Aktuelt Fagbøger Indefra

Forladt: på rejse til en ubeboet ø i Danmark

I bogen Forladt tager Christina Vorre dig med på en billedmættet opdagelsesrejse til 20 udvalgte danske øer, som engang har været beboede, men nu er forladte. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid.

I fortællingen her kan du følge med Christina på research-rejse til øen Langli i Ho Bugt ved den jyske vestkyst.


Af Christina Vorre 

Det er i starten af september, én af de sidste sommerdage i 2016. Vi er ca. 35 mennesker, som alle har valgt at bruge et par timer af vores søndag på at tage på ø-udflugt i Ho Bugt. Vi skal ud til Langli.

Der bor ikke nogle på øen længere, det har der ikke gjort i mange, mange år. Om sommeren kan man ved lavvande og i roligt vejr gå ud til Langli, via ebbevejen, men de fleste vælger alligevel at tage den lokale naturbus og komme tørskoet i land. Naturbussen, som egentlig ikke er en bus, men en traktor med et stort lad. Den kører hele sommeren – og denne tur er den sidste for i år. Billetterne har været udsolgt i månedsvis. Vi sidder bænket skulder ved skulder på vej over vandet.

Christina Vorre Forladt Langli Christina Vorre Forladt Langli

På jagt i arkiverne

Dagen før har jeg været på besøg hos Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv. Jeg ville vide mere om Langli, inden jeg skulle derover, og jeg var så heldig at den lokale arkivleder havde tilbudt mig at bruge en time af sin lørdag på at åbne arkivet.

Arkivaren lagde de gamle sort-hvid-billeder op på et gråt bord foran mig, den ene række efter den anden; motiver fra en tid, som ikke er længere: Én af øens gårde set udefra. Unavngivne mennesker, der er i gang med bjerge årets høst. Skolebørn foran den lille skolebygning på Langli, som heller ikke længere eksisterer.

Arkivlederen har også fundet øens gamle skoleprotokol frem til mig. Og eksamensprotokol. I sirligt afskrevne lister kan jeg se, hvem der er født på øen. Og hvem der er døde derude.

En stor bunke af gamle avisartikler fortæller tilsammen historien om Langli, om øen hvor der engang boede mennesker nok til at fylde en lille skole og drive flere gårde, indtil gentagne stormfloder og digebrud endte med at fordrive dem fra deres hjem.

Overfarten

Det er lavvande, da vi kører ud i bugten, det klare vand slikker op af traktorens brede hjul. Høje pæle hamret ned i den bløde sandbund marker ebbevejens rute, som slår en blød bue ud i bugten. Det er ikke til at se, hvis man ikke ved det, men derude under det spejlblanke ydre skærer mørke dyb sig ned. Hvis man fristes til at slå genvej til Langli, eller farer vild i dårligt vejr, kan det gå galt. Det er sket før.

Christina Vorre Forladt Langli

Christina Vorre Forladt Langli  Christina Vorre Langli Forladt

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Hans Adser Jensen, mens jeg kigger ud over det scenariske landskab, der ruller langsomt forbi. Hans Adser Jensen var aftægtsmand, det fremgår af hans ligsynserklæring, som man også kan se blandt arkiverne om Langli på Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv. Da man finder ham, skyllet i land på Langli, har han været forsvundet i tre år. Han bliver identificeret ved hjælp af nogle rester af tøj på den del af kroppen, der på det tidspunkt er tilbage. Hoved plus begge arme, skuldre og fødder er væk, fremgår det af ligsynserklæringen.

Hans Adser Jensen er langt fra den eneste, der er skyllet op på Langlis kyster i årenes løb.

Dødemandsbjerget

Efter cirka en times køretur når vi i land på Langli. En del af passagererne stiger af for at gå på sælsafari langs øens strand, men jeg og min mand, som også er med på turen, bliver siddende på vores pladser og kører med det sidste stykke helt ind på øen. Vi gør vores kameraer klar, mens naturbussen parkerer ved øens eneste hus, et gammelt sommerhus, som nu fungerer som feltstation for Naturstyrelsen.

Christina Vorre Forladt Langli Christina Vorre Langli Forladt Christina Vorre Forladt Langli

Mens nogle slår sig ned for at drikke deres medbragte kaffe, går min mand og jeg på opdagelse på øen, der ved første øjekast bare ligner en naturgrøn plet midt ude i vandet, men der går ikke lang tid, før vi falder over noget, der stikker ud. Et fundament af et gammelt hus, der stikker op af græsset. Bunker af mursten fra vægge, der er styrtet sammen. Og klynger af gamle frugttræer, der har flettet sig ind i hinanden, som et naturligt tag over de gamle haver, der ikke længere er i brug.

På det, der føles som midten af øen, rager Langlis højeste punkt op. 14 meter over havets overflade. Da vi endelig kommer helt derop, har vi frit udsyn ind til industrihavnen i Esbjerg og strandvejsvillaerne i Hjerting. I gamle dage kunne der tit forlise et skib på disse kanter, og fra tid til anden drev der også en strandvasker i land på Langli. Fortællingen lyder, at beboerne så slæbte det gennemvåde lig ind på land og begravede det i øens højeste klit, der af samme grund fik navnet Dødemandsbjerget. Det var der, vi stod. På toppen af Dødemandsbjerget.

Christina Vorre Langli Forladt Christina Vorre Forladt Langli

Vi bliver på Langli et par timer. Så melder tanken om højvandet sig, og vi skal køre retur igen.

Da naturbussen kører ud i bugten igen, sidder Langli stadig i mig: den vilde natur, der har overtaget husene og menneskenes steder – og historierne, der stadig lever, om alle de døde.


Christina Vorre (f. 1980) er uddannet cand. mag. i dansk og historie og arbejder i dag som tekstforfatter i kommunikationsbranchen. “Forladt” er hendes debut som forfatter.

Under research-arbejdet har Christina besøgt en lang række af bogens forladte øer og fotodokumenteret dem på Instagram-profilen, alt_forladt.

Læs mere om “Forladt – Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer” her