Indefra
Leave a comment

Mød Forlaget Carlsen

Forlaget Carlsen

Som Danmarks største forlag med børne- og ungdomsbøger spænder Carlsens program over alle tænkelige udgivelser og aldersgrupper. Vi er stolte af de mange dygtige forfattere og tegnere, der udkommer hos os, og vi nyder godt af et stærkt presse- og marketingteam, der løfter udgivelserne med innovative og kreative tiltag. Vi er ikke blege for at prøve nye tiltag af – både med papirudgaverne og på vores digitale platforme.

Forlaget Carlsen anno 2016 er:

CamillaCamilla Schierbeck, Seniorredaktør

Jeg har en fortid på Gyldendal og Carlsen og tilbragte også et par år på det engelske forlag Blackwell Scientific. Jeg har i perioder også selv skrevet og oversat børnelitteratur. I 2011 vendte jeg tilbage til Carlsen og var forlagets chef indtil 2015, hvor jeg vendte tilbage til stillingen som seniorredaktør.

 


 

GitteGitte Ladefoged, Redaktør

Jeg er uddannet cand.mag. i engelsk og lingvistik fra KU og begyndte som redaktør hos Carlsen i 2006. Jeg arbejder med småbørnsbøger (0-6 år), indskolingsområdet og pigeromaner i Sommerfugleserien. Jeg arbejder både med oversatte og danske bøger. Før jeg kom til Carlsen har jeg arbejdet med kommunikation i Danske Bank og som freelancer for danske voksenbogsforlag.

 

 


 

SaraSara Ejersbo Frederiksen, Redaktør

Jeg er startet på Carlsen i maj 2015 og står for forlagets ungdomsromaner. Inden da var jeg redaktør på et andet forlag, og ved siden af det har jeg både skrevet og oversat en masse børnelitteratur. Jeg har overtaget nogle skønne forfatterskaber, både danske og udenlandske, og så jeg glæder mig til at sætte gang i en masse nye, spændende projekter.

 


 

JesperJesper Roos Jacobsen, Redaktør

Jeg startede på Carlsen i 2013 og har mest siddet med bøger, der handler om numser, dyr, biler eller drenge, som bakser med familie, monstre eller andre besværligheder.

Jeg er uddannet folkeskolelærer, har tidligere arbejdet på Alinea og Politikens forlag og underviser i skrivning.

 


 

Lotte_KLotte Kjeldskouv, Redaktør

Jeg har arbejdet i forlagsbranchen i mange år som redaktør, men tidligere har jeg også beskæftiget mig med salg, presse og marketing. Til dagligt arbejder jeg bl.a. med genudnyttelser og specialsalg til supermarkeder og boghandlerkæder. Og så er jeg så heldig at arbejde med nogle af Carlsens brands: Peter Pedal, Plet, Rasmus Klump, Pixi, Guinness og Børnenes rekordbog.

 


 

JeanettJeanett Kirk, Redaktionskoordinator

Jeg er bindeled mellem Carlsen og salgsafdelingen. Jeg sidder bl.a. med salgsmapper og backliste. Jeg holder øje med lageret og laver salgskampagner til boghandlen. Derudover har jeg kontakten til sponsorater, som fx Egmont Fondens Lær for livet, hvor Carlsen sponsorerer børnebøger til Learning Camps.

 


 

CharlotteCharlotte Flemmer, Grafiker

Jeg er udlært på forlaget Interpresse, der senere blev til Carlsen, tilbage i 1987 og har frem til 1992 lavet annoncer, lægeromaner, tegneserier og børnebøger. I dag sidder jeg primært med letlæsning, ungdomsromaner, billedbøger og hobbybøger men laver også display, katalog mv.

 

 


 

LenaLena Larsen, Produktionsansvarlig

Da Sesam og Carlsen fusionerede i 2007, fulgte jeg med som produktionsansvarlig fra Sesam. Jeg nyder at arbejde med alle de forskellige udgivelser, vi har på Carlsen. Der er ikke et udgivelsesår, hvor vi ikke finder på nye måder at lave bøger på i samarbejde med vores forfattere og illustratorer. Jeg kommer aldrig til, at køre på rutinen i mit arbejde og det er det bedste ved Carlsen.

 


 

PiaPia Christensen, Redaktionsassistent

Jeg startede på Interpresse i 1977 (som senere blev fusioneret med Carlsen). Igennem årene har jeg prøvet stort set alle facetter af, hvad et forlag består af. Det har været sjovt og lærerigt. I øjeblikket sidder jeg mest med genoptryk samt med ansvaret for udlandssalg af Valhalla-serien.

 


 

DorteDorte Wriedt, Rettighedskoordinator

Jeg kom til Lindhardt og Ringhof Forlag i 2007 og har siden 2010 været tilknyttet Carlsen. Her udarbejder jeg kontrakter til forfattere, illustratorer m.m., og svarer på spørgsmål vedr. rettigheder. Herudover tager jeg mig af henvendelser vedr. tredjemandsrettigheder på både Carlsen og L&R. Jeg er uddannet cand.mag. og har tidligere haft administrative stillinger på tre mindre forlag.


 

Lotte_LykkeLotte Lykke Simonsen, Arrangementschef

Jeg kom til Carlsen i 2012, hvor jeg havde fokus på biblioteker, skoler og de sociale medier. Den 1. maj 2015 begyndte jeg som arrangementschef hos Lindhardt og Ringhof/Carlsen, hvor vores forfattere og deres bøger har mit store fokus nu.  Jeg er uddannet bibliotekar, har været ledende børnebibliotekar på Gentofte Bibliotekerne, hos Morgenthaler på Copenhagen Bombay og i Danmarks Radio på DR Ramasjang.


 

Julie_SJulie Stokkendal, Redaktionsassistent

Jeg startede som redaktionsassistent hos Carlsen i foråret 2015. Jeg sorterer og vurderer manuskripter, der er indsendt uopfordret, og så assisterer jeg i redaktionen, hvis der er brug for en ekstra hånd. Jeg går desuden på forfatterskolen i Bergen i Norge, hvor jeg oprindelig kommer fra.

 


 

Hvis du vil modtage nyheder om børne- og ungdomsbøger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.carlsen.dk eller hold øje med os på facebook og instagram for gode tilbud og konkurrencer.

Forlaget Carlsen er en del af forlagshuset Lindhardt og Ringhof – et forlag i Egmont.

About FORLAGET CARLSEN

CARLSEN er børnenes forlag. Vi udgiver bøger, som giver børn lyst til at læse, bladre, lytte og snakke. Fra den første pegebog i pap over sjove billedbøger til ungdomsromaner og fantasy.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *