sted man umiddelbart mest tydeligt konfronteres med det onde. Men hvad ligger bagved? Hvorfor handler nogle mennesker bevidst ondt, og hvorfor har de et behov for at slå ihjel?”

Hans egen fascination for den kriminelle verden begyndte allerede i de tidlige teenageår. Dengang var det særligt bander og især 30’ernes ikoniske gangstere, som vækkede en interesse hos den unge Frederik Strand.

Senere hen, da han læste historie på universitetet, bevægede interessen sig mere hen på politiets arbejde. Især deres arbejde med efterforskning af kriminalsager. Strand lægger heller ikke skjul på, at han af og til godt kunne have drømt om selv at blive efterforsker.

”Men det løb er nok snart kørt. Selvom de godt nok har fjernet aldersgrænsen på ansøgere,” siger han med et smil.

Politiets historie er underbehandlet

Drabssager er ofte uhyre omfattende og indeholder et stort bevismateriale, der som udgangspunkt ikke er digitaliseret, og ifølge Frederik Strands har det til tider været et stort logistisk arkivarbejde at få kondenseret det store sagsmateriale ned til forståelige og interessante beretninger.

I bakspejlet beskriver han dog skriveprocessen, som en stor fornøjelse og en oplevelse, der er svær at toppe for en ’efterforskningsnørd’ som ham. Han mener også, at det er vigtigt, at der bliver sat mere fokus på politiets historie – et emnefelt som han mener er blevet negligeret i tidens løb.

”Man må stille sig selv spørgsmålet: Hvad sker der i samfundet, når politiet ikke er til stede? Du kan, efter min opfattelse, ikke have et velfungerende samfund uden politiorganisationen. Så som forskningsobjekt er det i den grad underbehandlet,” siger Frederik Strand og fortsætter:

“Der findes omfattende beskrivelser af folkeskolen og militæret, men når det gælder forskning i og beskrivelser af politiet, én af de absolut væsentligste institutioner, er der et hul. Dét hul håber jeg, at min bog kan være med til at udfylde.”

https://www.lindhardtogringhof.dk/jagten-paa-morderne-stopper-aldrig-genaabnede-danske-kriminalsager?utm_source=Forlagsliv&utm_medium=wp&utm_campaign=Jagten%20p%C3%A5%20morderne%20stopper%20aldrig&utm_content=Frederik%20Strand%2C%20Jagten%20p%C3%A5%20morderne%20stopper%20aldrig

Jagten på morderne stopper aldrig kan købes i din lokale boghandler eller online her

 

Frederik Strand (f. 1975) er museumsleder for Politimuseet i København siden 2010. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og i historie samt ph.d. i politihistorie. Han har udgivet Rejseholdets historie (2014), Uopklaret (2016) og Jagten på morderne stopper aldrig (2018).